Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET JULI 2015

 HOVEDEMNE | HVORDAN MAN TACKLER BEKYMRINGER

Bekymringer alle vegne!

Bekymringer alle vegne!

“Jeg gik ud for at købe mad, men fandt ikke andet end småkager – til en pris der var 10.000 gange højere end normalt. Den følgende dag havde forretningerne slet ingen mad.” – Paul, Zimbabwe.

“Min mand sagde at jeg skulle sætte mig ned, og så fortalte han mig at han ville forlade os. Hvordan skulle jeg klare dette svigt? Hvad ville det betyde for mine børn?” – Janet, USA.

“Når sirenerne lyder, løber jeg i dækning og lægger mig på gulvet mens raketterne eksploderer. Flere timer senere ryster jeg stadig på hænderne.” – Alona, Israel.

Vi lever i en tid med bekymringer, i “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2 Timoteus 3:1) Mange er stærkt påvirket af finanskriser, familiernes opløsning, krige, udbrud af dødelige sygdomme, naturkatastrofer eller menneskeskabte ulykker. Dertil kommer forskellige personlige bekymringer: ‘Vil den knude jeg har opdaget, vise sig at være cancer?’ ‘Hvad er det for en verden mine børnebørn vil vokse op i?’

Men ikke al bekymring er af det onde. Det er helt naturligt at vi føler os lidt anspændte før en prøve, en præstation eller en jobsamtale. Og en sund frygt for farer hjælper os til at undgå at komme galt af sted. Men voldsom eller vedvarende bekymring virker nedbrydende. En række nylige undersøgelser som omfattede mere end 68.000 voksne, afslørede at selv lettere former for bekymring øger risikoen for en for tidlig død. Det var med god grund at Jesus stillede spørgsmålet: “Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?” Nej, bekymring kan ikke forlænge ens liv. Derfor gav Jesus os rådet: “Hold op med at nære bekymring.” (Mattæus 6:25, 27) Men kan det overhovedet lade sig gøre?

Ja, det kan det. Ved hjælp af praktisk visdom, en stærk tro på Gud og et pålideligt håb for fremtiden er det muligt. Selvom vi ikke på nuværende tidspunkt har alvorlige problemer, kan vi måske få det senere. Lad os se hvordan ovennævnte faktorer har hjulpet Paul, Janet og Alona med at tackle bekymringer.