Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) OKTOBER 2014

Værn om det privilegium at være Jehovas medarbejder!

Værn om det privilegium at være Jehovas medarbejder!

„Vi er Guds medarbejdere.“ — 1 KOR. 3:9.

1. Hvordan ser Jehova på arbejde, og hvad har han derfor gjort?

JEHOVA er en arbejder der glæder sig over det han udretter. (Sl. 135:6; Joh. 5:17) For at give sine fornuftbegavede skabninger mulighed for at opleve en lignende glæde ved at udrette noget har Jehova givet dem meningsfyldt og tilfredsstillende arbejde. For eksempel inddrog han sin førstefødte søn i skabelsesprocessen. (Læs Kolossenserne 1:15, 16). Bibelen fortæller os at Jesus i sin førmenneskelige tilværelse var ved Guds side i himlen „som værkmester“. — Ordsp. 8:30.

2. Hvad viser at åndeskabninger altid har haft vigtigt og tilfredsstillende arbejde?

2 Fra først til sidst indeholder Bibelen eksempler der viser at Jehova altid har tildelt sine åndesønner arbejdsopgaver. Efter at Adam og Eva havde syndet og var blevet drevet ud af deres paradisiske hjem, „anbragte [Gud] keruberne og det flammende sværdblad, som uophørligt vendte sig i alle retninger, øst for Edens have til at vogte vejen til livets træ“. (1 Mos. 3:24) Og Åbenbaringen 22:6 fortæller at Jehova ’udsendte sin engel for at vise sine trælle det der snart skal ske’.

 HVAD MED MENNESKER?

3. Hvordan fulgte Jesus sin Fars eksempel mens han var på jorden?

3 Mens Jesus var på jorden som et fuldkomment menneske, udførte han med glæde det arbejde Jehova havde sat ham til. Han fulgte også sin Fars eksempel ved at betro sine disciple et vigtigt arbejde. Han vakte spænding om opgavens art med ordene: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse, for jeg går til Faderen.“ (Joh. 14:12) For at understrege hvor presserende opgaven var, forklarede Jesus: „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag; der kommer en nat da ingen kan arbejde.“ — Joh. 9:4.

4-6. (a) Hvorfor kan vi være taknemmelige for at Noa og Moses fuldførte de opgaver Jehova gav dem? (b) Hvad er fællesnævneren for alle de opgaver Gud har givet mennesker?

4 Længe før Jesu tid gav Jehova mennesker tilfredsstillende arbejde at udføre. Adam og Eva fuldførte ikke den opgave de havde fået, men der var andre der gjorde som Gud sagde. (1 Mos. 1:28) Noa fik specifikke instruktioner om hvordan han skulle bygge en ark hvor man kunne redde livet når den store vandflod kom. Han fulgte Jehovas anvisninger til punkt og prikke. Takket være hans samvittighedsfulde indsats er vi her i dag! — 1 Mos. 6:14-16, 22; 2 Pet. 2:5.

Moses fik specifikke instruktioner om hvordan han skulle opføre teltboligen og organisere præsteskabet, og dem fulgte han nøje. (2 Mos. 39:32; 40:12-16) Selv i dag har vi gavn af at han trofast fuldførte sin opgave. Hvordan det? Jo, som apostlen Paulus forklarede, var disse elementer af Loven et billede på „kommende goder“. — Hebr. 9:1-5, 9; 10:1.

6 De opgaver Gud giver sine tjenere, ændrer sig hen ad vejen, i takt med at hans hensigt gennemføres. Men det arbejde de har fået tildelt, har altid herliggjort Jehova og gavnet mennesker. Det gælder ikke mindst det arbejde Jesus udførte, både i sin førmenneskelige tilværelse og mens han var her på jorden. (Joh. 4:34; 17:4) Også det arbejde vi har fået i dag, herliggør Jehova. (Matt. 5:16; læs 1 Korinther 15:58). Hvordan kan vi sige det?

BEVAR ET POSITIVT SYN PÅ ARBEJDSOPGAVER

7, 8. (a) Beskriv det arbejde kristne i dag har det privilegium at udføre. (b) Hvordan skal vi reagere på Jehovas ledelse?

