Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JANUAR 2015

De mødte villigt frem – i New York

De mødte villigt frem – i New York

FOR få år siden levede Cesar og hans kone, Rocio, et komfortabelt liv i Californien; Cesar arbejdede fuldtids med ventilation, varme og aircondition, mens Rocio havde deltidsarbejde som lægesekretær. De havde deres eget hus og ingen børn. Men så skete der noget som ændrede deres liv. Hvad var det?

I oktober 2009 sendte Afdelingskontoret i USA et brev ud til alle menigheder i landet som indbød faguddannede brødre og søstre til at ansøge om midlertidig beteltjeneste for at hjælpe med udvidelserne i Wallkill, New York. Også de der havde passeret den almindelige aldersgrænse for beteltjeneste, blev indbudt til at søge. “På grund af vores alder vidste vi at dette sikkert var vores eneste chance for at tjene på Betel,” fortæller Cesar og Rocio. “Den mulighed ville vi for alt i verden ikke gå glip af!” Parret sendte straks deres ansøgninger.

Nogle af de frivillige der arbejder i Warwick

Der gik over et år, og Cesar og Rocio var ikke blevet inviteret til Betel. Alligevel tog de yderligere skridt til at nå deres mål ved at forenkle deres liv. “Vi byggede vores garage om til en etværelses lejlighed så vi kunne udleje vores hus til nogle andre. Så rykkede vi ud af det 200 kvadratmeter store drømmehus som vi havde bygget blot nogle få år før, og flyttede ind i vores tidligere garage på 25 kvadratmeter. At vi foretog disse forandringer, gjorde at vi bedre kunne sige ja til Betel hvis vi blev indbudt,” siger Cesar. Hvad skete der så? “En måned efter at vi var flyttet ind i vores lille lejlighed,” fortæller Rocio, “blev vi indbudt til at være midlertidige betelitter i Wallkill. Det stod klart for os at ved at forenkle vores liv havde vi givet Jehova noget at velsigne.”

Jason, Cesar og William

DERES SELVOPOFRENDE INDSTILLING BLIVER VELSIGNET

Ligesom Cesar og Rocio har hundredvis af andre brødre og søstre bragt ofre for at være med i de  byggeprojekter der er i gang i staten New York. En del af dem arbejder på udvidelsen i Wallkill, mens mange andre har den glæde at hjælpe med byggeriet af det nye hovedkontor i Warwick. * Mange par har sagt farvel til dejlige huse, gode job og endda deres kæledyr for at kunne tjene Jehova i højere grad. Har han velsignet deres selvopofrende indstilling? Det er der ingen tvivl om!

Way

Way, der er elektriker, og hans kone, Debra, som begge er sidst i halvtredserne, solgte deres hus og de fleste af deres ejendele i Kansas og flyttede til Wallkill for at tjene som ‘commutere’. * Selvom det har krævet at de skulle gøre en del forandringer, synes de at ofrene har været det hele værd. Om sin opgave på Betel siger Debra: “Nogle gange føler jeg det som om jeg er trådt lige ind i et af de billeder i vores publikationer hvor der bygges huse i Paradiset!”

Melvin og Sharon solgte deres hus og ejendele i South Carolina for at kunne hjælpe i Warwick. Det var ikke let for parret at bringe disse ofre, men de føler det som et stort privilegium at være med på et sådant historisk projekt. De siger: “Det er vidunderligt at tænke på at man er med til noget som vil gavne den globale organisation.”

Kenneth

Kenneth, der er pensioneret entreprenør, og hans kone, Maureen, der begge er midt i halvtredserne, flyttede fra Californien for at være med på Warwick-projektet. De aftalte med en søster i menigheden at hun skulle passe deres hus, og de bad deres familie om at hjælpe med at tage sig af Kenneths gamle far. Fortryder de at de har bragt ofre for at tjene på Betel? Nej! “Det har givet os enormt meget,” siger Kenneth. “Har der så slet ikke været nogen udfordringer? Jo, selvfølgelig, men vi har et meget rigt liv, og vi vil af hele vores hjerte anbefale denne form for tjeneste til andre.”

HVORDAN DE KLARER UDFORDRINGERNE

Af dem der har stillet sig til rådighed, har de fleste måttet overvinde visse hindringer. William og Sandra, et veletableret par der er først i tresserne, nød livet i Pennsylvania. De havde en velfungerende maskinfabrik med 17 ansatte. De var i den samme menighed som de havde været i lige siden de var børn, og de fleste i deres familie boede i området. Da muligheden for at blive ‘commutere’ i Wallkill opstod, vidste de derfor at det ville betyde at de skulle forlade næsten alt og  alle som de kendte. “Der er ingen tvivl om at den allerstørste udfordring for os har været at komme ud af vores komfortzone,” siger William. Men efter mange bønner besluttede parret at flytte – og det har de ikke fortrudt. “Glæden ved at være direkte involveret i arbejdet og ved at tjene sammen med betelfamilien kan ikke sammenlignes med noget som helst andet,” siger William. “Sandra og jeg er lykkeligere end vi nogen sinde før har været!”

