Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) DECEMBER 2014

Er det klogt at ændre mening?

Er det klogt at ændre mening?

EN GRUPPE unge kristne beslutter at gå i biografen for at se en film. De har hørt at mange af deres klassekammerater synes at filmen er god. Da de kommer hen til biografen, lægger de mærke til at filmplakaterne viser kraftige våben og letpåklædte kvinder. Hvad vil de gøre? Vil de gå ind og se filmen alligevel?

Denne situation viser at vi ofte må træffe nogle valg der kan påvirke vores åndelige tilstand og vores forhold til Jehova — enten i god eller dårlig retning. Nogle gange overvejer man måske at gøre noget bestemt, men efter at have tænkt over det, skifter man mening. Betyder det at man er for ubeslutsom, eller kan det være fornuftigt at gøre det?

Når det at ændre mening er ufornuftigt

Vores kærlighed til Jehova fik os til at indvi vores liv til ham og at blive døbt. Det er vores inderlige ønske at forblive trofaste mod ham. Men vores fjende Satan Djævelen er fast besluttet på at få os til at blive illoyale mod Gud. (Åb. 12:17) Vi har truffet det valg at tjene Jehova og at overholde hans bud. Hvor ville det være sørgeligt hvis vi skiftede mening med hensyn til vores indvielse til Jehova! Det kunne koste os livet.

For mere end 2.600 år siden opstillede den babyloniske konge Nebukadnezar en kolossal billedstøtte af guld og befalede at alle skulle falde ned og tilbede den. Enhver der ikke adlød, ville blive kastet i en brændende ildovn. Tre gudfrygtige tjenere for Jehova — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — nægtede at gøre det. Fordi de ikke ville bøje sig for billedstøtten, blev de kastet i den brændende ildovn. De blev reddet mirakuløst af Jehova, men de havde været villige til at dø frem for at gå på kompromis med deres beslutning om at tjene Gud. — Dan. 3:1-27.

 Senere var profeten Daniel vedholdende i bønnen selvom han blev truet med at blive kastet i en løvekule. Ja, han blev ved med at bede til Jehova tre gange om dagen, sådan som han havde været vant til at gøre. Daniel ændrede ikke sin beslutning om at tilbede den sande Gud, og det førte til at han blev reddet „af løvernes vold“. — Dan. 6:1-27.

Også Guds tjenere i dag lever op til deres indvielse til ham. I en skole i Afrika nægtede en gruppe elever der er Jehovas Vidner, at deltage i en ceremoni til ære for et nationalsymbol. De blev truet med at blive bortvist fra skolen hvis de ikke ville deltage sammen med de andre elever. Kort tid efter besøgte undervisningsministeren byen og talte med nogle af de elever der var Jehovas Vidner. Høfligt men frygtløst forklarede disse unge Vidner deres holdning. Siden da er problemet ikke opstået igen. Unge brødre og søstre kan nu tage i skole uden at blive presset til at gøre noget der kunne skade deres forhold til Jehova.

Et andet godt eksempel er Joseph, hvis kone havde fået kræft og pludselig døde. Josephs familie forstod og respekterede hans ønsker med hensyn til hvordan begravelsen skulle foregå. Men hans kones familie var ikke i sandheden, og der var visse begravelsesritualer de ønskede udført, som Gud ikke finder behag i. Joseph fortæller: „Da jeg ikke ville gå på kompromis, prøvede de at påvirke mine børn, men de stod alle fast. Svigerfamilien prøvede også at arrangere at der skulle holdes ligvagt hjemme hos mig, sådan som det er skik og brug, men jeg sagde til dem at hvis de insisterede på at gøre det, kunne det ikke foregå i mit hjem. De vidste at det at holde ligvagt ikke var i harmoni med min og min afdøde hustrus tro, så efter mange diskussioner holdt de den et andet sted.

I denne svære tid tryglede jeg Jehova om at hjælpe os så vi ikke overtrådte hans love. Han lyttede til mine bønner og hjalp os til at forblive trofaste trods presset.“ For Joseph og hans børn var det at skifte mening i forbindelse med deres tilbedelse helt udelukket.

Når det at ændre mening er en mulighed

Kort tid efter påsken i år 32 e.v.t. henvendte en syrisk-fønikisk kvinde sig til Jesus i et område ved Zidon. Hun bad ham gentagne gange om at uddrive en dæmon af hendes datter. Til at begynde med svarede han hende slet ikke. Han sagde til sine disciple: „Jeg er ikke sendt ud til andre end de bortkomne får af Israels hus.“ Da hun ikke gav op, sagde han: „Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.“ Kvindens store tro kom til udtryk i hendes svar: „Du har ret, Herre; men de små hunde æder dog smulerne der falder fra deres herrers bord.“ Jesus efterkom kvindens anmodning og helbredte hendes datter. — Matt. 15:21-28.

