Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) SEPTEMBER 2014

Den sidste fjende, døden, tilintetgøres

Den sidste fjende, døden, tilintetgøres

„Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ — 1 KOR. 15:26.

1, 2. Hvordan var livet for Adam og Eva i begyndelsen, og hvilke spørgsmål opstår?

DA Adam og Eva blev skabt, havde de ikke en eneste fjende. De var fuldkomne og levede i et paradis. De havde et nært forhold til deres Skaber som hans søn og datter. (1 Mos. 2:7-9; Luk. 3:38) Deres livsperspektiver fremgik af den opgave Gud gav dem. (Læs 1 Mosebog 1:28). Den del af opgaven der gik ud på at ’fylde jorden og underlægge sig den’, kunne de klare inden for en afgrænset tid. Men for fortsat at kunne ’råde over hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden’, måtte Adam og Eva leve evigt.

2 Hvorfor er forholdene så så anderledes i dag? Hvorfor trues vores lykke af så mange fjender, hvoraf døden er den største? Hvad vil Gud gøre for at tilintetgøre disse fjender? Svaret på disse og lignende spørgsmål findes i den bibelske beretning. Lad os se på nogle vigtige dele af den.

 EN KÆRLIG ADVARSEL

3, 4. (a) Hvilket bud gav Gud Adam og Eva? (b) Hvor vigtigt var det at adlyde dette bud?

3 Selvom Adam og Eva havde udsigt til at leve evigt, var de ikke udødelige. For at blive i live måtte de trække vejret, drikke, sove og spise. Og endnu vigtigere: Deres liv afhang af deres forhold til Livgiveren. (5 Mos. 8:3) Hvis de skulle kunne fortsætte med at nyde tilværelsen, måtte de lade sig lede af Gud. Det gjorde Jehova helt klart for Adam allerede inden Eva blev skabt. Hvordan? „Jehova Gud [gav] mennesket dette påbud: ’Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.’“ — 1 Mos. 2:16, 17.

4 „Træet til kundskab om godt og ondt“ stod for Guds ultimative ret til at bestemme hvad der er godt, og hvad der er ondt. Adam havde selvfølgelig allerede en fornemmelse af hvad der var godt og ondt; han var skabt i Guds billede og havde en samvittighed. Træet ville minde Adam og Eva om at de altid ville have brug for Jehovas ledelse. Hvis de spiste af træet, forlangte de i realiteten moralsk uafhængighed, hvilket ville være katastrofalt for dem selv og de efterkommere de ville få. Guds bud og straffen for at overtræde det viste hvor alvorlig en sådan handling ville være.

HVORDAN DØDEN KOM IND I VERDEN

5. Hvordan blev Adam og Eva lokket til at være ulydige?

5 Da Eva var blevet skabt, informerede Adam hende om hvad Gud havde sagt. Hun kendte udmærket Guds bud og kunne gengive det næsten ordret. (1 Mos. 3:1-3) Hun gentog det over for en der udgav sig for at være en slange, en forsigtig skabning. Den der talte gennem slangen, var Satan Djævelen, en åndesøn af Gud der havde ladet et begær efter uafhængighed og magt vokse i sig. (Jævnfør Jakob 1:14, 15). For at nå sit ondskabsfulde mål beskyldte han Gud for at lyve. Han lovede Eva at hun ikke ville dø men blive som Gud hvis hun greb chancen for at blive uafhængig. (1 Mos. 3:4, 5) Eva troede på ham, krævede sin uafhængighed ved at spise af frugten og overtalte Adam til at gøre det samme. (1 Mos. 3:6, 17) Djævelen havde løjet. (Læs 1 Timoteus 2:14). Alligevel ’hørte Adam efter sin hustrus røst’. Slangen virkede måske som en ven, men Satan Djævelen var i virkeligheden en ondskabsfuld fjende der kendte de fatale konsekvenser det ville få hvis Eva fulgte hans forslag.

6, 7. Hvordan håndterede Jehova domsafsigelsen over overtræderne?

6 Af selviske grunde gjorde både Adam og Eva oprør mod den der havde givet dem livet og alt andet. Jehova havde selvfølgelig fulgt nøje med i hvad der var sket. (1 Krøn. 28:9; læs Ordsprogene 15:3). Han havde givet de tre implicerede mulighed for at vise hvilke følelser de inderst inde nærede for ham. Som Far blev Jehova helt sikkert dybt såret. (Jævnfør 1 Mosebog 6:6). Men som Dommer måtte han være konsekvent og skride ind ved at give overtræderne den straf han havde advaret dem om.