7 Er det ikke fantastisk at Jehova har indbudt ufuldkomne mennesker til at være hans medarbejdere? (1 Kor. 3:9) De der er med til at bygge stævnehaller, rigssale og afdelingskontorer, deltager i et bogstaveligt byggeprogram, ligesom Noa og Moses gjorde. Hvis du er med til at renovere en lokal rigssal eller bygge vores hovedkontor i Warwick, New York, så påskøn virkelig at du har det privilegium at tjene på denne måde. (Se indledningsbilledet). Det er hellig tjeneste. Det er dog ikke alle kristne der er med til bogstavelige byggerier, men alle er blevet indbudt til at være med i et åndeligt byggeprogram. Også dette arbejde herliggør Jehova og gavner mennesker. (Apg. 13:47-49) Gennem Guds organisation får vi nyttige direktiver om hvordan vi bedst udfører arbejdet. Nogle gange kan det betyde at vi får nye opgaver.

8 Trofaste tjenere for Jehova har altid været ivrige efter at underordne sig teokratisk ledelse. (Læs Hebræerne 13:7, 17). I begyndelsen forstår vi måske  ikke altid helt hvorfor vi skal udføre vores tildelte opgave på en bestemt måde. Men vi er fuldt ud klar over fordelene ved at samarbejde med Jehova om alle de justeringer han vælger at foretage.

9. Hvad kan menigheden lære af de ældstes indstilling til arbejde?

9 Den måde de ældste fører an i menigheden på, vidner om at de har et stærkt ønske om at gøre Jehovas vilje. (2 Kor. 1:24; 1 Thess. 5:12, 13) De ældste viser at de er villige til at slide i det og holde trit med de forandringer der sker. De implementerer ivrigt nye metoder til at forkynde Guds oprettede rige. Selvom nogle måske ikke lige med det samme kunne se idéen i at organisere telefonforkyndelse, havneforkyndelse eller offentlig forkyndelse, gav det hurtigt gode resultater. For eksempel besluttede fire pionerer i Tyskland at gennemgå forretningsdistrikt der var blevet forsømt. Michael fortæller: „Vi havde ikke været med i den form for tjeneste i flere år, så vi havde sommerfugle i maven. Det må Jehova have vidst, for han gav os en helt uforglemmelig formiddag i tjenesten. Hvor var vi glade for at vi fulgte anvisningerne i Tjenesten for Riget og stolede på at Jehova ville hjælpe os!“ Er du ivrig efter at afprøve nye forkyndelsesmetoder der bliver lanceret i dit distrikt?

10. Hvilke organisatoriske ændringer er der sket i de senere år?

10 Nogle gange er der behov for organisatoriske ændringer. I de senere år er en række afdelingskontorer blevet slået sammen med andre. Selvom sådanne ændringer kræver at brødrene og søstrene på disse afdelingskontorer tilpasser sig, bliver fordelene ved ændringerne inden længe tydelige for alle involverede. (Præd. 7:8) Disse villige arbejdere fryder sig over at være med til at skrive Jehovas folks historie i dag!

11-13. Hvilke udfordringer har nogle stået over for på grund af organisatoriske ændringer?

11 Vi kan lære noget værdifuldt af dem der blev direkte berørt af sammenlægningen af afdelingskontorer. Nogle havde tjent på deres respektive betelhjem i årtier. Et ægtepar der var medlemmer af en lille betelfamilie i Centralamerika, blev bedt om at slutte sig til en næsten 30 gange større betelfamilie i Mexico. „Det var meget hårdt at forlade familie og venner,“ siger Rogelio. Juan, en anden bror der blev bedt om at flytte til Mexico, siger: „Det er næsten som at blive født på ny; man må knytte helt nye bånd. Det kræver at man tilpasser sig nye skikke og nye måder at tænke på.“

12 Betelitter fra andre europæiske lande der blev bedt om at flytte til Tyskland for at tjene på afdelingskontoret dér, mødte også udfordringer. Enhver der holder af bjergscenerier, kan sætte sig ind i hvor svært det var for dem der flyttede fra Schweiz, at forlade de majestætiske Alper. Og de der var fra Østrig, savnede til at begynde med den mere afslappede stemning i en mindre betelfamilie.

13 De der flyttede til et andet land, skulle vænne sig til at bo et nyt sted, samarbejde med brødre og søstre de ikke kendte i forvejen, og måske også oplæres i en ny arbejdsopgave. De skulle også falde til i en ny menighed og forkynde i et nyt distrikt, måske endda på et andet sprog. Det kan være vanskeligt at gøre sådanne forandringer. Alligevel har mange betelitter taget udfordringen op. Hvorfor?

