Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET MARTS 2014

Guds ord gøres kendt i middelalderens Spanien

„Når jeg rejser til Spanien, [håber jeg] at få jer at se på gennemrejsen og at blive fulgt på vej dertil af jer.“ — Romerne 15:24.

APOSTLEN Paulus skrev disse ord til sine trosfæller i Rom omkring år 56. Det fremgår ikke af Bibelen om Paulus nogen sinde nåede til Spanien. I hvert fald nåede den gode nyhed fra Guds ord, Bibelen, til Spanien i det andet århundrede, enten som følge af Paulus’ eller af andre missionærers indsats.

Snart opstod der mange blomstrende kristne samfund rundt om i Spanien, og det skabte et behov for at få Bibelen oversat til latin. I det andet århundrede havde Spanien nemlig længe været under romersk herredømme, og latin var blevet fællessproget i romernes vidtstrakte imperium.

LATINSKE BIBLER DÆKKEDE BEHOVET

Nogle af de første spanske kristne udarbejdede en del latinske oversættelser der under ét kendes som Vetus Latina Hispana. Disse latinske bibler var i omløb i Spanien mange år inden Hieronymus fuldførte sin kendte latinske Vulgata i begyndelsen af det femte århundrede.

Hieronymus’ oversættelse — som han fuldførte i Betlehem, Palæstina — nåede frem til Spanien på rekordtid. Da Lucinius, en velhavende bibellærd, hørte at Hieronymus var ved at udarbejde en latinsk oversættelse, ville han gerne have et eksemplar af den så hurtigt som muligt. Han sendte seks skrivere af sted til Betlehem så de kunne afskrive teksten og tage den med tilbage til Spanien. I de følgende århundreder blev Vetus Latina Hispana gradvis fortrængt af Vulgata-oversættelsen. Disse latinske oversættelser gjorde det muligt for spanierne at læse Bibelen og forstå dens budskab. Men efterhånden som det romerske rige nærmede sig sin afslutning, opstod der nye sproglige udfordringer.

BIBELEN PÅ SKIFERTAVLER

I det femte århundrede blev Spanien invaderet af visigoterne og andre germanske stammer, og et nyt sprog — gotisk — begyndte at blive talt på halvøen. Disse folkeslag praktiserede en form for kristendom der kaldes arianisme, som afviste treenighedslæren. De medbragte også deres egen oversættelse af Bibelen — Wulfilas gotiske bibel. Denne bibel blev læst i Spanien frem til slutningen af det sjette århundrede da den visigotiske konge Reccared blev katolik og afsvor arianismen. Han gav befaling til at alle arianske bøger skulle indsamles og tilintetgøres, også Wulfilas bibel. Det medførte at alle gotiske bibler i Spanien forsvandt.

En skifertavle med bibeltekst på en latinsk dialekt, det sjette århundrede

Ikke desto mindre udbredtes Guds ord fortsat i Spanien i den periode. Ud over gotisk var der stadig en latinsk dialekt i Spanien der blev talt af mange, og den dannede senere grundlag for de romanske sprog der tales på Den Iberiske Halvø. * De ældste dokumenter på denne latinske dialekt er kendt som de visigotiske skifertavler, eftersom  de er skrevet på stykker eller plader af skifer. De daterer sig fra det sjette og syvende århundrede, og nogle indeholder passager fra Salmerne og evangelierne. På en af tavlerne findes hele den 16. salme.

Disse bibelske tekster på simple tavler er et vidnesbyrd om at almindelige mennesker både læste og afskrev Guds ord på den tid. Skolelærere brugte øjensynlig disse tekster som læse- og skriveøvelser når de underviste deres elever. Skifer var et billigt skrivemateriale, i modsætning til det dyre pergament som munkene på klostrene i middelalderen brugte til fremstillingen af deres illustrerede bibler.

Et udsnit af den rigt illustrerede León-bibel. Sådanne bibler, hvor kostbare de end var, fremmede kun i ringe grad udbredelsen af budskabet i Guds ord blandt folket

En meget kostbar illustreret bibel opbevares i San Isidoro-kirken i León, Spanien. Den er fra år 960 og vejer cirka 18 kilo, og hver af dens 516 blade måler 47 gange 34 centimeter. En anden bibel, som nu opbevares på Vatikanmuseet, er Ripoll-bibelen, der dateres til omkring 1020. Den er en af de mest rigt illustrerede bibler fra middelalderen. Det var et krævende arbejde at fremstille sådanne kunstværker. En munk kunne undertiden være en hel dag om et enkelt indledende bogstav eller en hel uge om et titelblad. Disse bibler, hvor kostbare de end er, fremmede dog kun i ringe grad udbredelsen af budskabet i Guds ord blandt folket.

BIBELEN PÅ ARABISK

I det ottende århundrede begyndte et andet sprog at få fodfæste i Spanien som følge af den islamiske invasion af halvøen. I de områder muslimerne koloniserede, blev der efterhånden i højere grad talt arabisk end latin, og der opstod behov for en bibel på dette nye sprog.

Fra det femte til det ottende århundrede gjorde latinske og arabiske udgaver af Bibelen det muligt for den spanske befolkning at læse Guds ord

Der var uden tvivl mange arabiske oversættelser af Bibelen — især af evangelierne — i omløb i middelalderens Spanien. Det menes at Juan, biskop af Sevilla, oversatte hele Bibelen til arabisk i det ottende århundrede. Desværre er de fleste af disse arabiske oversættelser gået tabt. En arabisk  oversættelse af evangelierne fra midten af det tiende århundrede er opbevaret i katedralen i León i Spanien.

