Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  September 2013

Svar på bibelske spørgsmål

Svar på bibelske spørgsmål

Hvordan kan man få et godt ægteskab?

Bibelens råd om hvordan man får et godt ægteskab, virker fordi de stammer fra ægteskabets indstifter, Jehova Gud. Disse råd hjælper os til at opdyrke egenskaber der kan gavne ægteskabet, og til at undgå holdninger der kan ødelægge det. Bibelens vejledning hjælper os også til at kommunikere på en god måde, noget der giver større lykke i ægteskabet. — Læs Kolossenserne 3:8-10, 12-14.

Mand og kone bør ære og respektere hinanden. Når begge accepterer den plads Gud har tildelt dem i ægteskabet, kan de blive lykkelige. — Læs Kolossenserne 3:18, 19.

Hvad får et ægteskab til at holde?

Hvis gifte par elsker hinanden, vil de blive sammen. Gud lærer os hvordan vi kan vise kærlighed. Han og hans søn, Jesus, er fuldkomne eksempler i selvopofrende kærlighed. — Læs 1 Johannes 4:7, 8, 19.

Noget andet der får ægtefæller til at blive sammen, er at de respekterer ægteskabet som en ordning fra Gud. Han indstiftede ægteskabet som en permanent ordning mellem en mand og en kvinde til beskyttelse af familielivet. Ægteskabet kan holde fordi Gud har skabt manden og kvinden på en sådan måde at de supplerer hinanden både fysisk og følelsesmæssigt. Han har også skabt dem i sit billede, med evnen til at efterligne hans kærlighed. — Læs 1 Mosebog 1:27; 2:18, 24.