Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) APRIL 2015

Kan et fældet træ skyde igen?

Kan et fældet træ skyde igen?

I FORHOLD til Libanons majestætiske cedertræer virker et knudret og kroget oliventræ måske ikke som noget særligt. Men oliventræet har en bemærkelsesværdig evne til at modstå elementernes rasen, og det anslås at visse træer er mere end 1.000 år gamle. På grund af et omfattende rodsystem kan et oliventræ komme sig selv hvis stammen bliver ødelagt. Hvis bare der er liv i træets rødder, vil det skyde igen.

Patriarken Job var sikker på at han kunne få livet igen efter sin død. (Job 14:13-15) For at beskrive sin stærke tro på Guds evne til at oprejse ham henviste han til et træ – måske et oliventræ. “Der er håb for et træ. Hvis det fældes, kan det dog skyde igen,” sagde Job. Efter en streng tørke kan regn vække liv i et oliventræs indtørrede stub så træet skyder fra roden og ‘frembringer smågrene som en ny plante’. – Job 14:7-9.

Ligesom en olivenbonde ser frem til at et fældet træ skyder igen, glæder Jehova sig til at bringe sine trofaste tjenere og mange andre tilbage til livet. (Matt. 22:31, 32; Joh. 5:28, 29; Apg. 24:15) Hvor bliver det skønt at tage imod alle dem der er blevet oprejst, og se dem være friske og stærke på ny!