14, 15. (a) Hvordan har mange vist at de elsker og værner om det privilegium at være Jehovas medarbejdere, uanset hvad deres opgave går ud på? (b) Hvordan er de et godt eksempel for os alle?

14 Grethel siger: „Jeg sagde ja fordi  det var min måde at vise Jehova at min kærlighed til ham rakte ud over landegrænser, bygninger og et bestemt privilegium.“ Dayska siger: „Jeg mindede mig selv om at indbydelsen kom fra Jehova, og tog derfor med glæde imod den.“ André og Gabriela har samme holdning og siger: „I dette så vi en yderligere mulighed for at tjene Jehova og skubbe personlige ønsker i baggrunden. Vi sagde til os selv: ’Når forandringens vinde fra Jehova blæser, er det bedre at sætte sejl end at bygge læhegn.’“

Vores største privilegium — at være Jehovas medarbejdere!

15 Sammenlægninger af afdelingskontorer har betydet at nogle betelitter bliver sendt ud som pionerer. Det gjaldt adskillige betelitter da afdelingskontorerne i Danmark, Norge og Sverige blev lagt sammen til Afdelingskontoret i Skandinavien. Blandt dem var Florian og Anja, som sagde: „Vi ser vores nye opgave som en spændende udfordring. For os er det vidunderligt at blive brugt af Jehova uanset hvor vi tjener. Vi kan ærligt sige at vi føler os rigt velsignet!“ For de fleste af os bliver det sikkert ikke aktuelt at foretage den slags forandringer, men kan vi ikke lære meget af hvor villige disse brødre og søstre er til at sætte Rigets interesser først? (Es. 6:8) Jehova velsigner altid dem der elsker og værner om det privilegium at være hans medarbejdere, uanset hvor det måtte være.

NYD FORTSAT DIT PRIVILEGIUM SOM JEHOVAS MEDARBEJDER!

16. (a) Hvad siger Galaterbrevet 6:4 at vi skal gøre? (b) Hvad er det største privilegium et menneske kan have?

16 Ufuldkomne mennesker har en tendens til at sammenligne sig selv med andre, men Guds ord siger at vi skal fokusere på det vi personligt kan gøre. (Læs Galaterne 6:4). De fleste af os har ikke nogen ansvarspost i organisationen. Og vi kan heller ikke alle være pionerer eller missionærer eller tjene på Betel. Dette er store privilegier, ingen tvivl  om dét! Men vi må aldrig glemme at det største privilegium et menneske kan have, er et vi alle har, nemlig at være Jehovas medarbejdere som kristne forkyndere. Det er et privilegium vi må værne om!

17. Hvilke realiteter er vi underlagt så længe Satans verden eksisterer, men hvorfor skal det ikke tage modet fra os?

17 Så længe Satans verden eksisterer, kan vores muligheder for at tjene Jehova være begrænsede. Vi har måske ingen kontrol over vores familieforpligtelser, helbred eller andre omstændigheder. Men det skal ikke tage modet fra os. Undervurdér aldrig din mulighed for at samarbejde med Gud ved at vidne om hans navn og gøre hans rige kendt ved enhver lejlighed. Det vigtigste er at du samarbejder med ham i den udstrækning det er muligt for dig personligt, og at du beder ham velsigne dem der kan gøre mere end du kan. Husk at alle der priser Jehovas navn, er værdifulde i hans øjne!

18. Hvad må vi være villige til at sætte på standby, og hvorfor?

18 Trods vores svagheder og ufuldkommenheder glæder Jehova sig over at bruge os som sine medarbejdere. Hvilket vidunderligt privilegium at samarbejde med Gud i disse sidste dage! Vi må derfor være villige til at sætte mange af vores personlige ønsker på standby, i bevidstheden om at Jehova i sin nye verden vil lade os nyde „det virkelige liv“ — evigt liv i lykke og fred. — 1 Tim. 6:18, 19.

Elsker og værner du om det privilegium at tjene Jehova? (Se paragraf 16-18)

19. Hvilken fremtid lover Jehova os?

19 Nu hvor vi står på tærsklen til den nye verden, så husk hvad Moses sagde til israelitterne kort før de gik ind i det lovede land: „Jehova din Gud vil lade dig få mere end nok af alt hvad din hånd frembringer.“ (5 Mos. 30:9) Efter Harmagedon vil de der har været travlt optaget af at samarbejde med Gud, tage det land i besiddelse som han har lovet dem. Og så vil vi få en ny arbejdsopgave — at gøre jorden til et smukt paradis!