Jesus efterlignede på den måde Jehova ved at være villig til at ombestemme sig når situationen gav rum for det. For eksempel havde Jehova til hensigt at udslette israelitterne da de havde lavet en guldkalv, men han lod Moses anmode om at beslutningen blev genovervejet. — 2 Mos. 32:7-14.

Apostlen Paulus efterlignede Jehova og Jesus. Paulus følte for en tid at det ikke var passende at tage Johannes Markus med på deres missionsrejser fordi han havde forladt Paulus og Barnabas under deres første missionsrejse. Men senere erkendte Paulus at Markus var blevet mere moden og ville være en værdifuld hjælp for ham. Derfor sagde han til Timoteus: „Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ — 2 Tim. 4:11.

 Hvad med os? For at kunne efterligne vores barmhjertige, tålmodige og kærlige himmelske Far føler vi måske indimellem at det vil være rigtigt at skifte mening. For eksempel burde vi måske ændre vores mening om andre. I modsætning til Jehova og Jesus er vi ufuldkomne. Hvis de var villige til at ombestemme sig, burde vi så ikke tage formildende omstændigheder i betragtning og måske ændre vores syn på andre?

Det kan også være på sin plads at ændre mening når man overvejer teokratiske mål. Nogle der studerer Bibelen og er kommet til møderne i et stykke tid, tøver måske med at blive døbt. Der er også brødre og søstre der holder sig tilbage fra at starte som pionerer, selvom de faktisk har mulighed for det. Og nogle brødre synes at være uinteresseret i at påtage sig ansvarsopgaver i menigheden. (1 Tim. 3:1) Er noget af dette aktuelt for dig? Jehova opfordrer dig kærligt til at tage imod sådanne privilegier. Så hvorfor ikke ændre din måde at tænke på og opnå glæden ved at hjælpe andre og give af sig selv i tjenesten for Gud?

Det kan føre til noget godt at ændre mening

Ella siger om sin tjeneste på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer i Afrika: „Da jeg lige var kommet på Betel, vidste jeg ikke om jeg ville blive der så længe. Jeg ønskede at yde Jehova en helhjertet indsats, men jeg følte mig også meget knyttet til min familie. I den første tid savnede jeg min familie rigtig meget! Men søsteren jeg delte værelse med, opmuntrede mig og gav mig lyst til at blive. Nu har jeg været på Betel i ti år, og jeg vil gerne fortsætte med at betjene mine brødre og søstre så længe som muligt ved at blive i min beteltjeneste.“

 Når det at ændre mening er nødvendigt

Kan du huske hvad der skete med Kain da han blev misundelig på sin bror og optændt af stor vrede? Gud fortalte denne surmulende mand at han ville kunne opnå hans velvilje ved at gøre det gode. Gud opfordrede Kain til at få herredømmet over den synd der ’lurede ved indgangen’. Kain kunne have ændret indstilling, men han valgte at ignorere Guds råd. Han dræbte sin bror og blev derved den første manddraber. — 1 Mos. 4:2-8.

Hvad nu hvis Kain havde ændret mening?

Tænk også på kong Uzzija. Til at begynde med gjorde han det der var ret i Jehovas øjne, og blev ved at søge ham. Sørgeligt nok ødelagde Uzzija dog sit gode omdømme ved at blive hovmodig. Til trods for at han ikke var præst, gik han ind i templet for at frembære røgelse. Da præsterne advarede ham mod at begå denne formastelige handling, skiftede han da mening? Nej. Uzzija ’blev rasende’ og ignorerede advarslen. Resultatet blev at Jehova slog ham med spedalskhed. — 2 Krøn. 26:3-5, 16-20.

Ja, nogle gange er det absolut nødvendigt at man ændrer mening. Her er et nutidigt eksempel. Joachim blev døbt i 1955, men i 1978 blev han udelukket. Over 20 år senere ændrede han sind og blev genoptaget som et af Jehovas Vidner. For nylig spurgte en ældstebror ham hvorfor han ventede så længe med at søge om at blive genoptaget. Joachim svarede: „Jeg var både vred og stolt. Jeg fortryder virkelig at jeg ventede så længe. I den tid jeg var udelukket, vidste jeg jo at det Jehovas Vidner forkyndte, var sandt.“ Det var nødvendigt at han ændrede indstilling og angrede.

Indimellem kan vi komme ud for situationer der kræver at vi ændrer mening og skifter kurs. Hvis vi viser os villige til at gøre det, vil det glæde Jehovas hjerte. — Sl. 34:8.