Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET JANUAR 2013

 HOVEDEMNE: ER DER GRUND TIL AT FRYGTE VERDENS ENDE?

Verdens ende — frygt, fascination og frustration

Verdens ende — frygt, fascination og frustration

Hvordan har du det med datoen den 21. december 2012, den dag hvor mange mente at der ifølge mayakalenderen ville ske verdensomspændende forandringer? Afhængigt af hvad du forventede, er du måske lettet, skuffet eller helt upåvirket. Var der blot tale om endnu en fejlagtig forudsigelse af verdens ende?

Hvordan forholder det sig med den „verdens ende“ som er omtalt i Bibelen? (Mattæus 24:3, da. aut.) Nogle frygter at jorden vil brænde op. Andre er fascinerede af scenarier om verdens ende. Og mange er blevet trætte af hele tiden at høre om at enden er nær. Men har sådanne reaktioner noget reelt grundlag?

Måske vil du blive overrasket over at lære hvad Bibelen siger om verdens ende. Bibelen angiver nogle grunde til at glæde sig til afslutningen, men omtaler også den frustration nogle kan føle hvis tiden synes at trække ud. Vi vil gerne tilskynde dig til at overveje Bibelens svar på nogle ofte stillede spørgsmål om verdens ende.

 Vil jorden blive brændt op?

BIBELENS SVAR: [Gud] har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes.“ — SALME 104:5.

Jorden vil ikke blive ødelagt, hverken af ild eller noget andet. Bibelen lærer at denne planet er menneskenes evige hjem. I Salme 37:29 står der: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 115:16; Esajas 45:18.

Da Gud havde skabt jorden, sagde han at hans skaberværk „var virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Han har ikke til hensigt at ødelægge selve jordkloden, men har derimod lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“, og sørge for at vores planet ikke lider permanent overlast. — Åbenbaringen 11:18.

Måske undrer du dig så over det der siges i Andet Petersbrev 3:7, hvor der står: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild.“ Viser det ikke netop at jorden vil blive brændt op? Nej, for Bibelen bruger nogle gange ord som „himle“, „jord“ og „ild“ i en billedlig betydning, som symboler. Når der i Første Mosebog 11:1 for eksempel siges: „Hele jorden havde ét sprog,“ så står „jorden“ her for menneskene på den.

Den sammenhæng som Andet Petersbrev 3:7 forekommer i, viser at ordene himle, jord og ild her bruges i en symbolsk betydning. I vers 5 og 6 drages der en parallel til vandfloden i Noas dage. Dengang blev en gammel verden udslettet, men jorden forsvandt ikke. Den „jord“ der blev udslettet, var det voldelige menneskesamfund, og de „himle“ der forsvandt, var de mennesker der herskede over dette jordiske samfund. (1 Mosebog 6:11) På samme måde forudsiger Andet Petersbrev 3:7 at det onde menneskesamfund og dets korrupte regeringer vil blive fjernet permanent som med ild.

Hvad sker der når verdens ende kommer?

BIBELENS SVAR: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 JOHANNES 2:17.

Den „verden“ der forsvinder, er ikke jorden men de mennesker i verden der ikke lever i harmoni med Guds vilje. Ligesom en kirurg vil fjerne en kræftsvulst for at redde en patients liv, sådan vil Gud fjerne de onde for at gode mennesker  i fuldt mål kan glæde sig over livet på jorden. (Salme 37:9) Set fra den synsvinkel er „verdens ende“ noget positivt.

Et sådant positivt syn støttes af de bibeloversættelser som gengiver udtrykket „verdens ende“ med „afslutningen på tingenes ordning“ eller „tidsalderens afslutning“. (Mattæus 24:3; New International Version) Eftersom både menneskeheden og jorden overlever afslutningen, virker det da ikke logisk at en ny tidsalder, en ny tingenes ordning, vil tage sin begyndelse? Bibelen svarer bekræftende, for den taler om „den kommende tingenes ordning“. — Lukas 18:30.

Jesus omtalte denne fremtidige periode som „fornyelsen af alle ting“. Til den tid vil han indføre de forhold som Gud oprindelig havde tiltænkt os mennesker. (Mattæus 19:28, NIV) Vi vil da kunne glæde os over

Hvis vi gør „Guds vilje“, det han kræver af os, behøver vi ikke at frygte verdens ende, men kan i stedet se forventningsfuldt frem til den.

Er verdens ende nær?

BIBELENS SVAR: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ — LUKAS 21:31.

Professor Richard Kyle skriver i sin bog The Last Days Are Here Again (De sidste dage er her igen) at „pludselig forandring og kaos i samfundet danner grobund for forudsigelser af verdens ende“. Det er især tilfældet når forandringen og kaosset synes at være uforklarligt.

De profeter i Bibelen der talte om enden, gjorde det ikke i et forsøg på at forklare hvorfor der skete onde ting på deres tid. Nej, de blev inspireret af Gud til at beskrive forhold der ville vise at verdens ende var nær. Overvej nogle af disse profetier, og bedøm selv om de bliver opfyldt i vores tid.

Jesus sagde at når vi ser „alt dette“, er det et tegn på at verdens ende er nær. (Mattæus 24:33) Jehovas Vidner mener at vidnesbyrdene er meget tydelige, og de deler deres tro med andre ved at forkynde i 236 lande.

Betyder dét at man har haft forkerte forventninger om enden, at den aldrig kommer?

BIBELENS SVAR: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe.“ — 1 THESSALONIKER 5:3.

Bibelen sammenligner verdens ødelæggelse med begyndende veer — den gravide kvindes smerter er uundgåelige og kommer lige pludselig. Tiden op til afslutningen er også ligesom en graviditet. En kvinde der venter sig, er opmærksom på de tiltagende tegn på at hun skal nedkomme. Hendes læge har måske sat en dato for fødselen, men selvom det skulle trække lidt ud, er hun helt sikker på at hendes barn snart vil blive født. På samme måde vil enhver forkert forventning angående enden ikke ændre på de klare vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1.

’Hvis tegnet på at enden er nær, er så tydeligt, hvorfor er der da så mange der ikke er opmærksomme på det?’ spørger du måske. Bibelen viser at når enden er nær, vil der være mange der negligerer vidnesbyrdene. I stedet for at erkende at der er sket drastiske ændringer i løbet af „de sidste dage“, vil de hånligt sige: „Fra den dag vore forfædre sov ind i døden,  er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.“ (2 Peter 3:3, 4) Med andre ord er tegnet på de sidste dage tydeligt, men mange vil ignorere det. — Mattæus 24:38, 39.

Denne artikel har blot beskæftiget sig med nogle få af de bibelske vidnesbyrd om at enden er nær. * Vil du gerne vide mere? Så er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner og få et gratis bibelstudium. Det kan foregå i dit hjem eller et andet sted der passer dig, eller over telefonen. Det eneste det koster dig, er din tid, men udbyttet vil være uvurderligt.

^ par. 39 Flere oplysninger findes i kapitel 9, „Vi lever i ’de sidste dage’“, i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

Lær mere

Vi lever i „de sidste dage“

Overvej om folks handlinger og indstilling generelt viser at vi nu lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“.

Hvordan foregår et bibelkursus?

Jehovas Vidner er kendt i hele verden for at tilbyde gratis bibelkurser. Se hvordan det foregår.