Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET JUNI 2009

 Undervis dine børn

En nevø reddede Paulus’ liv

En nevø reddede Paulus’ liv

VIDSTE du at apostelen Paulus havde slægtninge der var disciple af Jesus? * — Faktisk tyder meget på at han havde en søster og en nevø der var kristne. Og den nevø reddede Paulus’ liv! Vi ved ikke hvad søsteren hed, og vi ved heller ikke hvad nevøen hed, men vi ved hvad han gjorde. Kunne du tænke dig at høre om det? —

Paulus er lige kommet tilbage fra sin tredje missionsrejse og opholder sig i Jerusalem. Det er øjensynlig år 56. Paulus er blevet arresteret og skal for retten. Men Paulus’ fjender vil ikke have ham for en domstol. De ønsker død over ham! Så de planlægger at over 40 mænd skal lægge sig i baghold og slå Paulus ihjel når han kommer forbi.

På en eller anden måde hører Paulus’ nevø om planen. Ved du hvad han gør? — Han opsøger Paulus og fortæller hvad han har hørt. Straks siger Paulus til en af underofficererne (centurionerne): „Før denne unge mand til militærtribunen, for han har noget at meddele ham.“ Officeren fører ham til militærtribunen, Claudius Lysias, og forklarer at den unge mand har nogle vigtige oplysninger. Claudius trækker Paulus’ nevø til side, og nevøen fortæller ham alt hvad han ved.

Claudius siger advarende til Paulus’ nevø: „Sig ikke til nogen at du har oplyst mig om dette.“ Derefter kalder han to underofficerer til sig og befaler dem at gøre 200 soldater, 70 ryttere og 200 spydbærere klar til at marchere til Cæsarea. Klokken ni om aftenen tager de 470 mænd af sted og bringer Paulus sikkert til den romerske landshøvding Felix i Cæsarea. I et brev til Felix fortæller Claudius at nogen planlægger at slå Paulus ihjel.

Jøderne er nu tvunget til at møde Paulus i retten i Cæsarea og fremsætte deres anklager. Men selvfølgelig kan de ikke bevise at Paulus har gjort noget forkert. Alligevel holdes Paulus uretfærdigt fængslet i to år. Til  sidst forlanger han at komme for retten i Rom, og det kommer han. — Apostelgerninger 23:16–24:27; 25:8-12.

Hvad kan vi lære af denne beretning om Paulus’ nevø? — At det kræver mod at stå op for det der er rigtigt, og at vi kan redde andres liv hvis vi gør det. Jesus var også modig og fortsatte med at fortælle folk om Guds rige, selvom han vidste at hans fjender „søgte at dræbe ham“. Jesus sagde at vi skulle gøre ligesom ham. Vil vi det? Det vil vi hvis vi er lige så modige som Paulus’ nevø. — Johannes 7:1; 15:13; Mattæus 24:14; 28:18-20.

Paulus gav sin unge ven Timoteus dette råd: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Paulus’ nevø har sikkert også fulgt den slags opfordringer fra sin onkel. Hvad med dig?

^ par. 3 Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, så læg mærke til at tankestregen efter hvert spørgsmål skal minde dig om at holde en pause så barnet kan svare.