Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET APRIL 2013

 EFTERLIGN DERES TRO

Han „vandrede med den sande Gud“

Han „vandrede med den sande Gud“

NOA rettede ryggen og strakte sine ømme muskler. Han sad på en bred træbjælke og holdt en lille pause i sit arbejde mens han så ud over den vældige ark der var under opbygning. Den stærke lugt af varm tjære hang i luften, og støjen fra tømrerværktøjet gav genlyd. Dér hvor Noa sad, kunne han se sine sønner arbejde på de forskellige dele af den store trækonstruktion. Hans sønner og svigerdøtre og hans elskede kone havde alle arbejdet hårdt sammen med ham på dette projekt i årtier. De havde nået meget, men der var stadig langt igen.

Lokalbefolkningen syntes at Noa og hans familie ikke var rigtig kloge. Jo mere arken tog form, jo mere lo folk ad tanken om at der skulle komme en vandflod der ville dække hele jorden. Den katastrofe som Noa blev ved med at advare dem om, syntes helt urealistisk og latterlig. Mange kunne ikke fatte at en mand ville spilde sit liv — og sin families liv — på så tåbeligt et forehavende. Men Noas Gud, Jehova, så denne mand i et helt andet lys.

Guds ord siger: „Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:9) Hvad betyder det? Det betyder ikke at Gud vandrede her på jorden, eller at Noa på en eller anden måde var kommet i himmelen. Nej, Noa var så lydig mod Gud og elskede ham så højt at det var som om de vandrede sammen som venner. Tusinder af år senere sagde Bibelen om Noa: „Ved [sin] tro fordømte han verden.“ (Hebræerne 11:7) Hvordan skal det forstås? Og hvad kan vi i dag lære af hans tro?

EN UANGRIBELIG MAND I EN FORKVAKLET VERDEN

Noa voksede op i en verden der hurtigt gik fra ondt til værre. Dengang hans oldefar, Enok, levede, var forholdene på jorden også meget dårlige. Denne mand, der ligeledes var retfærdig og vandrede med Gud, havde forudsagt at Gud ville eksekvere dom over de ugudelige mennesker på jorden. På Noas tid var det moralske klima dog blevet langt værre. Faktisk var jorden så fyldt med vold at Jehova betragtede den som ødelagt. (1 Mosebog 5:22; 6:11; Judas 14, 15) Hvad var det der havde fået ondskaben til at accelerere?

En frygtelig udvikling var i gang blandt Guds åndesønner, englene. En af dem havde allerede gjort oprør mod Jehova. Han var blevet til Satan Djævelen ved at bagvaske Gud og lokke Adam og Eva til at synde. På Noas tid begyndte andre engle at gøre oprør mod Jehovas retfærdige styre. De forlod den plads Gud havde givet dem i himmelen, kom ned til jorden, iførte sig menneskeskikkelser og tog sig hustruer blandt de smukke kvinder. Disse stolte, selviske og oprørske engle øvede en ond og skadelig indflydelse på menneskene. — 1 Mosebog 3:1-5; 6:1, 2; Judas 6, 7.

Desuden resulterede de unaturlige forbindelser mellem disse materialiserede engle og jordiske kvinder i et bastardafkom, nogle usædvanligt store og stærke sønner. Bibelen kalder dem nefilim, som ordret betyder „omhuggere“ — de som bringer andre til fald. Disse onde tyranner forstærkede det brutale, gudløse miljø der var på jorden. Skaberen så „at menneskets ondskab var meget udbredt på  jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. Jehova besluttede at han ville fjerne det onde menneskesamfund 120 år senere. — 1 Mosebog 6:3-5.

Noa og hans kone måtte beskytte deres børn mod dårlig påvirkning

Forestil dig hvordan det har været at opdrage børn i sådan en verden. Det var den situation Noa var i. Han havde fundet sig en god kone, og efter at han var blevet 500 år, fødte hun ham tre sønner — Sem, Kam og Jafet. * Noa og hans kone måtte beskytte deres drenge mod det fordærvede og farlige miljø de var omgivet af. Mange små drenge ser op til „vældige krigere“ og „navnkundige“, eller berømte, mænd, og det var lige dét nefilim var. Noa og hans kone kunne nok ikke helt forhindre at deres børn hørte om disse kæmpers bedrifter, men de kunne sørge for at undervise dem i sandheden om Jehova Gud, som hader al ondskab. De måtte hjælpe deres sønner til at forstå at Jehova følte sig såret over menneskenes voldelige og rebelske opførsel. — 1 Mosebog 6:6.

