Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET OKTOBER 2012

Bibelen forandrer folks liv

Bibelen forandrer folks liv

HVORDAN gik det til at en dreng der havde en tragisk opvækst, blev en god og lykkelig ægtemand og far? Hvad fik en kvinde der havde mange laster, til at rydde op i sit liv? Læs her hvad de selv har at fortælle.

„Jeg følte mig værdiløs.“ — VÍCTOR HUGO HERRERA

  • FØDT: 1974
  • FØDESTED: CHILE
  • FORTID: AFHÆNGIG AF ALKOHOL

MIN BAGGRUND:

Jeg er født i byen Angol i den sydlige del af Chile. Jeg har aldrig kendt min far. Da jeg var tre år, flyttede min mor til hovedstaden Santiago med min bror og mig. Vi kom til at bo i et lille værelse i en lejr for hjemløse. Vi måtte bruge et offentligt toilet, og vi hentede vand fra en brandhane på gaden.

Efter cirka to år gav staten os et lille hus at bo i. Uheldigvis var vores nye nabolag hjemsted for narko- og alkoholmisbrug, kriminalitet og prostitution.

En dag traf min mor en mand, og de blev gift. Min stedfar var ofte fuld og slog min mor og mig. Når jeg var alene, græd jeg tit og ønskede at jeg havde en far som kunne beskytte mig.

Min mor arbejdede flittigt for at forsørge os, men vi var alligevel fattige. Somme tider havde vi kun tørmælk og sukker at spise. For at få lidt underholdning sneg min bror og jeg os hen for at se fjernsyn gennem en nabos vinduer. Men hun opdagede os, og så var det slut med det!

Når min stedfar var ædru — det skete kun sjældent — købte han noget mad til os. Engang købte han et lille fjernsyn. Det er en af de få gange jeg husker at jeg var glad.

Jeg lærte først at læse da jeg var 12 år. Et år efter gik jeg ud af skolen og begyndte at arbejde fuldtids. Jeg gik tit til fest med mine voksne arbejdskammerater, og vi drak os fulde og tog stoffer. Inden længe var jeg blevet afhængig.

Da jeg var 20 år, blev jeg gift med Cati. I begyndelsen gik det godt, men så vendte jeg tilbage til min tidligere livsstil. Min opførsel blev værre og værre. Det gik op for mig at hvis jeg fortsatte på den måde, ville jeg enten komme i fængsel eller ende på kirkegården. Hvad værre var, jeg udsatte nu min søn Víctor for de samme trængsler jeg selv havde lidt under som barn. Jeg var deprimeret og vred på mig selv og følte mig helt værdiløs.

 Omkring 2001 begyndte Cati at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Hun fortalte mig hvad hun lærte, og af nysgerrighed begyndte jeg også at studere. I 2003 blev Cati døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

En dag læste jeg i Ruts bog, kapitel 2, vers 12, at Jehova belønner dem der handler i tro og søger tilflugt hos ham. Det gik op for mig at hvis jeg gjorde nogle forandringer, kunne jeg behage Gud og blive belønnet af ham. Jeg lagde mærke til hvor ofte Bibelen fordømmer drukkenskab. Ordene i Andet Korintherbrev 7:1 gjorde indtryk på mig. Skriftstedet tilskynder os til at „rense os for enhver besmittelse“. Jeg begyndte at aflægge mine dårlige vaner. Det var ikke let, og jeg havde svært ved at styre mit temperament, men Cati holdt aldrig op med at støtte mig.

Til sidst sagde jeg mit arbejde op, for på arbejdspladsen følte jeg mig stærkt presset til at ryge og drikke. Mens jeg var uden arbejde, måtte vi klare os med meget små midler. Til gengæld havde jeg så mere tid til at studere Bibelen, og jeg begyndte virkelig at gøre fremskridt som kristen. Cati krævede aldrig flere penge end jeg kunne skaffe, og hun bebrejdede mig ikke at vi måtte leve enkelt. Jeg er meget taknemmelig for hendes kærlige støtte.

Jeg begyndte at komme mere sammen med de lokale Jehovas Vidner. De hjalp mig til at indse at Jehova værdsætter mit ønske om at tjene ham, og at det ikke betyder noget for ham at jeg kun har fået meget lidt verdslig uddannelse. Den kærlighed og enhed vi så i den kristne menighed, betød meget for vores familie. En sådan fred havde vi ikke fundet andre steder. I december 2004 blev jeg døbt.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Jeg har erfaret sandheden i Jehovas ord ifølge Esajas 48:17: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner.“ De forandringer jeg har foretaget, har gjort så dybt indtryk på min mor og min bror at de nu også studerer Bibelen. Selv mine naboer glæder sig når de ser hvor meget jeg har ændret mig, og hvor glad og tilfreds vores familie er nu.

Jeg har en kone der elsker Gud og betragter mig som sin pålidelige livsledsager og ven. Jeg har aldrig kendt min egen far, men Bibelen har lært mig hvordan jeg skal opdrage mine tre sønner. De respekterer mig. Og vigtigst af alt, Jehova er virkelig for dem, og de elsker ham.

„Jeg har aldrig kendt min egen far, men Bibelen har lært mig hvordan jeg skal opdrage mine tre sønner“

Jeg er taknemmelig for at Jehova har givet mig mulighed for at jeg, trods min ulykkelige barndom, kunne blive en lykkelig mand.

 „Jeg var en vred og aggressiv ung kvinde.“ — NABIHA LAZAROVA

  • FØDT: 1974
  • FØDESTED: BULGARIEN
  • FORTID: NARKOHANDLER

MIN HISTORIE:

Jeg er født i Sofia i Bulgarien i en middelklassefamilie. Min far forlod familien da jeg var seks år. Det var et stort chok for mig, og jeg led meget under det. Jeg følte mig vraget og uværdig til at blive elsket. Da jeg blev ældre, fik disse følelser mig til at gøre oprør. Jeg blev en vred og aggressiv ung kvinde.

