Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) DECEMBER 2015

En levende oversættelse af Guds ord

En levende oversættelse af Guds ord

“Guds ord er levende.” – HEBR. 4:12.

SANGE: 37, 116

1. (a) Hvilken opgave fik Adam af Gud? (b) Hvordan har Guds tjenere brugt sprogets gave siden da?

JEHOVA gav sine skabninger en særlig gave – evnen til at kommunikere. I Edens Have fik Adam en opgave af Gud hvor han skulle gøre brug af sit sprog; han skulle give dyrene navne. Adams kreativitet og forstand satte ham i stand til at give hvert af dem et passende navn. (1 Mos. 2:19, 20) Lige siden har Guds tjenere brugt deres sprog til at prise Jehova og fortælle andre om ham og hans hensigt. I nyere tid har Guds folk gennem bibeloversættelse brugt sprogets gave til at fremme den sande tilbedelse.

2. (a) Hvilke grundprincipper fulgte komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen? (b) Hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

2 Der findes flere tusind bibeloversættelser, men der er forskel på hvor trofast de gengiver budskabet i den oprindelige tekst. I 1940’erne vedtog New World Bible Translation Committee nogle grundprincipper for bibeloversættelse der er blevet fulgt på mere end 130 sprog. Det er: (1) at ære og hellige Guds navn ved at genindsætte det de steder i teksten hvor det oprindeligt stod (læs Mattæus 6:9); (2) at gengive det  oprindelige budskab ordret når det er muligt, men formidle meningen når en ord for ord-oversættelse forstyrrer forståelsen; (3) at bruge et letforståeligt sprog som fremmer læsningen. * (Læs Nehemias 8:8, 12). Lad os se nærmere på hvordan man har fulgt disse retningslinjer i Ny Verden-Oversættelsen, både i den reviderede engelske udgave fra 2013 og på alle de andre sprog.

GUDS NAVN ÆRES

3, 4. (a) Hvilke gamle bibelhåndskrifter indeholder tetragrammet? (b) Hvilket valg har mange bibeloversættere truffet med hensyn til Guds navn?

3 Noget der slår bibelforskere når de undersøger gamle hebraiske bibelhåndskrifter som Dødehavsrullerne, er hvor ofte tetragrammet – de fire hebraiske konsonanter i Guds navn – forekommer. Guds navn findes dog ikke kun i disse hebraiske håndskrifter, men også i nogle udgaver af den græske Septuaginta fra tiden mellem det 2. århundrede f.v.t. og det 1. århundrede e.v.t.

4 På trods af klare beviser for at Guds personlige navn hører hjemme i Bibelen, udelades dette hellige navn i mange oversættelser. Som eksempel kunne nævnes Revised Standard Version, der udkom i 1952, blot to år efter New World Translation of the Christian Greek Scriptures. I denne oversættelse, der er en revision af American Standard Version fra 1901, udelod man Guds navn og ændrede dermed den politik man havde fulgt i 1901-udgaven. Hvorfor? I forordet siges der: “Brugen af ethvert egennavn for den eneste Gud ... er aldeles upassende for den kristne kirkes universelle tro.” I mange andre bibeloversættelser, både på engelsk og på andre sprog, er der truffet et lignende valg.

5. Hvorfor er det vigtigt at man ikke udelader Guds navn i en bibeloversættelse?

5 Hvorfor er det ikke ligegyldigt om man medtager eller udelader Guds navn i en oversættelse? En dygtig oversætter ved hvor vigtigt det er at forstå forfatterens hensigt; denne viden vil påvirke mange af oversætterens beslutninger. I Bibelen findes der et utal af vers der understreger hvor stor betydning Guds hellige navn har, og hvor vigtigt det er at ære det. (2 Mos. 3:15; Sl. 83:18; 148:13; Es. 42:8; 43:10; Joh. 17:6, 26; Apg. 15:14) Jehova Gud – Bibelens forfatter – inspirerede skribenterne til at bruge hans navn flere tusind gange. (Læs Ezekiel 38:23). Når man undlader at bruge Guds navn i Bibelen, viser det derfor at man ikke har respekt for forfatteren.

