Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET APRIL 2013

 HOVEDEMNE: ET MENINGSFYLDT LIV — ER DET MULIGT?

Er et meningsfyldt liv virkelig muligt?

Er et meningsfyldt liv virkelig muligt?

„Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd.“ — Salme 90:10.

HVOR er disse ord sande! Livet i dag er ofte fyldt med „elendighed og fortræd“. Måske har du tænkt: ’Er det overhovedet muligt at leve et meningsfyldt liv nu?’

Tag for eksempel Maria. Hun har altid været meget aktiv, men i dag er hun i en alder af 84 praktisk talt bundet til hjemmet. Hun er frisk rent mentalt, men fysisk er hun meget svækket. Hvordan skulle hun kunne føle at hendes liv er meningsfyldt?

Hvordan med dig? Det kan være at du på et eller andet tidspunkt har spurgt dig selv om hvorvidt dit liv er meningsfyldt. Måske er dit arbejde rutinepræget, udmattende og kedeligt. Din indsats eller dit arbejde bliver måske ikke værdsat. Selvom du synes at det går godt i øjeblikket, kan det være at du føler dig usikker på hvad fremtiden vil bringe. Nogle gange føler du dig måske ensom eller nedtrykt. Måske er der konflikter og stridigheder i din familie. Det kan også være at du har mistet en af dine kære. En mand ved navn André havde et meget nært forhold til sin far, som pludselig blev syg og døde. Det var et frygteligt slag for André, og det efterlod et tomrum som han aldrig tror vil blive helt udfyldt.

Uanset hvilke problemer vi kommer ud for, er der et vigtigt spørgsmål vi må have svar på: Er det virkelig muligt at få et meningsfyldt liv? Vi kan finde svaret ved at se nærmere på Jesu liv her på jorden for omkring 2000 år siden. Til trods for alle de problemer han kom ud for, havde han et meget meningsfyldt liv. Det kan vi også få hvis vi følger hans eksempel.