Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET MAJ 2013

Vil du stole på Gud?

Vil du stole på Gud?

FORESTIL dig at du har en ven som du respekterer meget, men som gør noget du ikke forstår. Andre kritiserer ham for hans handling og drager hans motiver i tvivl. De siger at han er grusom. Ville du hurtigt give dem ret, eller ville du give din ven lejlighed til at fortælle sin version af historien? Hvis han ikke selv var til stede så han kunne forklare sig, ville du da vente lidt med at drage en konklusion og lade tvivlen komme ham til gode?

Før du svarer, kan det være at du gerne vil vide mere. Du kunne stille dig selv spørgsmålet: ’Hvor godt kender jeg egentlig min ven, og hvilke grunde har jeg til at respektere ham?’ Kunne vi gøre os de samme overvejelser i forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt Gud er grusom?

Måske har du svært ved helt at forstå hvorfor Gud har handlet på en bestemt måde eller har tilladt at visse ting skete. Mange vil sige til dig at Gud er grusom, og prøve at få dig til at drage hans motiver i tvivl, ligesom de selv har gjort. Vil du lade tvivlen komme Gud til gode indtil du ved mere? Svaret vil afhænge af hvor godt du kender ham. Spørg dig selv: ’Hvilken slags ven har Gud været for mig?’

Hvis du har haft mange problemer i dit liv, vil du måske være tilbøjelig til at mene at Gud slet ikke har været din ven. Men tænk et øjeblik over følgende: Har Gud været ansvarlig for det dårlige i dit liv — eller for det gode? Som vi har set, er det Satan der er „denne verdens hersker“, ikke Jehova. (Johannes 12:31) Det er altså Satan der står bag mange af de lidelser og uretfærdige forhold der er i verden. Og vil du ikke medgive at mange af de problemer vi har, skyldes uforudsigelige omstændigheder og vores egen ufuldkommenhed?

Har Gud været ansvarlig for det dårlige i dit liv — eller for det gode?

Men hvad er det Gud står bag? Bibelen siger at han er den „som frembragte himmel og jord“, at vores legemer er ’dannet underfuldt’, og at Jehova er ’den Gud i hvis hånd vores åndedræt er’. (Salme 124:8; Salme 139:14; Daniel 5:23) Hvad betyder alt dette?

Det betyder at vi skylder Skaberen hvert et åndedrag, selve vores eksistens. (Apostelgerninger 17:28) Det betyder at livets gave, skønheden i verden omkring os, glæderne ved kærlighed og venskab og det fantastiske ved at kunne smage, føle, høre og dufte alt sammen er gaver fra Gud. (Jakob 1:17) Er du ikke enig i at alle disse gode ting gør Gud til en ven som fortjener vores respekt og tillid?

Alligevel synes du måske at det er svært at stole på Gud. Du føler måske at du ikke kender ham godt nok til at du kan have tillid til ham. Det er forståeligt nok. I disse korte artikler kan vi ikke anføre argumenter imod alle de begrundelser folk har for at sige at Gud er grusom. Men ville det ikke være umagen værd at lære noget mere om Gud som person? * Vi er overbeviste om at det vil hjælpe dig til at lære sandheden om ham at kende. Er han grusom? Nej, tværtimod: „Gud er kærlighed.“ — 1 Johannes 4:8.

^ par. 8 For eksempel kan du få flere oplysninger om hvorfor Gud tillader ondskaben, i kapitel 11 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

 

Lær mere

Hvorfor tillader Gud ondskab og lidelser?

Hvordan begyndte ondskaben, og hvorfor har Gud tilladt den at fortsætte? Bliver vi nogen sinde fri for ondskab og lidelser?