7 Gud havde sagt til Adam: „Den dag du spiser af [træet til kundskab om godt og ondt] skal du visselig dø.“ Adam kan sagtens have troet at denne „dag“ var en almindelig dag på 24 timer. Da han havde overtrådt Guds bud, troede han måske at Jehova ville gribe ind før  solen gik ned. „På den tid af dagen da brisen kom,“ henvendte Jehova sig til parret. (1 Mos. 3:8) Som Dommer fastslog han sagens kendsgerninger ved at lade Adam og Eva afgive forklaring. (1 Mos. 3:9-13) Derefter afsagde han dommen over overtræderne. (1 Mos. 3:14-19) Hvis han lod Adam og Eva dø på stedet, ville hans hensigt med dem og deres efterkommere ikke blive til noget. (Es. 55:11) Så selvom Gud bekræftede dødsstraffen og syndens virkninger øjeblikkelig begyndte, lod han Adam og Eva få børn der fik mulighed for en bedre fremtid. Men han betragtede Adam og Eva som døde fra den dag de syndede, og de døde inden for en „dag“ på 1.000 år. — 2 Pet. 3:8.

8, 9. Hvordan blev Adams efterkommere berørt af hans synd? (Se indledningsbilledet).

8 Ville Adam og Evas børn blive berørt af det deres forældre havde gjort? Ja. Romerbrevet 5:12 forklarer: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ Den første der døde, var den trofaste Abel. (1 Mos. 4:8) Derefter blev Adams andre børn gamle og døde. Arvede de både synd og død? Apostlen Paulus svarer: ’Gennem det ene menneskes ulydighed blev mange stillet som syndere.’ (Rom. 5:19) Synd og død der gik i arv fra Adam, blev således menneskehedens uforsonlige fjender, fjender som ufuldkomne mennesker ikke ville kunne flygte fra. Vi ved ikke præcis hvordan Adams sørgelige arv blev givet videre til senere generationer, men videregivet blev den.

9 Bibelen beskriver meget rammende den nedarvede synd og død som „det slør der tilslører alle folkeslagene, og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne“. (Es. 25:7) Dette kvælende slør, dette klæbrige spind af fordømmelse, omslutter alle mennesker. Faktum er altså at „alle dør i Adam“. (1 Kor. 15:22) Det spørgsmål der naturligt opstår, formulerer Paulus: „Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ Kunne nogen det? * — Rom. 7:24.

DEN NEDARVEDE SYND OG DØD TILINTETGØRES

10. (a) Nævn nogle skriftsteder der viser at Jehova vil tilintetgøre døden. (b) Hvad viser disse vers om Jehova og hans søn?

10 Ja, Jehova kunne befri Paulus. Lige efter at have nævnt ’sløret’ skrev Esajas: „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Es. 25:8) Ligesom en far der fjerner årsagen til sine børns smerte og tørrer deres øjne, glæder Jehova sig over at tilintetgøre døden! Og Jesus samarbejder med ham om det. Første Korintherbrev 15:22 siger: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ Den samme tanke fremgår af Paulus’ eget svar på spørgsmålet: „Hvem vil befri mig?“ Han udbrød: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ (Rom. 7:25) Det er tydeligt at den kærlighed der fik Jehova til at skabe menneskene, ikke kølnedes fordi Adam og Eva gjorde oprør. Og Jesus, som Jehova lod være med til at frembringe det første menneskepar, mistede heller ikke sine varme følelser for  deres efterkommere. (Ordsp. 8:30, 31) Men hvordan ville menneskene blive befriet fra synd og død?

11. Hvad gjorde Jehova for at hjælpe menneskene?

11 Da Adam syndede, dømte Jehova ham til døden, og derfor fik alle mennesker ufuldkommenhed og død i arv. (Rom. 5:12, 16) Vi læser at „følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes“. (Rom. 5:18) Hvad kunne Jehova gøre for at hjælpe mennesker uden at gå på kompromis med sine egne normer? Vi finder svaret i Jesu ord: „Menneskesønnen [kom] for at give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Matt. 20:28) Den der var blevet skabt som Jehovas første åndesøn, gjorde det klart at han, som fuldkomment menneske på jorden, ville sørge for en løsesum. Hvordan ville denne løsesum tilfredsstille retfærdigheden? — 1 Tim. 2:5, 6.

