Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET JULI 2013

Kan du have tillid til religion hvad angår penge?

Kan du have tillid til religion hvad angår penge?

Estelle, * der er mor til en stor børneflok, gik regelmæssigt i kirke. „Jeg sagde til min præst at jeg gerne ville lære mere om Bibelen,“ fortæller hun. Men han tilbød aldrig at give hende bibelundervisning. Til sidst holdt hun op med at komme i kirken. Hun siger videre: „Repræsentanterne for kirken skrev til mig og gav faktisk udtryk for at hvis jeg ikke kunne være til stede, skulle jeg bare sende penge. Jeg tænkte at ’de er ligeglade med om jeg kommer eller ej; de vil bare have mine penge’.“

Angelina, der altid har været troende, siger: „I min kirke gik kurven rundt tre gange i løbet af en gudstjeneste, og det blev forventet at vi lagde noget i hver gang. Der blev altid bedt om penge. Jeg tænkte ved mig selv ’at Gud ikke kunne være med den kirke’.“

Prøver trossamfundene der hvor du bor, at presse folk, enten direkte eller mere underfundigt, til at give penge? Er det i harmoni med Bibelen?

HVAD SIGER BIBELEN?

Jesus, der er kristendommens grundlægger, har sagt: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8) Bibelens budskab kan ikke købes for penge, og budskabet bør være tilgængeligt for alle der ønsker at høre det.

Hvordan tog de første kristne sig af menighedens udgifter?

Hver enkelt gav bidrag efter hvad ’han havde besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver’. (2 Korinther 9:7) Apostlen Paulus sagde: „Det var mens vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, at vi forkyndte jer Guds gode nyhed.“ (1 Thessaloniker 2:9) Paulus arbejdede som teltmager for at kunne forsørge sig selv under sin tjeneste. — Apostelgerninger 18:2, 3.

LEVER JEHOVAS VIDNER OP TIL DET?

Jehovas Vidner mødes almindeligvis i enkle bygninger der kaldes rigssale. Hvordan bliver udgifterne dækket? De optager ikke kollekt, og de sender heller aldrig girokort hvor de anmoder om bidrag. Men enhver der sætter pris på det åndeligt opbyggende program, kan diskret lægge et beløb i en bidragsbøsse i rigssalen.

Hvordan bør et trossamfund finansieres?

Det er klart at det koster penge at trykke og forsende dette blad. Dog vil du aldrig se at vi gør brug af kommercielle reklamer eller anmoder om penge. Vi lægger vægt på at udbrede Bibelens budskab.

Hvad mener du: Er denne måde at dække udgifter på i overensstemmelse med Jesu ord og de første kristnes eksempel?

^ par. 2 Nogle af navnene i disse artikler er ændret.