Nogle af de ægtepar der arbejder i Wallkill

Ricky, en byggeprojektleder i Hawaii, blev inviteret til at blive ‘commuter’ på Betel og hjælpe med Warwick-projektet. Hans kone, Kendra, syntes han skulle sige ja. Men de havde en relevant bekymring, nemlig om det ville være godt for deres 11-årige søn, Jacob. De spekulerede på om det ville være klogt at de som familie flyttede over til staten New York, og om deres søn ville kunne tilpasse sig dette helt anderledes miljø.

“Noget af det vi syntes var vigtigt, var at finde en menighed med åndeligt stærke børn og unge,” siger Ricky. “Vi ønskede at Jacob skulle få nogle gode kammerater.” Den menighed de havnede i, viste sig imidlertid at have meget få børn, men mange betelitter. “Efter det første møde dér spurgte jeg Jacob hvad han syntes om den nye menighed, og om han var ked af at der ikke var nogen unge på hans egen alder,” siger Ricky. “Han sagde: ‘Du skal ikke bekymre dig, far. De unge betelbrødre bliver mine venner.’”

Jacob og hans forældre nyder at være sammen med betelitter i deres menighed

Og sådan gik det; de unge betelitter har gjort sig til venner med Jacob. Hvordan har det virket? “En aften kom jeg forbi min søns værelse og så at lyset stadig var tændt,” fortæller Ricky. “Jeg troede at han sad og spillede et computerspil, men han var i gang med at læse i Bibelen! Da jeg spurgte Jacob hvad han lavede, svarede han: ‘Jeg forestiller mig at jeg er kommet på Betel, og så vil jeg læse Bibelen igennem på et år.’” Ricky og Kendra er selvfølgelig rigtig glade, ikke kun fordi Ricky kan være med på byggeriet i Warwick, men også fordi deres flytning har hjulpet deres søn til at vokse åndeligt. – Ordsp. 22:6.

BEKYMRER SIG IKKE OM FREMTIDEN

Luis og Dale

Byggeprojekterne i Wallkill og Warwick vil på et tidspunkt være overstået, så de der er blevet indbudt til at hjælpe, véd at deres beteltjeneste kun er midlertidig. Er disse brødre og søstre meget bekymrede for hvor de så skal hen, og hvad de skal lave? Overhovedet ikke! Mange ser på det på samme måde som John, der er byggeleder, og hans kone, Carmen, et midaldrende par fra  Florida. De tjener som midlertidige betelitter i Warwick og siger: “Vi har set hvordan Jehova frem til i dag har dækket vores specifikke behov. Vi er sikre på at Jehova ikke har bragt os hertil i dag for så at svigte os senere.” (Sl. 119:116) Luis, der designer brandslukningsudstyr, og hans kone, Quenia, tjener i Wallkill. De siger: “Vi har allerede set at Jehova gavmildt dækker vores materielle behov. Selvom vi ikke ved hvordan, hvornår og hvor, har vi tillid til at han vil blive ved med at sørge for os.” – Sl. 34:10; 37:25.

 “VELSIGNELSE I OVERMÅL”

John og Melvin

De fleste af dem der har hjulpet med byggeprojektet i New York, kunne have fundet grunde til ikke at melde sig. Men de satte Jehova på prøve – præcis som han indbyder os alle til at gøre: “Sæt mig dog på prøve på denne måde, ... om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.” – Mal. 3:10.

Vil du også sætte Jehova på prøve og mærke hans rige velsignelse? Tænk under bøn over hvad du kan gøre for at være med i det spændende arbejde der foregår, enten i New York eller ved andre teokratiske byggeprojekter, og oplev på første hånd hvordan Jehova vil belønne dig. – Mark. 10:29, 30.

Gary

Dale, der er civilingeniør, og hans kone, Cathy, fra Alabama, anbefaler varmt denne form for tjeneste. De arbejder som frivillige på projektet i Wallkill og siger: “Hvis du har modet til at træde ud af din komfortzone, vil du få mulighed for at se hvordan Jehovas ånd virker.” Og hvad skal der til for at kunne stille sig til rådighed? Dale siger: “Du må forenkle, forenkle og så forenkle endnu mere. Du vil aldrig fortryde det!” Gary fra North Carolina har 30 års erfaring i byggeledelse. Han og hans kone, Maureen, siger at en af de velsignelser de har fået i Warwick, er at “møde de mange vidunderlige brødre og søstre der har brugt deres liv på at tjene Jehova på Betel, og lære dem at kende”. Gary tilføjer: “For at tjene på Betel må man leve et enkelt liv, og det er den bedste måde at leve på i denne verden.” Jason fra Illinois siger at dét at arbejde i Wallkill på et betelprojekt er “noget af det nærmeste man nu kommer på at leve i den nye verden”. Jennifer tilføjer: “Det er helt overvældende at tænke på at alt hvad man foretager sig, er noget Jehova sætter pris på, og at det er en investering i den fremtid som han forbereder til os. Jehova tømmer velsignelse ud over os i overmål.”

^ par. 7 Betelitter der er ‘commutere’ på deltid, sørger selv for kost og logi og arbejder en eller flere dage om ugen på Betel.