Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET DECEMBER 2009

Kan kristne fejre månenytår?

Kan kristne fejre månenytår?

  Kan kristne fejre månenytår?

HVERT år i januar eller februar strømmer folk fra hele verden til Asien. Flere hundrede millioner asiatere rejser da hjem til deres familie for at fejre månenytår. *

Månenytåret er årets vigtigste begivenhed i den asiatiske kalender. „[Det] er som nytår, uafhængighedsdagen, thanksgiving og jul samlet i ét,“ siger en amerikansk forfatter. Fejringen begynder ved første nymåne ifølge den kinesiske månekalender, et sted mellem den 21. januar og den 20. februar ifølge vesterlandske kalendere. Den varer fra nogle dage op til to uger.

Det grundlæggende tema ved nytårsfejringen er fornyelse — en afslutning af det gamle og en velkomst til det nye. Op til højtiden rengør og udsmykker folk deres huse, køber nyt tøj, tilbereder mad der har navne som rimer på „held og lykke“ og „velstand“, samt sørger for at få afviklet deres gæld og bilagt uoverensstemmelser. På nytårsdag udveksler man tit gaver og ønsker hinanden rigdom og succes. Man uddeler også små røde pakker med såkaldte lykkepenge, spiser særlige retter, affyrer fyrværkeri, ser på farverige drage- og løvedanse, eller man nyder bare fridagene med familie og venner.

Alle skikkene har stor symbolsk betydning. Bogen Mooncakes and Hungry Ghosts: Festivals of China (Månekager og sultne ånder: Kinas højtider) forklarer: „Det vigtigste for familie, venner og slægtninge er at sikre held og lykke, vise guderne og ånderne respekt og ønske velstand for det kommende år.“ Hvordan bør kristne se på nytårsfejringen i betragtning af de mange traditionelle og religiøse skikke den indbefatter. Vil det være klogt af dem uden videre at følge de forskellige skikke? Kan kristne deltage i denne højtid?

„Husk kilden“

Et kendt kinesisk ordsprog lyder: „Når du drikker vand, så husk kilden.“ Disse ord afspejler den asiatiske tradition med at vise forældre og forfædre dyb respekt. Eftersom forældre har givet deres børn livet, er det kun naturligt at børnene viser dem respekt, noget der spiller en vigtig rolle ved nytårsfejringen.

For mange asiatiske familier er nytårsaften et højdepunkt hvor de fleste familier er sammen til et særligt festmåltid. Det er en lejlighed til at samle hele familien, og folk i den del af verden gør alt for ikke at gå glip af begivenheden. Nogle steder i Asien dækker man ved festmåltidet ikke kun op til de tilstedeværende familiemedlemmer, men også til dem som er døde, og som menes at være åndeligt til stede. Ved dette måltid  „er der en stærk kommunikation mellem forfædre og familiemedlemmer“, siger et leksikon. „Når man derved fornyr båndet mellem de levende og de døde, sikrer man sig forfædrenes beskyttelse det følgende år,“ siges der i et andet opslagsværk. Hvordan bør kristne se på denne skik?

Kristne mener det er vigtigt at vise sine forældre kærlighed og respekt. De følger denne vejledning fra Gud: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ (Ordsprogene 23:22) De adlyder også det bibelske bud: „’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.’“ (Efeserne 6:2, 3) Ja, sande kristne har et stærkt ønske om at elske og ære deres forældre.

Bibelen taler også positivt om opbyggende familiesammenkomster. (Job 1:4; Lukas 15:22-24) Men samtidig lyder Jehovas bud: „Der må ingen findes hos dig som . . . spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde.“ (5 Mosebog 18:10, 11) Hvorfor dette forbud? Fordi Bibelen klart viser hvilken tilstand de døde virkelig befinder sig i. Den siger: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ Eftersom de døde ingenting ved, kan de ikke deltage i aktiviteter som de levende er optaget af, og de kan hverken hjælpe eller skade os. (Prædikeren 9:5, 6, 10) Guds søn, Jesus Kristus, sammenlignede døden med en dyb søvn, og de døde vil først vågne op af denne søvn i den fremtidige opstandelse. — Johannes 5:28, 29; 11:11, 14.