6. Hvorfor forekommer Guds navn yderligere seks gange i den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen?

6 Grundene til at bruge Guds navn i Bibelen er ikke blevet færre, men derimod flere. I den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen fra 2013 findes Guds navn 7.216 gange, hvilket er 6 mere end i 1984-udgaven. Fem af disse ekstra forekomster er i Første Samuelsbog 2:25; 6:3; 10:26; 23:14, 16. Grunden til at Guds navn er indsat disse steder, er at det findes i Dødehavsrullerne, der er 1.000 år ældre end den hebraiske masoretiske tekst. Desuden førte et grundigere studium til at navnet også blev genindsat i Dommerbogen 19:18.

7, 8. Hvad ligger der i det at Guds navn betyder “Han får til at blive”?

Sande kristne ved at Guds navn har  stor betydning. I tillægget i Revisionen af 2013 findes der opdaterede oplysninger om dette emne. Komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen har den forståelse at Guds navn afspejler den kausative form af det hebraiske udsagnsord hawahʹ, der betyder “Han får til at blive”. * Tidligere har vores publikationer forklaret betydningen af Guds navn ud fra Anden Mosebog 3:14, hvor der står: “Jeg vil være det som Jeg vil være.” Af den grund var vi, som der gives udtryk for i 1984-udgaven, af den opfattelse at Guds navn betyder at han “lader sig selv blive den der opfylder løfter”. * Men i tillæg A4 i 2013-udgaven forklares der: “Selvom navnet Jehova kan indeholde denne tanke, er det ikke begrænset til hvad han selv vælger at blive. Det indbefatter også det som han får til at blive med hensyn til sit skaberværk og gennemførelsen af sin hensigt.” – Se også side 5 i brochuren En studieguide til Guds ord.

8 Jehova kan altså få det han har skabt, til at blive lige hvad han ønsker. For eksempel fik Jehova Noa til at blive skibsbygger, Bezalel til at blive kunsthåndværker, Gideon til at blive kriger og Paulus til at blive missionær. Ja, Guds navn har mange aspekter, og det har stor betydning for hans tjenere. Komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen kunne aldrig finde på at undergrave navnets betydning ved at udelade det i Bibelen.

9. Hvad er en af hovedårsagerne til at Guds folk prioriterer bibeloversættelse højt?

9 De mere end 130 oversættelser af Ny Verden-Oversættelsen ærer Guds navn ved at bruge det de steder hvor det forekommer i grundteksten. (Læs Malakias 3:16). I modsætning hertil er den udbredte tendens inden for bibeloversættelse at udelade Guds navn eller erstatte det med titler som “Herren” eller navnet på en lokal gud. Det er en af hovedårsagerne til at Jehovas Vidners Styrende Råd prioriterer det højt at give så mange mennesker som muligt adgang til en bibel der ærer Guds navn.

LETFORSTÅELIG OG NØJAGTIG

10, 11. Hvilke problemer opstod der blandt andet da man skulle oversætte den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen til andre sprog?

10 Det at oversætte Bibelen til mange sprog har budt på en hel del problemer. Lad os se på nogle få. På linje med andre engelske bibler brugte den tidligere engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen det hebraiske udtryk “Sheol”, for eksempel i Prædikeren 9:10. Ordlyden svarede til den vi har i den danske oversættelse: “Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.” Men mange oversættere stod med dette problem: Udtrykket “Sheol” var ukendt for de fleste læsere, det fandtes ikke i ordbøgerne, og det lød nærmest som et geografisk sted. Der blev derfor givet tilladelse til at oversætte “Sheol” og det tilsvarende græske udtryk “Hades” med “Graven”, som på en letforståelig og nøjagtig måde gengiver ordenes betydning.

11 På nogle sprog ville det også føre til en del forvirring hvis man konsekvent oversatte det hebraiske ord næʹfæsj og det græske ord psychēʹ med et ord der svarede til det engelske “soul” (sjæl). Hvorfor? Fordi de tilsvarende ord på det sprog der  blev oversat til, kunne give læseren det indtryk at sjælen er en ikkemateriel del af mennesket, og ikke selve mennesket. Der blev derfor givet tilladelse til at oversætte ordet “soul” ud fra sammenhængen, i overensstemmelse med de betydninger af ordet der allerede findes i tillægget i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen. Ja, der var fokus på at gøre teksten let at læse og forstå, og ofte blev supplerende oplysninger anbragt i fodnoter.

12. Hvilke justeringer blev der blandt andet foretaget i den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen? (Se også artiklen “New World Translation – Revisionen af 2013” i dette blad).