En arabisk oversættelse af evangelierne, det tiende århundrede

SPANSKE BIBELOVERSÆTTELSER DUKKEDE OP

I senmiddelalderen begyndte castiliansk, eller spansk, at tage form på Den Iberiske Halvø. Dette nye sprog blev et vigtigt redskab i forbindelse med udbredelsen af Guds ord. * Den tidligste oversættelse af bibelske tekster til spansk udkom i værket La Fazienda de Ultra Mar i begyndelsen af det 13. århundrede. Dette værk indeholder en skildring af en rejse til Israel og inkluderer materiale fra de fem Mosebøger og andre bøger i De Hebraiske Skrifter og fra evangelierne og brevene.

Kong Alfonso X gav sin støtte til at Bibelen blev oversat til spansk

Autoriteter inden for kirken var dog ikke glade for denne oversættelse. Ved koncilet i Tarragona i 1234 blev det bestemt at alle bøger der indeholdt blot dele af Bibelen på folks modersmål, skulle afleveres til de lokale præster og brændes. Lykkeligvis forhindrede denne bestemmelse ikke at der blev udarbejdet flere bibeloversættelser. Kong Alfonso X (1252-1284), der betragtes som den spanske prosas far, ville gerne have at Bibelen blev oversat til det nye sprog, og han støttede dette arbejde. Af spanske oversættelser fra denne periode kan nævnes både den såkaldte Før-alfonsinske Bibel og Den Alfonsinske Bibel, der blev udgivet ikke længe efter og var den tids mest komplette spanske udgave af Bibelen.

Sider fra Den Før-alfonsinske Bibel (til venstre) og Den Alfonsinske Bibel (til højre) fra det 13. århundrede

Begge bibeloversættelser medvirkede til at fastlægge og berige det spanske sprog, der var i sin vorden. Forskeren Thomas Montgomery siger om Den Før-alfonsinske Bibel: „Oversætteren af denne bibeludgave frembragte et værk der var beundringsværdigt hvad angår nøjagtighed og sproglig elegance. ... Sproget er enkelt og klart, som det nødvendigvis måtte være i en bibel udarbejdet for folk der ikke kunne latin.“

Disse tidlige spanske bibler blev dog ikke oversat fra grundsprogene, men fra den latinske Vulgata. Fra det 14. århundrede oversatte jødiske lærde adskillige udgaver af De Hebraiske Skrifter til spansk direkte fra hebraisk. På det tidspunkt havde Spanien den største jødiske befolkning i Europa, og jødiske oversættere havde pålidelige hebraiske håndskrifter til deres rådighed. *

Et enestående eksempel er Alba-bibelen, som blev fuldført i det 15. århundrede. En fremtrædende spansk adelsmand, Luis de Guzmán, gav rabbineren Moisés Arragel det hverv at oversætte Bibelen til castiliansk. Han anførte to grunde til sin bestilling af en ny oversættelse. For det første sagde han: „De bibler der i dag findes på de romanske sprog, er meget unøjagtige,“ og for det andet: „Folk som os har stærkt brug for marginalnoterne til de uklare passager.“ Hans bestilling af en ny oversættelse viser at folk på hans tid var meget interesseret i at læse og forstå Bibelen, og at bibeloversættelser  på folkets sprog allerede havde fået vid udbredelse i Spanien på det tidspunkt.

Takket være oversættere og afskrivere kunne de veluddannede i middelalderens Spanien ret uhindret læse Bibelen på deres eget sprog. Det medførte ifølge historikeren Juan Orts González at „den spanske befolkning havde et bedre kendskab til Bibelen end den tyske og engelske befolkning havde inden Luthers tid“.

„Den spanske befolkning havde et bedre kendskab til Bibelen end den tyske og engelske befolkning havde inden Luthers tid.“ — Juan Orts González, historiker

I slutningen af det 15. århundrede forbød den spanske inkvisition at Bibelen blev oversat til folks modersmål, eller at man ejede en sådan oversættelse. Guds ord gik nu en mørk tid i møde i Spanien. Først tre hundrede år senere blev forbuddet endelig hævet. I denne vanskelige periode var der nogle få modige oversættere der fremstillede nye spanske bibeloversættelser i udlandet og fik dem smuglet ind i Spanien. *

Som det fremgår af Bibelens historiske udvikling i Spanien i middelalderen, forsøgte mange på adskillige måder at hindre udbredelsen af Guds ord. Ingen har dog kunnet bringe den Almægtige til tavshed. — Salme 83:1; 94:20.

Takket være mange lærdes utrættelige indsats fik Bibelen fodfæste i middelalderens Spanien og vandt udbredelse. Nutidige oversættere har fulgt i fodsporene på disse pionerer som oversatte Bibelen til latin, gotisk, arabisk og spansk. Som følge deraf kan millioner af spansktalende i dag læse Guds ord på det sprog der taler til deres hjerte.

^ par. 10 Disse omfatter castiliansk, catalansk, galicisk og portugisisk.

^ par. 17 I dag har cirka 540 millioner mennesker spansk som deres modersmål.

^ par. 20 Se artiklen „Guds navn og Alfonso de Zamoras indsats for at gøre bibelteksten nøjagtig“ i Vagttårnet for 1. december 2011.

^ par. 23 Se artiklen „Casiodoro de Reinas kamp for en spansk bibel“ i Vagttårnet for 1. juni 1996.