Bibelen viser desuden at det som nogle tror er de afdødes ånder, i virkeligheden er onde åndeskabninger der giver sig ud for at være de afdøde. Hvorfor gør de det? For at vildlede mennesker og få kontrol over dem. (2 Thessaloniker 2:9, 10) Faktisk beskytter Guds bud os mod at lide alvorlig skade. Da kristne nærer stærk kærlighed til Jehova og ønsker at være under hans beskyttelse, undgår de klogeligt enhver skik der har forbindelse med tilbedelsen af ’familieånder’, eller som skal sikre beskyttelse fra sådanne. — Esajas 8:19, 20; 1 Korinther 10:20-22.

Sande kristne ønsker i stedet at ære „Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn“. (Efeserne 3:14, 15) Hvem er denne Fader? Det er vores Skaber og Livgiver, Jehova Gud. (Apostelgerninger 17:26) I forbindelse med de forskellige skikke omkring fejringen af månenytåret vil det derfor være godt at spørge: Hvordan betragter Jehova disse skikke? Godkender han dem? — 1 Johannes 5:3.

Husguder æres

Månenytårsfejringen indbefatter mange populære skikke til ære for husguder og andre guder, for eksempel dørguden, jordguden (en skytsånd), guden for velstand og guden for køkkenet, eller ovnen. Her følger lidt om en skik hvor man ærer køkkenguden. * Det siges at denne gud nogle få dage inden nytår drager til himmelen for at aflægge rapport om familien til Jadekejseren, den øverste af alle de kinesiske guder. I håb om at køkkenguden vil aflægge en god rapport, sender familien ham af sted med et særligt offermåltid bestående af slik og klæbrige kager. For at hjælpe guden godt på vej tager familien hans billede ned, smører hans læber med noget sødt, hvorefter de brænder billedet uden for huset. Nytårsaften hænger man så et nyt billede af guden op over ovnen i køkkenet, og han bliver dermed budt velkommen tilbage i hjemmet for det næste år.

 Selvom mange af disse skikke kan synes harmløse, ønsker kristne at følge det der står i Guds ord angående tilbedelse. I den forbindelse sagde Jesus Kristus: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Mattæus 4:10) Det er altså tydeligt at det er Guds vilje at vi kun tilbeder ham. Hvorfor? Tænk over følgende: Jehova er vores himmelske Fader. Hvordan ville enhver anden far føle det hvis hans børn ignorerede ham og så hen til en anden som deres far? Ville det ikke såre ham dybt?

Jesus erklærede at hans himmelske Fader er „den eneste sande Gud“, og Jehova sagde direkte til sine tjenere at de ’ikke måtte have andre guder’ end ham. (Johannes 17:3; 2 Mosebog 20:3) Sande kristne ønsker derfor at glæde Jehova, og de vil aldrig skuffe eller såre ham ved at tjene andre guder. — 1 Korinther 8:4-6.

Overtro og spiritisme

Der er desuden en nær forbindelse mellem månenytåret og astrologi. I månekalenderen har hvert år navn efter et af de 12 dyr i den kinesiske dyrekreds — dragen, tigeren, aben, haren og så videre. De enkelte dyr menes at være bestemmende for hvilken personlighed og væremåde de der bliver født det pågældende år, vil have. Dyret siges også at indvirke på om visse aktiviteter får et gunstigt udfald det år. Mange af de andre skikke i forbindelse med månenytåret, for eksempel skikken med at ære guden for velstand og lykke, har til formål at sikre held og lykke. Hvordan bør kristne betragte sådanne skikke?

I sit ord, Bibelen, går Jehova i rette med dem der vender sig til „himmeltilbederne, stjernekiggerne, som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over [dem]“. Han fordømmer også tilbedelse af „lykkeguden“ og „skæbneguden“. (Esajas 47:13; 65:11, 12) Frem for at stole på mystiske eller usynlige kræfter som man mener har forbindelse til åndeverdenen eller stjernerne, må sande tilbedere følge opfordringen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Ja, overtro holder mennesker i trældom, men sandheden fra Bibelen frigør dem. — Johannes 8:32.