Forældre i dag har ikke svært ved forstå Noas og hans kones situation. Vores verden er også gennemsyret af vold og oprørskhed, og sådanne elementer indgår i meget af den underholdning der produceres til børn. Fornuftige forældre gør alt hvad de kan for at beskytte deres børn mod en sådan påvirkning. Det gør de ved at fortælle dem om fredens Gud, Jehova, som en dag vil fjerne al vold. (Salme 11:5; 37:10, 11) Selv i en ond verden kan man lære sine børn at gøre det rette. Det lykkedes for Noa og hans kone. Deres sønner voksede op og blev gode og retskafne mænd, og de giftede sig med kvinder som også var villige til at sætte den sande Gud, Jehova, først i livet.

„LAV DIG EN ARK“

En dag skete der en drastisk forandring i Noas liv. Jehova talte til sin elskede tjener og meddelte ham sin beslutning om at tilintetgøre datidens verden. Gud gav Noa denne befaling: „Lav dig en ark af harpiksholdigt træ.“ — 1 Mosebog 6:14.

Arken var ikke et skib, sådan som nogle tror. Den havde hverken forstavn eller agterstavn, køl eller ror, og der var ingen krumninger eller buer på den. Den var ligesom en kolossal kasse. Jehova gav Noa de præcise mål på arken, nogle detaljer vedrørende dens udformning samt instruktion om at stryge den med tjære både indvendig og udvendig. Og han fortalte Noa hvorfor han skulle bygge arken: „Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden . . . Alt hvad der er på jorden vil udånde.“ Jehova gav imidlertid Noa dette påbud: „Du skal gå ind i arken, du og dine sønner og din hustru og dine sønners hustruer sammen med dig.“ Noa skulle også tage alle arter af dyr med ind i arken. Det var kun dem der var i arken, der ville overleve den kommende vandflod. — 1 Mosebog 6:17-20.

Noa stod over for en gigantisk opgave! Arken skulle være kæmpestor — cirka 133 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj. Den blev faktisk langt større end de største havgående træskibe der er blevet bygget i nyere tid. Unddrog Noa sig opgaven, klagede han over hvor besværlig den var, eller  tillempede han anvisningerne for at gøre arbejdet lettere for sig selv? Bibelen svarer: „Noa [gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:22.

Arbejdet stod på i årtier, måske i 40-50 år. Noa og hans familie skulle fælde træer, flytte træstammerne, hugge dem til og sammenføje dem. Arken skulle have tre dæk, adskillige rum og en dør i siden. Der var øjensynlig vinduer hele vejen rundt om arken lige under taget, og taget kan have haft lidt rejsning på midten så vandet kunne løbe af. — 1 Mosebog 6:14-16.

Efterhånden som årene gik og arken tog form, må Noa virkelig have værdsat den store støtte han fik fra sin familie. Men der var et andet aspekt i forbindelse med arbejdet som måske var en endnu større udfordring end det at bygge arken. Bibelen fortæller os at Noa var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Han førte altså modigt an med hensyn til at advare de onde, ugudelige mennesker om den forestående ødelæggelse. Hvordan reagerede de? Jesus talte senere om Noas dage og sagde at folk dengang ’ikke gav agt’. Han sagde at de var så optaget af det daglige liv — at spise, drikke og gifte sig — at de ikke lyttede til Noa. (Mattæus 24:37-39) Mange har helt sikkert gjort nar af ham og hans familie; nogle har måske truet ham og været voldelige mod ham.

Trods alle vidnesbyrdene om at Noa blev velsignet af Gud, latterliggjorde folk ham og ignorerede hans budskab

Noa og hans familie gav dog ikke op. De fortsatte trofast med den vigtigste opgave i deres liv, at bygge arken, selvom datidens verden anså arbejdet for at være ligegyldigt og tåbeligt og en stor fejltagelse. Kristne familier i dag kan lære meget af Noas og hans families tro. Vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“ for denne verdensordning. (2 Timoteus 3:1) Jesus drog en parallel mellem vores tid og den tid da Noa byggede arken. Når folk i dag reagerer på budskabet om Guds rige med ligegyldighed, hån eller ligefrem fjendtlighed, er det godt at huske på Noa. Vi er ikke de første der er blevet udsat for sådanne prøvelser.

„GÅ IND I ARKEN“

Årene gik, og arken var ved at antage sin endelige form. Da Noa nærmede sig sit 600. leveår, mistede han inden for kort tid nogle af sine kære. Først døde hans far, Lemek. * Fem år senere døde hans farfar, Metusalem, i en alder af 969 og blev dermed den person i Bibelen der har opnået den længste levetid. (1 Mosebog 5:27) Både Metusalem og Lemek havde levet samtidig med det første menneske, Adam.

