Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET MARTS 2013

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvad gjorde jøderne i det første århundrede ved de døde legemer inden de blev begravet?

Jøderne begravede de døde hurtigt, sædvanligvis samme dag. Det var der to grunde til. For det første gik de døde legemer hurtigt i forrådnelse i det varme klima i Mellemøsten. For det andet anså man det dengang for uærbødigt over for den afdøde og vedkommendes familie at vente flere dage med at begrave det døde legeme.

I evangelierne og Apostelgerninger er der omtalt mindst fire begravelser der fandt sted samme dag som døden var indtrådt. (Mattæus 27:57-60; Apostelgerninger 5:5-10; 7:60–8:2) Mange hundrede år tidligere døde Jakobs elskede kone Rakel mens hele familien var på rejse. I stedet for at bringe hendes legeme med tilbage til familiegravstedet begravede Jakob hende i en grav „på vejen til . . . Betlehem“. — 1 Mosebog 35:19, 20, 27-29.

Det fremgår af Bibelen at jøderne var omhyggelige med at gøre ligene i stand inden de blev begravet. Familie og venner vaskede det afdøde legeme, indgned det med vellugtende stoffer og fin olie og indsvøbte det i klæde. (Johannes 19:39, 40; Apostelgerninger 9:36-41) Naboer og andre kunne så komme og give udtryk for deres sorg og trøste familien. — Markus 5:38, 39.

Var Jesu begravelse en typisk jødisk begravelse?

Mange jødiske familier begravede deres døde i huler eller gravkamre der var hugget ud i den bløde klippe der findes mange steder i Israel. Derved gjorde de det samme som patriarkerne. Abraham, Sara, Isak, Jakob og andre blev begravet i Makpelas hule nær Hebron. — 1 Mosebog 23:19; 25:8, 9; 49:29-31; 50:13.

Jesus blev begravet i et gravkammer der var hugget ud i en klippe. (Markus 15:46) En sådan grav havde sædvanligvis en smal indgang. Indenfor var der hugget nicher, en slags hylder, ind i klippen hvor kroppene af de afdøde familiemedlemmer blev lagt. Efter at legemet var gået helt i opløsning, blev de tørre knogler samlet sammen og lagt i en stenkiste kaldet et ossuarium, eller benhus, sådan som det var skik og brug på Jesu tid. På den måde kunne familien skaffe ny plads i gravkammeret.

Jøderne måtte ikke foretage begravelser på sabbatten. Eftersom Jesus døde omkring tre timer før sabbatten begyndte, begravede Josef fra Arimatæa og andre ham uden at være færdige med forberedelsen af legemet. (Lukas 23:50-56) Derfor tog nogle af Jesu venner tilbage til hans grav efter sabbatten for at fuldføre processen. — Markus 16:1; Lukas 24:1.