Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juni 2015

“Hvis Kingsley kan klare det, så kan jeg også!”

“Hvis Kingsley kan klare det, så kan jeg også!”

EFTER et prik på skulderen begynder Kingsley at læse op fra Bibelen – det er hans første opgave på Den Teokratiske Skole. Han udtaler omhyggeligt hvert ord uden at springe en eneste stavelse over. Men hov! Hvorfor ser han ikke ned i sin bibel?

Kingsley, der bor i Sri Lanka, er blind. Han er også hørehæmmet og må bruge en kørestol for at komme rundt. Hvordan lærte han om Jehova, og hvordan kvalificerede han sig til at komme på Den Teokratiske Skole? Jo, nu skal du høre.

Da jeg mødte Kingsley første gang, blev jeg imponeret over hvor ivrig han var efter at lære om sandheden fra Bibelen. Flere brødre havde tidligere studeret Bibelen med ham, og hans eksemplar af bogen Kundskab der fører til evigt liv på punktskrift var godt slidt. * Han tog imod mit tilbud om at vi kunne fortsætte studiet sammen, men der var to udfordringer.

For det første boede Kingsley på et hjem for ældre og handicappede hvor der var en hel del uro. Så på grund af larmen og Kingsleys dårlige hørelse måtte jeg tale meget højt, ja, nærmest råbe. Faktisk kunne alle på hjemmet høre vores ugentlige drøftelse!

 For det andet kunne Kingsley ikke klare at gennemgå ret meget nyt stof ad gangen. Kingsley begyndte at forberede sig grundigt for at få mere ud af det vi skulle gennemgå. Før studiet læste han materialet igennem flere gange, slog skriftstederne op i sin bibel på punktskrift og formulerede i tankerne sine svar på spørgsmålene. Det viste sig at være en meget effektiv metode. Under studiet sad han i skrædderstilling på et lille tæppe og trommede begejstret i gulvet med fingrene mens han højlydt proklamerede hvad han havde lært. Inden længe studerede vi to gange om ugen, og hvert studium varede to timer!

OVERVÆRER OG DELTAGER I MØDERNE

Kingsley og Paul

Kingsley var ivrig efter at overvære møderne i rigssalen, men det var nemmere sagt end gjort. Han havde behov for hjælp til at komme over i sin kørestol og ud af den igen, og han skulle også bruge hjælp til at komme ind i og ud af både bilen og rigssalen. Men der var mange i menigheden der skiftedes til at hjælpe ham, og de betragtede det alle som et privilegium. Under møderne holdt Kingsley en højttaler op til sit øre og fulgte opmærksomt med. Han svarede endda!

Efter at vi havde studeret et stykke tid, besluttede Kingsley at tilmelde sig Den Teokratiske Skole. To uger før han skulle have sin første oplæsningsopgave, spurgte jeg ham om han havde fået øvet sig. Med sikkerhed i stemmen svarede han: “Ja, min bror, jeg har øvet mig omkring 30 gange.” Jeg roste ham for indsatsen og spurgte om jeg måtte høre ham læse op. Han åbnede sin bibel, placerede sine fingre på punktskriften og begyndte at læse. Men jeg lagde mærke til at hans fingre ikke bevægede sig hen over teksten, som de plejede. Han havde lært alle versene udenad!

Tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder; jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Jeg spurgte Kingsley om han virkelig havde lært teksten udenad blot ved at læse den 30 gange. “Nej,” svarede han, “jeg har øvet mig omkring 30 gange hver dag.” I mere end en måned havde Kingsley dagligt siddet på sit tæppe og læst stykket igen og igen indtil han kunne huske det hele.

Så kom dagen hvor han skulle holde sin opgave i rigssalen. Da Kingsley var færdig med sin oplæsning, begyndte menigheden begejstret at klappe, og mange var rørt til tårer over at se hvor dedikeret den nye elev var. En søster der var holdt op med at have opgaver på grund af nervøsitet, bad om at blive tilmeldt skolen igen. Hvorfor? “Hvis Kingsley kan klare det, så kan jeg også!” udbrød hun.

Den 6. september 2008 blev Kingsley døbt som symbol på sin indvielse til Jehova, efter at have studeret Bibelen i tre år. Kingsley var et trofast Vidne indtil sin død den 13. maj 2014. Lige til det sidste så han frem til Paradiset, hvor han vil kunne tjene Jehova med nye kræfter og et fuldkomment helbred. (Es. 35:5, 6) – Fortalt af Paul McManus.

^ par. 4 Udgivet i 1995, men ikke længere på lager.