12 Spørgsmål fra oversættere viste at der også var andre ord og udtryk der kunne misforstås. I september 2007 gav Det Styrende Råd derfor tilladelse til en revision af den engelske tekst. I løbet af processen med at revidere granskede man flere tusind spørgsmål fra bibeloversættere. Forældede engelske udtryk blev skiftet ud, og der blev gjort en bevidst indsats for at gøre teksten lettere at læse og forstå uden at det gik ud over nøjagtigheden. Ved at anvende de løsninger der var blevet brugt af andre oversættere, forbedrede man altså den engelske tekst. – Ordsp. 27:17.

STOR VÆRDSÆTTELSE

13. Hvordan er Revisionen af 2013 blevet modtaget?

13 Hvordan er den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen blevet modtaget? Jehovas Vidners Hovedkontor i Brooklyn har modtaget i tusindvis af takkebreve. En søster beskrev meget godt den følelse der går igen i mange af brevene. Hun skrev: “Bibelen er en skattekiste fyldt med kostbare juveler. At læse Jehovas ord i den reviderede udgave fra 2013 er som at undersøge hver enkelt juvel og beundre dens mange facetter og dens klarhed, farve og skønhed. Det enkle og klare sprog i denne oversættelse har hjulpet mig til at lære Jehova bedre at kende; han er som en far der lægger armene omkring mig mens han læser sine trøstende ord for mig.”

14, 15. Hvilken positiv virkning har Ny Verden-Oversættelsen på andre sprog haft?

14 Det er dog ikke kun den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen der har  gjort en stor forskel. En ældre mand i Sofia i Bulgarien sagde dette om den bulgarske udgave: “Jeg har læst i Bibelen i mange år, men jeg har aldrig læst en oversættelse der er så let at forstå, og som går lige til hjertet.” Og efter at en søster fra Albanien havde fået et eksemplar af Ny Verden-Oversættelsen, skrev hun: “Hvor lyder Guds ord smukt på albansk! Hvor er det storslået at Jehova taler til os på vores eget sprog!”

15 I mange lande er bibler dyre og vanskelige at få fat i, så det at få sit eget eksemplar af Bibelen er noget helt særligt. I en rapport fra Rwanda stod der: “I lang tid har mange af dem som brødrene studerede med, ikke gjort fremskridt fordi de ikke havde nogen bibel. De havde ikke råd til at købe den lokale kirkebibel. Og ofte havde de svært ved at forstå nogle bestemte vers, hvilket hindrede deres fremgang.” Men det ændrede sig da de fik Ny Verden-Oversættelsen på deres eget sprog. En familie fra Rwanda med fire teenagebørn sagde: “Vi takker Jehova og den trofaste og kloge træl for at vi har fået denne bibel. Vi er meget fattige og har ikke haft råd til at købe bibler til alle i vores familie. Men nu har vi en bibel hver! For at vise Jehova vores store værdsættelse læser vi sammen i den hver dag.”

16, 17. (a) Hvad ønsker Jehova for sine tjenere? (b) Hvad må vi være besluttede på?

16 Med tiden vil den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen også blive tilgængelig på andre sprog end engelsk. Satan forsøger at hindre dette arbejde, men vi ved at Jehova ønsker at alle hans tjenere skal have mulighed for at høre hans klare og letforståelige ord. (Læs Esajas 30:21). Ja, inden længe “vil [jorden] være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund”. – Es. 11:9.

17 Hvor er det vigtigt at vi gør brug af alle de gaver Jehova giver os, deriblandt denne oversættelse der ærer hans navn. Lad ham tale til dig hver eneste dag gennem sit skrevne ord. Og husk at hans ubegrænsede evner sætter ham i stand til at lytte opmærksomt til vores bønner. Denne form for kommunikation vil øge vores kærlighed til Jehova og hjælpe os til at få et endnu nærmere forhold til ham. – Joh. 17:3.

“Hvor er det storslået at Jehova taler til os på vores eget sprog!”

^ par. 2 Se tillæg A1 i den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen og artiklen “Hvordan vælger man en god bibeloversættelse?” i Vagttårnet for 1. maj 2008.

^ par. 7 Denne betydning fremgår af visse opslagsværker, men ikke alle bibelforskere er enige.

^ par. 7 Se studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, tillæg 1A, “Guds navn i De Hebraiske Skrifter”, s. 1554.