Samme år modtog patriarken Noa et nyt budskab fra Jehova Gud: „Gå ind i arken, du og hele din husstand.“ Gud sagde også til Noa at han skulle tage alle arter af dyr med ind i arken — syv af hver af de rene dyr, der senere kunne bruges som offer, og to af hver af de andre. — 1 Mosebog 7:1-3.

Det må have været et uforglemmeligt syn! Alle steder fra kom hundredvis af dyr i et utal af størrelser og former og med vidt forskelligt temperament strømmende til — gående, flyvende, kravlende, vraltende eller luntende! Vi skal ikke forestille os at Noa selv forsøgte at samle, indfange eller lokke disse vildtlevende dyr ind på den begrænsede plads der var i arken. Beretningen siger at de ’gik ind til Noa i arken’. — 1 Mosebog 7:9.

Skeptikere vil måske indvende: ’Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Og hvordan kunne alle dyrene leve fredeligt sammen på så lidt plads?’ Tænk over følgende: Skulle Skaberen af hele universet  ikke kunne styre dyrene som han har skabt, måske ved at gøre dem tamme eller føjelige om nødvendigt? Husk at Jehova er den Gud der delte Det Røde Hav og fik Solen til at stå stille. Kunne han så ikke gøre alt det der beskrives i beretningen om Noa? Selvfølgelig kunne han det, og det gjorde han!

Gud kunne naturligvis have valgt at redde dyrene på en anden måde. Men i sin visdom valgte Gud en fremgangsmåde der minder os om det ansvar han havde givet menneskene i forbindelse med at tage vare på alle levende skabninger på jorden. (1 Mosebog 1:28) Mange forældre i dag bruger beretningen om Noa til at lære deres børn at Jehova sætter stor pris på menneskene og dyrene som han har skabt.

Jehova sagde til Noa at Vandfloden ville komme om blot en uge. Det må have været en hektisk tid for familien. Man kan forestille sig hvor stort et arbejde det var at få dyrene og foderet placeret på en ordnet måde og at få familiens ejendele bragt ind i arken. Noas kone og Sems, Kams og Jafets koner har sikkert også haft travlt med at gøre arken beboelig for familien.

Hvordan reagerede folk omkring dem? De gav stadig ikke agt — og det til trods for alle vidnesbyrdene om at Jehova velsignede Noa og hans bestræbelser. De kunne ikke undgå at se hvordan dyrene strømmede ind i arken. Deres ligegyldighed bør dog ikke forbavse os. Mange i dag giver ikke agt på de overvældende vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage for denne verdensordning. Og som apostelen Peter forudsagde, er der ’kommet folk som angriber med latterliggørelse’, som spotter dem der giver agt på Guds advarsel. (2 Peter 3:3-6) Noa og hans familie blev helt sikkert også latterliggjort.

Hvornår holdt folk op med at gøre nar af dem? Beretningen fortæller at da Noa havde sørget for at hans familie og dyrene var kommet ind i arken, „lukkede Jehova døren bag ham“. Hvis nogen af dem der havde latterliggjort Noa, befandt sig i nærheden, ville denne handling fra Guds side nok have fået dem til at forstumme. Om ikke andet ville regnen helt sikkert have bragt dem til tavshed, for den bare væltede ned! Og det blev den ved med indtil jorden var oversvømmet, nøjagtig som Jehova havde sagt. — 1 Mosebog 7:16-21.

Fandt Jehova behag i de ugudeliges død? Nej! (Ezekiel 33:11) Han havde tværtimod givet dem rig lejlighed til at vende om og handle ret. Kunne de have forandret deres livsførelse og dermed have overlevet? Noas eksempel besvarer det spørgsmål. Ved at vandre med Jehova, det vil sige adlyde ham i alt, viste Noa at det var muligt at overleve. Det var i den forstand at Noas tro fordømte den daværende verden; den blotlagde hans generations ondskab. Hans tro bevirkede at han og hans familie blev bevaret i live. Hvis du efterligner Noas tro, kan det føre til frelse både for dig selv og dem du elsker. Ligesom Noa kan du vandre med Jehova Gud og have ham som ven. Og det venskab kan vare evigt!

^ par. 10 Mennesker på den tid levede meget længere end vi gør i dag. Det skyldtes uden tvivl at de var nærmere den fuldkommenhed og vitalitet som Adam og Eva havde da de blev skabt.

^ par. 20 Lemek havde givet sin søn navnet Noa — der betyder „hvile“, „trøst“ — og forudsagt at Noa ville opfylde betydningen af sit navn ved at skaffe mennesker hvile fra sliddet med at opdyrke jorden der var blevet forbandet. (1 Mosebog 5:28, 29) Lemek levede ikke længe nok til at se denne profeti gå i opfyldelse.