Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  September 2014

Svar på bibelske spørgsmål

Svar på bibelske spørgsmål

Kan englene hjælpe os?

Engle hjalp Guds trofaste tjener Daniel i fortiden, og i dag hjælper de folk til at få gavn af den gode nyhed

Gud skabte millioner af engle længe før han skabte menneskene. (Job 38:4, 7) Disse engle er magtfulde åndeskabninger der tjener Gud. Nogle gange sender han dem for at de kan lede og beskytte hans tjenere på jorden. (Salme 91:10, 11) I dag hjælper engle mennesker til at få gavn af den gode nyhed som Jesu disciple forkynder. — Læs Åbenbaringen 14:6, 7.

Bør vi bede til englene for at få hjælp? Nej, bøn er en form for tilbedelse, og det er kun Jehova Gud vi skal tilbede. (Åbenbaringen 19:10) Eftersom englene er Guds tjenere, tager de imod anvisninger fra Gud og ikke fra mennesker. Derfor bør vi udelukkende rette vores bønner til Gud gennem Jesus. — Læs Salme 103:20, 21; Mattæus 26:53.

Findes der onde engle?

Ligesom menneskene blev englene skabt med en fri vilje og kan selv vælge om de vil gøre det der er rigtigt, eller det der er forkert. Desværre var der mange engle der gjorde oprør mod Gud. (2 Peter 2:4) Den første var Satan. Andre fulgte ham i oprøret, og de blev dæmoner. I nyere tid blev Satan og hans dæmoner forvist fra himlen og kastet ned til jorden. — Læs Åbenbaringen 12:7-9.

Den stadig større ondskab og den dramatiske stigning i vold siden 1914 er et tegn på at Gud snart vil sætte Satan og dæmonerne ud af spillet. Til den tid vil Gud sørge for at jorden bliver et paradis, som det oprindelig var hans hensigt. — Læs Åbenbaringen 12:12; 21:3, 4.

 

Lær mere

HVAD ER DET BIBELEN VIRKELIG LÆRER?

Hvordan åndeskabninger kan påvirke os

Bibelen taler om engle og dæmoner. Er disse åndeskabninger virkelig til? Kan de påvirke dit liv?

SVAR PÅ BIBELSKE SPØRGSMÅL

Findes der virkelig dæmoner?

Hvad er dæmoner? Hvor kommer de fra?