Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET OKTOBER 2012

 Lær af Guds ord

Er det muligt at leve evigt?

Er det muligt at leve evigt?

Denne artikel behandler nogle spørgsmål som du måske har stillet, og viser hvor du kan finde svarene i din egen bibel. Jehovas Vidner vil meget gerne drøfte disse svar med dig.

1. Hvorfor er vores liv så kort?

Nogle skildpadder bliver over 150 år gamle, og visse træer omkring 3000 år. Som en kontrast hertil er menneskers liv meget kortere. Men vores liv er meget mere meningsfyldt end en skildpaddes eller et træs. Jehova Gud skabte menneskene med evnen til at kunne glæde sig over musik, sport, mad, undervisning, rejser og venskaber med andre. Gud indgav ønsket om evigt liv i vores hjerte. — Læs Prædikeren 3:11.

2. Er det virkelig muligt at leve evigt?

Jehova lever evigt. Han kan ikke dø. Da han er kilden til alt liv, kan han give evigt liv til andre. (Salme 36:9; Habakkuk 1:12) Desuden har han lovet at give evigt liv til dem der adlyder ham, og han vil vende aldringsprocessen. — Læs Job 33:24, 25; Esajas 25:8; 33:24.

Jesus viste ved sine kraftige gerninger at vi kan have tillid til Guds løfte om at mennesker kan få evigt liv og et fuldkomment helbred. Jesus helbredte mange former for sygdomme og oprejste folk fra de døde. — Læs Lukas 7:11-15, 18, 19, 22.

 3. Hvornår vil evigt liv blive en realitet?

Gud ønsker ikke at vi skal leve evigt i en verden fyldt med undertrykkelse og vold, men i et jordisk paradis. Han vil gerne have at vi skal kunne føle os trygge. (Salme 37:9, 29; Esajas 65:21, 22) Mens jorden bliver omdannet til et paradis, vil millioner af døde blive oprejst til liv. De opstandne der vælger at tilbede Gud og adlyde ham, vil leve evigt. — Læs Lukas 23:42, 43; Johannes 5:28, 29.

4. Hvordan kan vi få evigt liv?

At lære Gud at kende er indsatsen værd

Det er kun Gud der kan give os evigt liv. Så det bedste vi kan gøre, er at komme nær til ham ved at lære ham at kende. Bibelen sammenligner det at lære om Gud med det at spise. (Mattæus 4:4) Vi glæder os over at kunne spise, men at skaffe og tilberede maden kræver en indsats. Tilsvarende kræver det en indsats at indtage åndelig føde. Men hvad kunne være mere tilfredsstillende end at komme nær til Gud og få evigt liv? — Læs Lukas 13:23, 24; Johannes 6:27; 17:3.

Lær mere

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Vil Gud opfylde sin hensigt med at gøre jorden til et paradis? Hvis ja, hvornår sker det så?