Vis kærlighed til Gud

Ét er at kende baggrunden for de forskellige skikke i forbindelse med fejringen af månenytåret; noget andet er at beslutte sig for ikke at deltage i dem. Hvis du bor i et samfund hvor det er almindeligt at man fejrer den årlige månenytårsfest, eller hvis din familie har tradition for at følge nytårsskikkene, står du over for en stor beslutning.

Det skal indrømmes at det kræver både mod og beslutsomhed at stå fast under pres. „Jeg var så bange fordi alle omkring mig fejrede nytårsfesten og jeg ikke deltog,“ siger en kristen kvinde som bor i Asien. Hvad hjalp hende til at klare det? „Jeg var kun i stand til at stå fast fordi jeg havde opdyrket en stærk kærlighed til Gud.“ — Mattæus 10:32-38.

Elsker du også Jehova højt? Det har du al mulig grund til at gøre. Det er Jehova, ikke en eller anden mystisk gud, du skylder dit liv. Bibelen siger om Jehova: „Hos dig er livets kilde; i dit lys ser vi lys.“ (Salme 36:9) Kun Jehova, og ikke lykkeguden eller køkkenguden, kan sørge for dig og gøre det muligt for dig at opnå et lykkeligt liv. (Apostelgerninger 14:17; 17:28) Viser du til gengæld Jehova at du elsker ham? I så fald kan du være forvisset om at han vil velsigne dig rigt. — Markus 10:29, 30.

[Fodnoter]

^ par. 2 Også kaldet kinesisk nytår, forårsfest, Chun Jie (Kina), Tet (Vietnam), Solnal (Korea) eller Losar (Tibet).

^ par. 14 Skikkene der er beskrevet i denne artikel, kan variere fra sted til sted i Asien, men de har alle deres oprindelse i de samme forestillinger. Læs mere om dette emne i Vågn op! for 22. december 1986, side 20-21, og Vågn op! for 8. januar 1971, side 8-10.

 [[Ramme/illustration på side 23]

Noget der kan berolige venner og familie

Når man holder op med at deltage i festlighederne omkring månenytår, kan det forståeligt nok komme som lidt af et chok for ens venner og familie. De bliver måske oprørte, føler sig såret eller endog svigtet. Der er imidlertid meget man kan gøre for at bevare et godt forhold til sin familie. Læg mærke til hvad nogle kristne i forskellige asiatiske lande siger:

Jiang: „I god tid inden nytår besøgte jeg min familie og forklarede dem på en taktfuld måde hvorfor jeg ikke længere ville deltage i nogle af de faste traditioner. Jeg var påpasselig med ikke at kritisere deres tro og besvarede på en respektfuld måde deres spørgsmål ud fra Bibelen. Det førte til nogle gode samtaler om åndelige emner.“

Li: „Inden månenytåret fortalte jeg respektfuldt min mand at jeg er nødt til at følge min samvittighed for at være lykkelig. Jeg lovede ham at jeg ikke ville sætte ham i forlegenhed når vi besøgte hans familie omkring nytår. Den dag min mands familie skulle tilbede forfædrene, fulgte han mig overraskende nok hen til et sted hvor jeg kunne overvære et kristent møde.“

Xie: „Jeg forsikrede min familie om at jeg elskede dem, og fortalte dem at min tro ville gøre mig til et bedre menneske. Derefter arbejdede jeg meget på kristne egenskaber som mildhed, finfølelse og kærlighed. Lidt efter lidt begyndte min familie at få respekt for det jeg tror på. Senere begyndte min mand at studere Bibelen, og han blev også en sand kristen.“

Min: „Jeg henvendte mig til mine forældre med mildhed og respekt. I stedet for at ønske dem held og lykke fortalte jeg dem at jeg altid bad til Jehova, vores Skaber, om at han ville velsigne dem og vise dem vejen til fred og lykke.“

Fuong: „Jeg fortalte mine forældre at jeg ikke behøvede at vente til nytår med at besøge familien, og jeg besøgte dem ofte. Det gjorde mine forældre meget glade, og de holdt op med at kritisere mig. Min lillebror blev også interesseret i at lære Bibelens sandheder at kende.“

[Kildeangivelse på side 20]

Panorama Stock/age Fotostock