12. Hvilken løsesum tilfredsstillede retfærdigheden?

12 Som et fuldkomment menneske havde Jesus samme fremtidsudsigter som Adam havde før han syndede. Jehovas hensigt var at fylde jorden med Adams fuldkomne efterkommere. Af dyb kærlighed til sin Far og til Adams efterkommere ofrede Jesus derfor sit liv som menneske. Ja, Jesus gav afkald på et fuldkomment menneskeliv der modsvarede det Adam havde mistet. Derefter oprejste Jehova sin søn som en ånd. (1 Pet. 3:18) Jehova kunne godkende det offer som dette ene fuldkomne menneske, Jesus, bragte som en løsesum, og bruge det til at købe Adams efterkommere tilbage og give dem de livsperspektiver Adam havde mistet. På en måde tog Jesus Adams plads. Paulus forklarer: „Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd.“ — 1 Kor. 15:45.

Abel, den første der døde, vil få gavn af Jesu genløsningsoffer (Se paragraf 13)

13. Hvad vil „den sidste Adam“ gøre for de døde?

13 Tiden vil endelig være inde til at „den sidste Adam“ optræder som „en levendegørende ånd“ over for menneskeheden generelt. De fleste af Adams efterkommere vil blive bragt tilbage til livet. Hvorfor? Fordi de allerede har levet deres liv og er døde. De vil have brug for en opstandelse, at vende tilbage til livet på jorden. — Joh. 5:28, 29.

14. Hvordan vil mennesker blive befriet for ufuldkommenheden?

14 Hvordan ville menneskene blive befriet for deres kamp mod den nedarvede ufuldkommenhed? Jehova oprettede et himmelsk rige bestående af „den sidste Adam“ og nogle der er blevet udvalgt fra menneskeheden. (Læs Åbenbaringen 5:9, 10). De der kommer til at herske sammen med Jesus, ved hvad det vil sige at være ufuldkommen. I tusind år vil de sammen med Jesus hjælpe dem på jorden til at overvinde den ufuldkommenhed som de ikke kunne besejre i egen kraft. — Åb. 20:6.

15, 16. (a) Hvad er „den sidste fjende“, og hvornår vil denne fjende blive tilintetgjort? (b) Hvad vil Jesus på et tidspunkt gøre, ifølge Første Korintherbrev 15:28?

15 Når tusindårsriget er slut, vil de mennesker der er lydige mod Gud, være blevet befriet for de fjender der fulgte med Adams ulydighed. Bibelen siger: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias. Men hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias’ nærværelse, de der tilhører ham [hans medregenter].  Derpå kommer enden, når han overgiver riget til sin Gud og Fader, når han har gjort al regering og al myndighed og magt til intet. For han må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Kor. 15:22-26) Ja, den død der er gået i arv fra Adam, forsvinder endelig. Det „slør“ der omslutter hele menneskeslægten, vil for evigt være borte. — Es. 25:7, 8.

16 Paulus afrunder sin inspirerede gennemgang med disse ord: „Når alt er blevet ham underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“ (1 Kor. 15:28) Hensigten med Sønnens styre vil være blevet opfyldt. Og så vil Sønnen med stor glæde give myndigheden tilbage til Jehova og præsentere den fuldkomne menneskeslægt for ham.

17. Hvad vil der ske med Satan?

17 Hvad med Satan, den der har skylden for al den elendighed menneskeheden har oplevet? Åbenbaringen 20:7-15 giver svaret. Satan vil få lov til at gøre et forsøg på at vildlede alle fuldkomne mennesker i en sidste prøve. Djævelen og de der følger ham, vil blive tilintetgjort for evigt i „den anden død“. (Åb. 21:8) Denne død vil aldrig blive tilintetgjort, for de der er i dens greb, vil aldrig mere komme til at eksistere. „Den anden død“ er dog ikke en fjende af de mennesker der elsker og tjener deres Skaber.

18. Hvordan vil den opgave Gud gav Adam, blive fuldført?

18 De nu fuldkomne mennesker vil stå foran Jehova som fuldt ud godkendte til evigt liv, uden en eneste fjende. Den opgave Gud gav Adam, vil være blevet fuldført uden ham. Jorden vil være fyldt med hans efterkommere, der vil fryde sig over at tage sig af den og dens rige dyreliv. Hvor kan vi være lykkelige for at Jehova snart vil tilintetgøre den sidste fjende, døden!

^ par. 9 Som en kommentar til forskeres forsøg på at forklare årsagen til aldring og død siger Indsigt i Den Hellige Skrift: „De overser at Skaberen selv har fældet dødsdommen over det første menneskepar og eksekveret den på en måde som mennesket ikke fuldt ud forstår.“ — Bind 2, s. 153.