Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET AUGUST 2008

 Gode råd til familier

Kommunikation med teenagere

Kommunikation med teenagere

„Førhen var det let at tale med min søn, men nu hvor han er blevet 16, er det vanskeligt for mig og min mand at vide hvad han tænker. Han isolerer sig på sit værelse og taler sjældent til os!“ — MIRIAM, MEXICO.

„Engang var mine børn ivrige efter at høre alt hvad jeg sagde. De sugede det hele til sig! Nu hvor de er teenagere, synes de slet ikke at jeg forstår den verden de lever i.“ — SCOTT, AUSTRALIEN.

HVIS du har en søn eller datter der er teenager, kan du sikkert nikke genkendende til det disse forældre siger. Førhen flød samtalen med dit barn måske ubesværet som trafikken på en tosporet vej. Nu er det som om vejen er spærret. „Da min søn var lille, bombarderede han mig med spørgsmål,“ siger en mor i Italien ved navn Angela. „Nu er det mig der må indlede en samtale. Hvis ikke jeg gør det, kan der gå dage uden at vi taler med hinanden om noget meningsfyldt.“

Måske oplever du, ligesom Angela, at dit barn, der engang var meget åbent, har forandret sig til en mut teenager. Alt hvad du gør for at indlede en samtale, fremkalder kun korte svar. „Hvordan er din dag gået?“ spørger du din søn. „Fint,“ svarer han brysk. „Hvad har du oplevet i skolen i dag?“ spørger du din datter. „Ingenting,“ siger hun med et skuldertræk. Hvis du forsøger at få gang i en samtale ved at spørge: „Hvorfor siger du ikke mere?“ opstår der en isnende tavshed.

Selvfølgelig er der teenagere som gerne vil snakke. Men det de siger, er ikke hvad forældrene har lyst til at høre. „’Lad mig være,’ sagde min datter hele tiden til mig når jeg bad hende gøre noget,“ fortæller en mor i Nigeria ved navn Edna. Ramón, der bor i Mexico, har det på samme måde med sin 16-årige søn. „Vi skændes næsten hver dag,“ siger han. „Når jeg beder ham gøre et eller andet, finder han straks på undskyldninger for ikke at gøre det.“

At forsøge at kommunikere med en indadvendt teenager kan være en prøve på forældres tålmodighed. Bibelen siger meget rigtigt at „planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd“. (Ordsprogene 15:22) „Når jeg slet ikke kan finde ud af hvad min søn tænker, bliver jeg så irriteret at jeg har lyst til at skrige,“ indrømmer Anna, der er alenemor og bor i Rusland. Hvordan kan det være at både de unge og deres forældre — netop i den periode hvor kommunikationen bliver så vigtig — tilsyneladende ikke længere kan kommunikere med hinanden?

Identificér forhindringerne

Kommunikation er mere end blot en samtale. Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Gennem god kommunikation lærer vi altså noget om andre og røber noget om os selv. Teenagere kan have det svært med det sidstnævnte, for puberteten kan forvandle selv det mest udadvendte barn  til en stille og forsagt teenager. Eksperter siger at mange teenagere har det som om de hele tiden står i et afslørende rampelys på en scene foran et imaginært publikum. I stedet for at finde sig til rette med rampelyset vælger generte teenagere måske at lade tæppet gå ned, så at sige, og lukker sig inde i deres egen verden, som forældrene har svært ved at trænge ind i.

Noget andet der kan hindre kommunikationen, er teenageres ønske om at være uafhængige. Du kommer ikke uden om det — dit barn er ved at blive voksent, og en del af den proces indebærer at din søn eller datter frigør sig fra familien. Men det betyder ikke at dit barn er klar til at flytte hjemmefra. På mange måder har din teenagesøn eller -datter brug for dig mere end nogen sinde før. Men frigørelsesprocessen begynder adskillige år før man bliver voksen. Og som en del af modningsprocessen foretrækker mange teenagere selv at tænke tingene igennem inden de fortæller andre om deres tanker.

Det skal indrømmes at teenagere ofte er mere åbne over for deres kammerater — noget som en mor i Mexico ved navn Jessica har lagt mærke til. „Da min datter var mindre, kom hun altid til mig med sine problemer,“ fortæller hun. „Nu går hun til sine venner.“ Hvis dette også er tilfældet med dit teenagebarn, må du ikke tro at det har „fyret“ dig som far eller mor. Nogle undersøgelser tyder tværtimod på at teenagere sætter større pris på deres forældres råd end på deres kammeraters, også selvom de ikke vil indrømme det. Hvordan kan du sikre dig at du ikke lukker af for kommunikationen, men altid lader døren stå åben?

