Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET JULI 2015

 HOVEDEMNE | HVORDAN MAN TACKLER BEKYMRINGER

Bekymring for familien

Bekymring for familien

“Kort efter min fars død fortalte min mand mig at han kom sammen med en anden kvinde,” fortæller Janet. “Der gik ikke længe før han, uden yderligere varsel og uden at sige farvel, tømte sit skab og forlod mig og vores to børn.” Janet fik et job, men hendes løn var ikke høj nok til at hun kunne beholde deres hus. Og hun har ikke kun haft økonomiske problemer. “Den knugende bekymring på grund af alle de nye ansvarsopgaver som jeg nu måtte klare alene, var overvældende,” fortæller hun. “Jeg følte det var min skyld at jeg ikke kunne give mine børn det samme som andre forældre var i stand til. Selv i dag er jeg bange for hvordan andre ser på mig og mine børn. Spekulerer de mon på om jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at bevare mit ægteskab?”

Janet

Bøn har hjulpet Janet til at få sine følelser under kontrol og styrke sit venskab med Gud. “Nætterne er det værste; når alting er så stille, bliver mine bekymringer endnu større. At bede til Gud og at læse i Bibelen hjælper mig til at kunne sove. Et af mine favoritskriftsteder er Filipperbrevet 4:6, 7: ‘Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.’ Jeg har tilbragt mange nætter i bøn og følt at Jehovas fred har trøstet mig.”

De trøstende ord Jesus sagde om bøn i sin bjergprædiken, omfatter bekymringer af alle slags: ‘Jeres Fader ved hvad I trænger til endog før I beder ham.’ (Mattæus 6:8) Og det er nødvendigt at vi beder til ham. Bøn er den bedste måde vi kan komme “nær til Gud” på. Og når vi kommer nær til ham, vil ‘han komme nær til os’. – Jakob 4:8.

Bøn får os ikke alene til at føle os bedre tilpas fordi vi har givet udtryk for vores bekymring. Jehova, den “som hører bøn”, handler også til gavn for  dem som søger ham i tro. (Salme 65:2) Af den grund tilskyndede Jesus sine disciple til “altid at bede og ikke give op”. (Lukas 18:1) Vi må blive ved med at bede til Gud om hans vejledning og hjælp i tillid til at han vil belønne os for vores tro. Vi behøver aldrig at tvivle på hans evne til og ønske om at handle. Hvis vi på den måde ‘beder uophørligt’, viser vi at vi har en oprigtig tro. – 1 Thessaloniker 5:17.

HVAD DET AT HAVE TRO I VIRKELIGHEDEN BETYDER

Men hvad er tro i virkeligheden? Tro omfatter at man “lærer [Gud] at kende” som person. (Johannes 17:3) Det gør vi først og fremmest ved at tilegne os Guds tanker gennem Bibelen. Vi lærer at han er opmærksom på hver enkelt af os og ønsker at hjælpe os. Men at have oprigtig tro indebærer ikke blot at man ved noget om Gud. Det indebærer også at man respektfuldt føler sig knyttet til Gud som hans ven. Men ligesom et venskab mellem mennesker ikke kan etableres fra den ene dag til den anden, kan det heller ikke lade sig gøre når det gælder forholdet til Gud. Vores tro “vokser” efterhånden som vi lærer mere om ham, gør “det han synes om”, og erfarer at han virkelig hjælper os. (2 Korinther 10:15; Johannes 8:29) Det er en sådan tro der hjælper Janet med at tackle bekymringer.

“Det der virkelig har hjulpet mig til at få opbygget min tro, er at jeg har mærket at Jehova har været med mig hele vejen,” siger Janet. “Ofte stod vi over for uretfærdigheder som føltes umulige at klare. Når vi bad ihærdigt, sørgede Jehova altid for en udvej som jeg aldrig selv kunne have forestillet mig. Hver gang jeg siger ham tak, minder det mig om hvor meget han har gjort for mig. Han har altid hjulpet os på det rigtige tidspunkt, ofte i sidste øjeblik. Og han har givet mig sande venner, trofaste kristne mænd og kvinder. De er altid klar til at hjælpe mig, og de er gode eksempler for mine børn. *

Jeg ved godt hvorfor Jehova i Malakias 2:16 siger at han ‘hader skilsmisse’. For en uskyldig ægtefælle er det det værst tænkelige svigt. Der er nu gået flere år siden min mand forlod mig, men nogle gange føler jeg mig stadig helt tom indeni. Når det sker, prøver jeg at gøre noget for at hjælpe andre, og det hjælper også altid mig selv.” Ved at følge Bibelens princip om ikke at isolere sig, dæmper Janet sine bekymringer. *Ordsprogene 18:1.

Gud er “en fader for faderløse og en dommer for enker”. – Salme 68:5

“Den største trøst for mig,” siger Janet, “er at vide at Jehova er ‘en fader for faderløse og en dommer for enker’. Han vil aldrig svigte os sådan som min mand gjorde.” (Salme 68:5) Janet ved at Gud ikke prøver os “med noget ondt”. Tværtimod giver han visdom “gavmildt til alle” og en “kraft som er ud over det normale”, for at hjælpe os med at tackle vores bekymringer. – Jakob 1:5, 13; 2 Korinther 4:7.

Men hvad nu hvis vi er bekymrede fordi vores liv er i fare?

^ par. 10 Du kan få flere oplysninger om hvordan man tackler bekymringer, i en række artikler under temaet “Har du kontrol over dit liv?” i Vågn op! for juli 2015, som findes online på www.jw.org.

Lær mere

Vil du stole på Gud?

Få den glæde at lære Gud at kende som en god ven.