Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET FEBRUAR 2015

 EN SAMTALE MED EN I NABOLAGET

Hvorfor undersøge Bibelen?

Hvorfor undersøge Bibelen?

Det følgende er en typisk samtale som et af Jehovas Vidner kunne have med en i lokalområdet. Lad os forestille os at et af Jehovas Vidner ved navn Brian har henvendt sig til en mand der hedder Eric.

BIBELEN – HISTORISK NØJAGTIG

Eric: Jeg er altså ikke særlig religiøs. Så jeg tror faktisk ikke vi har så meget at tale om.

Brian: Det er fint at du siger det lige ud. Jeg hedder for resten Brian. Hvad hedder du?

Eric: Eric.

Brian: Hyggeligt at møde dig, Eric.

Eric: I lige måde.

Brian: Må jeg spørge om du er vokset op i en religiøs familie?

Eric: Ja, det er jeg. Men da jeg flyttede hjemmefra for at komme på universitetet, gled religion nok lidt i baggrunden.

Brian: Okay. Hvad læste du på universitetet?

Eric: Samfundsvidenskab og historie. Jeg har altid været glad for historie – du ved, samfundsforholdene op gennem tiden.

Brian: Historie kan være meget spændende. Som du måske ved, er Bibelen en historisk bog. Har du nogen sinde undersøgt Bibelen i forbindelse med dine studier?

Eric: Næh. Jeg ved godt at det er en god bog, men jeg har aldrig rigtig tænkt på den som en bog der siger noget om menneskets historie.

Brian: Du lader til at være åben over for nye tanker. Hvis du har et par minutter, kunne jeg godt tænke mig at vise dig et par eksempler på at Bibelen er nøjagtig på det historiske område.

Eric: OK, men jeg har ikke nogen bibel.

Brian: Det gør ikke noget. Du kan se med i min. Det første eksempel jeg tænker på, er fra Første Krønikebog, kapitel 29, vers 26 og 27. Der står her: “Hvad angår David, Isajs søn, regerede han over hele Israel, og de dage han regerede over Israel udgjorde fyrre år. I Hebron regerede han i syv år, og i Jerusalem regerede han i treogtredive.”

Eric: Hvorfor mener du at det er et eksempel på historisk nøjagtighed?

Brian: Fordi kritikere tidligere påstod at kong David aldrig havde eksisteret.

Eric: Nå. Hvorfor skulle de sætte spørgsmålstegn ved det?

Brian: Fordi der, bortset fra Bibelens udtalelser, ikke var ret mange vidnesbyrd om at han virkelig havde levet. Men i 1993 fandt nogle arkæologer en meget gammel sten med en indskrift som oversat betyder “Davids hus”.

Eric: Det var interessant.

Brian: En anden bibelsk person som man har tvivlet på har levet, er Pontius Pilatus, som var landshøvding på Jesu tid. Han er omtalt her i Lukas, kapitel 3, vers 1 – blandt mange andre myndighedspersoner fra den tid.

Eric: Ja, det kan jeg se. Der står: “Da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var landsdelshersker i Galilæa.”

Brian: Godt. I mange år tvivlede forskere på  at Pontius Pilatus var en virkelig person. Men så, for omkring 50 år siden, fandt man i Mellemøsten hans navn tydeligt mejslet ind i en sten.

Eric: Hm. Det har jeg aldrig hørt før.

Brian: Så er jeg da glad for at kunne fortælle dig om det.

Eric: Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg altid haft respekt for Bibelen som et litterært værk, men jeg har aldrig rigtig ment at den var relevant for moderne mennesker. Det kan godt være at den er nøjagtig rent historisk, men jeg tror nu ikke at den har nogen praktisk værdi i dag.

BIBELEN – GAMMEL, MEN STADIG TIDSSVARENDE

Brian: Det er der mange der vil være enige med dig i. Men jeg har nu en anden holdning. Nu skal du høre hvorfor. Vores grundlæggende behov har ikke ændret sig i historiens løb. Vi har altid haft brug for mad, tøj og et sted at bo. Vi har altid haft behov for at kommunikere med hinanden og for at have et lykkeligt familieliv. Vil du ikke give mig ret i at det er noget alle mennesker mener er vigtigt?

Eric: Jo, bestemt.

Brian: Bibelen kan hjælpe os på alle de områder. Den er gammel, men stadig tidssvarende.

Eric: Hvad mener du med det?

Brian: Jo, nu skal du høre: Bibelen indeholder nogle grundlæggende principper som er lige så relevante i dag som de var da de blev nedskrevet for mange hundrede år siden.

Bibelen indeholder nogle grundlæggende principper som er lige så relevante i dag som de var da de blev nedskrevet for mange hundrede år siden

Eric: Okay. På hvilke områder?