Nøglen til succes — nedbryd barrieren

Forestil dig at du kører lige ud ad en lang landevej. Du har kørt adskillige kilometer hvor du kun har skullet dreje ganske lidt på rattet. Pludselig slår vejen et skarpt sving. Du har ikke andet valg end at dreje skarpt hvis bilen skal forblive på vejen. Noget lignende gælder når dit barn kommer i teenagealderen. I mange år har du måske kun skullet ændre lidt på hvordan du kommunikerer med dit barn. Men nu er din søn eller datter kommet til et skarpt sving i livet, og du må ’følge svinget’ ved at tilpasse din måde at kommunikere på. Stil dig selv følgende spørgsmål.

’Når min søn eller datter gerne vil åbne sig, er jeg så villig til at kommunikere?’ Bibelen siger: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ (Ordsprogene 25:11) Som det fremgår af dette skriftsted, er det vigtigt at have den rigtige ’timing’. Man kan illustrere det på denne måde: En landmand kan hverken fremskynde eller udskyde høsttiden. Han må ganske enkelt udnytte tiden når den er der. På samme måde er dit teenagebarn måske mere villig til at åbne sig på visse tidspunkter frem for andre. Grib muligheden når den er der. „Min datter kom ofte ind i soveværelset til mig sent om aftenen, somme tider i en hel time,“ siger Frances, der er alenemor og bor i Australien. „Jeg er ingen natteravn, så det var ikke let, men i disse sene aftentimer snakkede vi om alt mellem himmel og jord.“

PRØV DETTE: Hvis dit teenagebarn ikke vil åbne sig, så foretag jer noget sammen — gå eller kør en tur, spil et spil, eller udfør nogle huslige pligter sammen. Sådanne uformelle situationer hjælper ofte teenagere til at åbne sig.

’Får jeg fat i budskabet bag ordene?’ Job 12:11 siger: „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ I denne periode er det vigtigere end nogen sinde at du „prøver“ det din søn eller datter siger. Teenagere generaliserer ofte. For eksempel kan din søn eller datter måske finde på at sige: „Du behandler mig altid som et barn!“ eller „Du lytter aldrig til mig!“ Lad være med straks at slå ned på ordene „altid“ og „aldrig“ og sige at det ikke passer. Dit barn mener det sikkert ikke så bogstaveligt. For eksempel kan „Du behandler mig altid som et barn“ betyde „Jeg føler ikke at du  stoler på mig“, og „Du lytter aldrig til mig“ betyder måske „Jeg vil gerne fortælle dig hvad jeg føler inderst inde“. Prøv at få fat i budskabet bag ordene.

PRØV DETTE: Når dit teenagebarn giver udtryk for stærke meninger, kunne du sige noget i retning af: „Jeg kan se at du er oprevet, og jeg vil gerne høre hvad du har at sige. Fortæl mig hvorfor du føler at jeg behandler dig som et barn.“ Lyt så uden at afbryde.

’Blokerer jeg ubevidst for kommunikationen ved at prøve at tvinge en samtale igennem?’ Bibelen siger: „Retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået i fred for dem som stifter fred.“ (Jakob 3:18) Skab „fred“ ved den måde du taler og opfører dig på, så din søn eller datter får mere lyst til at åbne sig. Husk at du er på barnets side. Så når I drøfter noget, må du undgå at lyde som en offentlig anklager der forsøger at bringe et vidne i miskredit. „En klog far eller mor kommer ikke med bemærkninger som ’Hvornår bliver du voksen?’ eller ’Hvor mange gange har jeg ikke sagt at . . .?’“ siger en far i Korea ved navn Ahn. „Da jeg havde begået den fejl nogle gange, lagde jeg mærke til at mine drenge ikke bare var irriteret over måden jeg talte til dem på, men også over det jeg sagde.“

PRØV DETTE: Hvis dit teenagebarn virker afvisende når du stiller spørgsmål, så prøv en anden fremgangsmåde. I stedet for at spørge din datter om hvordan hendes dag er gået, kan du fortælle hvordan din egen dag er gået, og se hvordan hun reagerer. Eller hvis du gerne vil vide hvordan hun ser på et eller andet, kan du stille hende nogle spørgsmål hvor det ikke er hende der er i fokus. Spørg hende hvad en af hendes veninder mener om det. Derefter kan du spørge hende om hvilket råd hun ville give veninden.

Det er ikke nogen umulig opgave at kommunikere med teenagere. Tilpas din måde at kommunikere på efter behovet. Tal med andre forældre som har haft gode resultater i den forbindelse. (Ordsprogene 11:14) Når du kommunikerer med din søn eller datter, så vær ’hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede’. (Jakob 1:19) Og frem for alt, giv aldrig op med hensyn til at opdrage dine teenagebørn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

SPØRG DIG SELV . . .

  • Hvilke forandringer er der sket med mit barn siden han eller hun blev teenager?

  • Hvad kan jeg gøre for at forbedre min evne til at kommunikere?