Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET MAJ 2015

 HOVEDEMNE | ER VERDENS ENDE NÆR?

Mange vil overleve verdens ende – Det kan du også

Mange vil overleve verdens ende – Det kan du også

Bibelen siger at enden vil medføre ødelæggelse: “Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu ... Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst.” (Mattæus 24:21, 22) Gud lover dog at mange mennesker vil overleve: “Verden forsvinder ... men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.” – 1 Johannes 2:17.

Hvis du gerne vil overleve og ‘forblive for evigt’ når denne verden forsvinder, hvad skal du så gøre? Bør du opbygge et lager af forsyninger eller træffe andre lignende forberedelser? Nej. Bibelen tilskynder os til at lægge vægt på noget helt andet. Vi læser: “Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.” (2 Peter 3:10-12) Sammenhængen viser at “alt dette” der “således skal opløses”, indbefatter de styrende i denne fordærvede verden og alle dem der vælger deres styre frem for Guds. At opbygge et lager af forsyninger vil helt klart ikke kunne redde os fra ødelæggelsen.

Nej, for at overleve enden må vi elske Jehova Gud og finde ud af hvilke handlinger og hvilken adfærd der glæder ham. (Zefanias 2:3) I stedet for at gøre som flertallet og ignorere de tydelige signaler der viser at vi lever på en vigtig tid, skal vi ‘altid have Jehovas dags nærværelse i tanke’. Jehovas Vidner kan vise dig ud fra Bibelen hvordan du kan overleve denne nært forestående dag.

Lær mere

Hvad er de gode nyheder?

Se hvad nyhederne fra Gud er, hvorfor de er særlige vigtige nu, og hvad du bør gøre.

Hvad skal der til for at forstå Bibelen?

Uanset din baggrund er det muligt for dig at forstå Guds budskab i Bibelen.