Da jeg var 14, løb jeg hjemmefra for første gang. Jeg stjal tit fra min mor og mine bedsteforældre. I skolen havde jeg problemer på grund af min hidsighed, og i løbet af få år kom jeg til at gå på fem forskellige skoler. Tre år før den afsluttende eksamen holdt jeg op med at gå i skole. Jeg levede et umoralsk liv, blev afhængig af cigaretter og marihuana, drak meget og gik hele tiden til fester. Jeg blev også indblandet i narkohandel. Jeg kunne ikke se nogen mening med livet i en verden hvor mennesker lider og dør uden håb. Jeg levede kun for at nyde de fornøjelser hver dag bød på.

I 1998, da jeg var 24 år, blev jeg arresteret i Brasilien i São Paulos lufthavn i forbindelse med narkohandel og idømt fire års fængsel.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

I år 2000 begyndte Jehovas Vidner at besøge mit fængsel en gang om ugen. En af kvinderne, Marines, var meget venlig mod mig. Hun gav mig lyst til at lære Bibelen bedre at kende. Jeg havde aldrig hørt om Jehovas Vidner, så jeg spurgte de andre indsatte hvad de kunne fortælle mig om dem. Til min overraskelse var de fleste ret negative. En af dem opfordrede mig til at vælge en hvilken som helst anden trosretning, bare ikke Jehovas Vidner. Det gjorde mig endnu mere nysgerrig; jeg ville gerne finde ud af hvorfor disse mennesker var så forhadte. Jeg nåede til den konklusion at det er fordi de følger den sande tro. Bibelen siger jo at alle der oprigtigt prøver at følge i Jesu fodspor, vil blive forfulgt. — 2 Timoteus 3:12.

På det tidspunkt fik jeg arbejde i fængselets administrationsbygning. En dag fandt jeg nogle kasser med ældre numre af Vagttårnet og Vågn op! * Jeg tog bladene med til min celle og begyndte at læse dem. Jo mere jeg læste, jo mere følte jeg mig som en der i en udtørret ørken finder en kilde med forfriskende vand. Jeg havde jo masser af tid, så jeg studerede Bibelen i mange timer daglig.

En dag blev jeg kaldt hen til fængselets kontor. Jeg forventede at blive løsladt, så jeg samlede hurtigt mine få ejendele, sagde farvel til de andre indsatte og skyndte mig hen til kontoret. Da jeg kom derhen, fik jeg imidlertid at vide at der var rejst en ny tiltale mod mig. Jeg stod anklaget for at have været i besiddelse  af falske dokumenter og fik yderligere to års fængsel.

I begyndelsen var jeg helt knust. Men efter et par dage gik det op for mig at denne dom faktisk kunne blive en velsignelse for mig. Jeg havde ganske vist lært mange ting ud fra Bibelen, men i mit hjerte ønskede jeg at leve som jeg plejede, når jeg kom ud af fængselet. Jeg havde brug for mere tid til at forandre mig.

Somme tider følte jeg at Gud umuligt kunne acceptere mig som en af sine tilbedere. Men jeg tænkte meget over skriftsteder som Første Korintherbrev 6:9-11. Disse vers viser at nogle kristne i det første århundrede havde været ’tyve, drankere og udsugere’ før de begyndte at tjene Jehova, men med hans hjælp havde de forandret sig. Dette var en stor opmuntring for mig.

Nogle af mine laster var det let for mig at aflægge. Mit stofmisbrug kom jeg for eksempel ud af med kun lidt besvær. At holde op med at ryge var derimod ikke så let. Jeg kæmpede hårdt i mere end et år før det lykkedes mig. En af de ting der hjalp mig, var at jeg satte mig godt ind i hvor skadeligt det er for ens helbred at ryge. Mest af alt var det vedholdende bøn til Jehova der gjorde det muligt for mig.

„Jeg havde fundet den bedste af alle fædre — en der aldrig ville svigte mig!“

Efterhånden som jeg fik et nærmere forhold til Jehova, overvandt jeg den følelse af at være uelsket og vraget som jeg havde kæmpet med siden min far forlod os. Ordene i Salme 27:10 rørte mig dybt. Verset lyder: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ Jeg forstod at jeg havde fundet den bedste af alle fædre — en der aldrig ville svigte mig! Nu havde mit liv fået mening. I april 2004, seks måneder efter min løsladelse, blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Jeg er glad og tilfreds. Nu da jeg har gjort mig fri af skadelige vaner, har jeg et bedre fysisk og følelsesmæssigt helbred end da jeg var yngre. Jeg er lykkeligt gift og har et nært venskab med min himmelske Far, Jehova. Blandt hans tilbedere har jeg fundet mange fædre, mødre, brødre og søstre. (Markus 10:29, 30) Jeg er taknemmelig for at de troede på at jeg kunne gøre de nødvendige forandringer, også dengang jeg ikke selv troede det.

Undertiden overvældes jeg af skyldfølelse på grund af min fortid. Men det trøster mig at vide at i den nye verden vil den slags negative tanker „ikke blive husket“. (Esajas 65:17) I mellemtiden hjælper mine erfaringer mig til at have empati med dem der står over for lignende udfordringer. Når jeg deltager i den kristne forkyndelse, har jeg forholdsvis let ved at tale med folk der er stofmisbrugere, drankere eller forbrydere — uden at have fordomme. Jeg er sikker på at når jeg kunne gøre de forandringer der skulle til for at behage Jehova, så kan alle gøre det!

^ par. 29 Udgivet af Jehovas Vidner.