Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET MAJ 2014

 HOVEDEMNE | KAN NOGEN FORUDSIGE FREMTIDEN?

Svært at spå — især om fremtiden

Svært at spå — især om fremtiden

Hvad vil fremtiden mon bringe? Det er der mange der godt kunne tænke sig at vide. Der gøres adskillige forsøg på at forudsige fremtiden, dog med blandet held. Overvej følgende:

  • FORSKERE benytter avanceret udstyr og store økonomiske ressourcer til at udarbejde forskellige prognoser, det kunne være for hvordan forureningen vil påvirke jorden, og hvordan vejret bliver i morgen.

  • ANALYTIKERE kommer med forudsigelser baseret på tendenser inden for forretningsverdenen og politik. Warren Buffett, der er en af verdens rigeste mænd, er på grund af sine succesrige investeringer blevet kaldt „et orakel“. Nate Silver analyserer statistikker for at kunne forudsige alt lige fra amerikanske valgresultater til hvem der modtager filmpriser i Hollywood.

  • GAMLE KILDER tolkes af nogle som profetier. For eksempel mener nogle at Nostradamus’ kryptiske skrifter fra det 16. århundrede får en nutidig opfyldelse. En cyklus i mayakalenderen der endte den 21. december 2012, blev tolket af nogle som en forudsigelse af verdens undergang.

  • RELIGIØSE LEDERE forudsiger nogle gange frygtelige verdensomspændende begivenheder for at advare mennesker og skaffe sig tilhængere. Dommedagsprofeten Harold Camping og hans tilhængere forkyndte vidt og bredt at jorden ville gå under i 2011. Sådan gik det bare ikke!

  • ÅNDEMEDIER påstår at have særlige evner der sætter dem i stand til at forudsige fremtiden. Edgar Cayce og Jeane Dixon kom begge med nogle nøjagtige forudsigelser om det 20. århundrede. Men der var også mange af deres forudsigelser som slog fejl. For eksempel forudsagde Dixon at en tredje verdenskrig ville bryde ud i 1958, og Cayce forudsagde at New York ville synke i havet i midten af 1970’erne.

Findes der mon nogen som med sikkerhed kan forudsige fremtiden? Det er et spørgsmål der er værd at se nærmere på, for hvis du vidste hvad der vil ske i fremtiden, ville det uden tvivl have stor indvirkning på dit liv og de valg du træffer.