Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet  |  Februar 2011

 Undervis dine børn

Hun var elsket af Gud og af sine veninder

Hun var elsket af Gud og af sine veninder

I DAG er der ingen der ved hvad hun hed. Nu er hun kun kendt i forbindelse med sin fars navn, Jefta. Lad os undersøge hvad Bibelen siger om de to, og finde ud af hvorfor Jeftas datter var elsket både af Gud og af sine veninder.

Vi kan læse om Jefta og hans datter i Bibelen i Dommerbogen, kapitel 11. Eftersom Jefta var en trofast tjener for Gud, har han uden tvivl ofte talt med sin datter om det der stod i Skrifterne.

Jefta levede før Guds folk, israelitterne, havde bedt om at få en jordisk konge til at herske over sig. Jefta var en stærk mand og en dygtig kriger. Så israelitterne bad ham føre an i kampen mod ammonitterne, et nabofolk som havde kæmpet mod Israel.

Jefta ønskede Guds hjælp til at bekæmpe ammonitterne, så han aflagde et løfte. Jefta sagde at hvis Jehova gav ham sejren, ville han give den første der kom ud af hans hus når han vendte hjem, til Jehova. Den person skulle resten af sit liv tjene i Guds teltbolig — det sted hvor folket dengang tilbad Gud. Ved du hvem der først kom ud?  *

 Ja, det gjorde Jeftas datter! Jefta blev meget ked af det. Han havde kun ét barn. Men han havde givet Jehova et løfte, og det måtte han holde. Straks sagde hans datter: „Min fader, har du åbnet din mund over for Jehova, så gør med mig sådan som det er udgået af din mund.“ Så bad hun sin far om at give afkald på hende i to måneder så hun kunne gå ud i bjergene for at sørge. Hvorfor var hun så ked af det? Fordi hun ved at holde sin fars løfte måtte give afkald på at gifte sig og få børn. Alligevel betragtede hun ikke sine egne ønsker som det vigtigste. Hun ville gerne adlyde sin far og være loyal over for Jehova. Tror du hun gjorde Jehova og sin far glad? 

Så Jefta sendte sin datter bort i to måneder sammen med hendes veninder. Da hun vendte tilbage, opfyldte hendes far sit løfte og sendte hende til Guds teltbolig i Silo, hvor hun tilbragte resten af sit liv. Hvert år gik unge israelitiske kvinder til Silo for at opmuntre Jeftas datter.

Kender du nogle børn som adlyder deres forældre og elsker Jehova? — Det vil være godt for dig at lære disse børn bedre at kende og blive ven med dem. Hvis du efterligner Jeftas datter og er lydig og loyal, vil du få gode venner. Og dine forældre vil blive glade, og Jehova vil også elske dig.

^ par. 6 Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, så læg mærke til at en tankestreg efter et spørgsmål skal minde dig om at holde en pause så barnet kan svare.

 

Lær mere

BLIV JEHOVAS VEN

Adlyd dine forældre

Hvorfor er det vigtigt at du adlyder dine forældre? Se denne film, og find ud af svaret sammen med Lucas.

BLIV JEHOVAS VEN

Adlyd Jehova

Er det ligegyldigt hvad du leger med? Se filmen, og find ud af hvordan Lucas bliver Jehovas ven.

VAGTTÅRNET

Hvorfor nævnes nogle bibelske personer ikke ved navn?

Kan man konkludere at alle unavngivne bibelske personer enten er dårlige eksempler eller for ubetydelige til at blive nævnt ved navn?