Brian: Når det drejer sig om hvordan man får et godt familieliv, bliver en god ven eller får et ligevægtigt syn på penge, kan Bibelens principper vejlede os. Bibelen er som et vejkort der fører os det rigtige sted hen. Du er sikkert enig med mig i at det at være en god ægtemand og en god familiefar kan være noget af en udfordring i dag.

Eric: Ja, det må jeg give dig ret i. Min kone og jeg har været gift i omkring et års tid, og vi er bestemt ikke altid enige.

Brian: Det er det, jeg mener. Men Bibelen indeholder nogle enkle principper der kan bruges. Tag for eksempel det der siges i Efeserbrevet, kapitel 5. Lad os læse vers 28. Måske havde du lyst til at læse det vers?

Eric: Ja, det er fint. Der står: “Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv.”

Brian: Tak for det. Er det ikke rigtigt at familielivet vil blive bedre hvis en ægtemand prøver at efterleve det enkle råd der gives her?

Eric: Det vil det sikkert, men det er nu nemmere sagt end gjort.

Brian: Du har ret. Ingen af os er fuldkomne. Nogle få sider længere fremme i Bibelen er der faktisk et vers der tilskynder os til at være rimelige. * I ethvert parforhold er der behov for at man er ligevægtig og giver efter en gang imellem. Min kone og jeg har opdaget at Bibelen kan hjælpe os til at finde den balance.

Eric: Det lyder fornuftigt.

Brian: Jehovas Vidner har en hjemmeside med gode oplysninger om ægteskab og familieliv. Hvis du har et par minutter, kan jeg vise dig et eksempel på hvad den har at tilbyde.

Eric: Ja, jeg har da et par minutter mere.

Brian: Fint. Adressen er www.jw.org. Her kan du se hjemmesiden.

Eric: Jeg kan godt lide billederne.

Brian: De viser hvordan vores forkyndelsesarbejde foregår forskellige steder i verden. Nå, her er det. Det er under overskriften “Hjælp til ægtepar og forældre”. Under den overskrift er der mange små artikler som tager forskellige spørgsmål op. Er der en af dem du synes lyder interessant?

 Eric: Ja. “Hvordan man tackler problemer i ægteskabet.” Det kunne jeg da godt tænke mig at vide.

Brian: Artiklen peger på fire skridt der viser hvordan man kan løse problemer. Læg mærke til hvad der står i det her afsnit. Vil du læse det, Eric?

Eric: Ja, selvfølgelig. Der står: “Hvis kommunikation er som livsblodet i et ægteskab, så kan kærlighed og respekt siges at være hjertet og lungerne.” Hm, jeg kan godt lide den sammenligning.

Brian: Der er henvist til et vers i Bibelen her. Hvis du trykker på det, kommer det frem.

Eric: Ja, her er det. Efeserne 5:33: “Dog, lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.”

Brian: Lagde du mærke til at vægten bliver lagt på at man skal give det den anden part forventer at modtage?

Eric: Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener.

Brian: Er det ikke rigtigt at en mand gerne vil kunne mærke at hans hustru respekterer ham? Og har hustruen ikke behov for at blive forsikret om at hendes mand virkelig elsker hende?

Eric: Jo, det er da rigtigt.

Brian: Vil det ikke være nemmere for hustruen at respektere sin mand hvis han ofte er opmærksom på hvordan han kan vise at han elsker hende?

Eric: Jo, det lyder også rigtigt.

Brian: Selvom dette vers i Bibelen er nedskrevet for næsten 2.000 år siden, omtaler det altså de behov som begge parter i et ægteskab har, og giver en fin vejledning som vil have en god virkning hvis den bliver fulgt. For at vende tilbage til den sammenligning vi lige så på, vil “hjertet og lungerne” i ægteskabet have det godt.

Eric: Jeg må indrømme at Bibelen har mere at byde på end jeg troede.

Brian: Det er jeg glad for at høre, Eric. Jeg kunne godt tænke mig at vi skulle mødes her igen, så jeg kan høre hvad du synes om det der står under overskriften “Fire skridt til løsning af problemer” i den samme artikel her på vores hjemmeside. *

Eric: Det er i orden. Jeg kigger på det sammen med min kone.

Er der et bibelsk spørgsmål du har tænkt særlig meget over? Er der noget du gerne vil vide om Jehovas Vidners tro og lære? Så må du ikke holde dig tilbage fra at spørge et af Jehovas Vidner. Han eller hun vil med glæde besvare dine spørgsmål.

^ par. 63 Flere oplysninger findes i kapitel 14 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

Lær mere

Hvordan er Bibelens principper til gavn for os?

Jesus forklarede hvorfor vi har brug for vejledning, og han nævnte de to vigtigste principper vi bør følge.

Hvorfor studere Bibelen?

Bibelen besvarer livets store spørgsmål for millioner af mennesker jorden over. Vil du gerne være en af dem?