Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET SEPTEMBER 2009

 Læsere spørger

I hvilken forstand er Jesus og hans Fader ét?

I hvilken forstand er Jesus og hans Fader ét?

„Jeg og Faderen er ét,“ sagde Jesus. (Johannes 10:30) Nogle bruger dette skriftsted for at bevise at Jesus og hans Fader er to dele af en treenig Gud. Er det hvad Jesus mente med den udtalelse?

Lad os se på sammenhængen. I vers 25 sagde Jesus at han gjorde gerninger i sin Faders navn. Fra vers 27 til 29 talte han om symbolske får, som hans Fader havde givet ham. Begge disse udtalelser af Jesus ville ikke have givet ret meget mening for hans tilhørere hvis han og hans Fader var en og samme person. Dét Jesus mente, var: ’Min Fader og jeg er så nært knyttet at ingen kan tage fårene fra mig, ligesom ingen kan tage dem fra min Fader.’ Det kan sammenlignes med at en søn siger til sin fars fjende: ’Hvis du angriber min far, angriber du mig.’ Ingen ville tænke at denne søn og hans far var den samme person. Nej, alle ville tolke sønnens ord sådan at der var et stærkt enhedsbånd imellem dem.

Jesus og hans Fader, Jehova Gud, er også „ét“ i den forstand at de er fuldt ud enige i hensigt og normer. I modsætning til Satan Djævelen og det første menneskepar, Adam og Eva, har Jesus aldrig ønsket at blive uafhængig af Gud. Jesus sagde: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ — Johannes 5:19; 14:10; 17:8.

Dette stærke enhedsbånd mellem Gud og hans søn, Jesus, betyder dog ikke at de ikke kan skelnes fra hinanden. De er to adskilte personer med hver sin personlighed. Jesus har sine egne følelser, tanker, erfaringer og sin egen frie vilje. Ikke desto mindre valgte han at underlægge sig sin Faders vilje. Ifølge Lukas 22:42 sagde Jesus: „Lad ikke min men din vilje ske.“ Disse ord ville være meningsløse hvis hans vilje ikke kunne adskilles fra hans Faders. Hvis Jesus og hans Fader var en og samme person, hvorfor bad Jesus da til ham, og hvorfor erkendte han ydmygt at han ikke vidste alt hvad Faderen vidste? — Mattæus 24:36.

Mange tilbeder guder der fremstilles som nogle der skændes med og kæmper mod deres egen familie. Et fortidigt eksempel på dette findes inden for græsk mytologi, hvor det fortælles at guden Kronos tog magten fra sin far, Uranos, og slugte sine egne børn. Hvilken modsætning til den samhørighed og den sande kærlighed der er mellem Jehova Gud og hans søn, Jesus! Denne samhørighed gør at vi nærer stor kærlighed til dem. Faktisk har vi den enestående forret at være i samhørighed med disse to mægtigste personer i universet. I en bøn bad Jesus for sine disciple: „Jeg beder . . . for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os.“ — Johannes 17:20, 21.

Da Jesus sagde at „jeg og Faderen er ét“, talte han altså ikke om en mystisk treenighed, men om en unik enhed — det tættest mulige forhold der kan eksistere mellem to personer.