Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  Oktober 2012

 Læsere spørger . . .

Skal man være gift for at være lykkelig?

Skal man være gift for at være lykkelig?

Lærer Bibelen at man skal være gift for at være glad og tilfreds? Ved første øjekast kunne det godt se ud som om Guds ord støtter denne tanke. Hvorfor det?

Ifølge skabelsesberetningen så Gud at det ’ikke var godt’ for det første menneske Adam at være alene. Derfor skabte Gud Eva som „en medhjælp“ eller „et modstykke“ til Adam. (1 Mosebog 2:18) Ud fra dette kunne vi måske konkludere at en person ikke er fuldstændig hvis han eller hun ikke er gift. Der er desuden mange andre beretninger i Bibelen der fremstiller ægteskabet som en kilde til velsignelse og lykke. Beretningen om Rut er bare ét eksempel.

Men er det meningen at sådanne beretninger skal lære os at kristne i dag kun kan være lykkelige, tilfredse og fuldendte hvis de bliver gift og får børn? Det kan ikke være tilfældet. Det mest fuldendte og tilfredse menneske der nogen sinde har levet, er Jesus Kristus. Men han forblev ugift til sin død. Jesus, det viseste menneske der har levet, genspejlede også til fuldkommenhed ’den lykkelige Gud’, Jehova. (1 Timoteus 1:11; Johannes 14:9) Jesus fortalte hvad der skal til for at blive lykkelig i denne verden. (Mattæus 5:1-12) Og han nævnte ikke ægteskab som et krav.

Modsiger Bibelen da sig selv på dette område? Nej, slet ikke. Vi må betragte ægteskabet i lyset af Jehovas hensigt. Ægteskabet skulle være en kilde til lykke, nærhed og tryghed, men det har undertiden også spillet en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af visse dele af Guds vilje. For eksempel var Guds hensigt med Adam og Eva at de skulle ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. (1 Mosebog 1:28) Hverken Adam eller Eva kunne opfylde denne hensigt alene. Nej, de behøvede hinanden, og de supplerede hinanden på en særlig måde.

Jehova havde også et særligt formål med ægteskabet og familielivet i forbindelse med Israels nation. Han ønskede at nationen skulle være folkerig så den ikke ville blive overmandet af sine fjender. Desuden skulle Judas stamme frembringe Messias, der ville udfri den trofaste menneskehed fra følgerne af synd og død. (1 Mosebog 49:10) Trofaste israelitiske kvinder så det derfor som en særlig forret at gifte sig og få børn og som en grund til sorg og skam hvis de ikke gjorde det.

Hvad så med i dag? Betyder Guds oprindelige befaling om at ’fylde jorden’ at kristne i dag skal føle sig forpligtede til at gifte sig og få børn? Nej. (Mattæus 19:10-12) Det er heller ikke længere nødvendigt for Gud at værne om og sikre Messias’ slægtslinje eller beskytte den nation der skulle frembringe denne frelser. Hvad er da det kristne syn på det at gifte sig eller forblive ugift?

Begge dele kan betragtes som gaver fra Gud. Du er sikkert klar over at en gave der passer godt til én person, måske ikke passer til en anden. Ægteskabet er en hellig ordning der kan give en familie kærlighed, venskab og tryghed. Samtidig siger Bibelen meget realistisk at de der gifter sig i denne ufuldkomne verden, også vil opleve problemer, eller „få trængsel i kødet“. Jehova ser ikke den ugifte stand som en grund til sorg eller skam. Derimod viser hans ord at den ugifte stand har visse fordele frem for ægteskabet. — 1 Korinther 7:28, 32-35.

Bibelen har altså et ligevægtigt syn på ægteskabet og den ugifte stand. Jehova, der har indstiftet ægteskabet og familieordningen, ønsker at alle hans tjenere skal være lykkelige og tilfredse, uanset om de er gifte eller ugifte.