Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JULI 2014

„I er mine vidner“

„I er mine vidner“

„’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn.“ — ES. 43:10.

1, 2. (a) Hvad er et vidne, og på hvilket vigtigt område er verdens nyhedsmedier kommet til kort? (b) Hvorfor er Jehova ikke afhængig af denne verdens medier?

HVAD er et vidne? Det er en der ser en begivenhed og beretter hvad der er sket. I byen Pietermaritzburg i Sydafrika er der nu i over 160 år udkommet en avis der hedder The Witness (Vidnet). Det navn er meget passende, for formålet med en avis er jo at rapportere om begivenheder der sker rundt omkring i verden. Redaktøren der grundlagde The Witness, lovede højt og helligt at avisen ville fortælle „sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden“.

2 Sørgeligt nok har verdens nyhedsmedier dog i det store og hele ignoreret eller ligefrem forvansket de vigtigste sandheder i menneskehedens historie. Det gælder ikke mindst det som den almægtige Gud erklærede gennem sin profet Ezekiel: „Nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ (Ez. 39:7) Men universets suveræne Herre er ikke afhængig af denne verdens medier. Han har omkring otte millioner Vidner der fortæller folk af alle nationer om ham og om hvordan han før og nu har taget sig af menneskene. Denne hær af Vidner bekendtgør også hvad Gud lover at gøre for menneskeheden i fremtiden. Når vi gør dette vidnearbejde til det vigtigste i vores liv, er vi tro mod vores gudgivne navn, som er angivet i Esajas 43:10: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“

3, 4. (a) Hvornår antog Bibelstudenterne et nyt navn, og hvilke følelser vakte det i dem? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

 3 Hvor er det et stort privilegium at bære navnet Jehova, for han er „evighedens Konge“, der siger: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation“! (1 Tim. 1:17; 2 Mos. 3:15; jævnfør Prædikeren 2:16). I 1931 antog Bibelstudenterne navnet Jehovas Vidner. I tiden derefter bragte dette blad mange breve fra venner der gav udtryk for deres taknemmelighed. „Den gode nyhed at vi er ’Jehovas Vidner’, har begejstret os og gjort os fast besluttede på at være værdige til det nye navn,“ skrev en menighed i Canada.

4 Hvordan kan du vise at du værdsætter det privilegium at bære Guds navn? Og kan du forklare den bibelske baggrund for at vi kalder os Jehovas Vidner?

GUDS VIDNER I FORTIDEN

5, 6. (a) Hvordan skulle israelitiske forældre være vidner for Jehova? (b) Hvad fik israelitiske forældre også påbud om at gøre, og hvorfor skal forældre gøre det samme i dag?

5 De enkelte israelitter på Esajas’ tid var „vidner“ for Jehova, og folket som et hele var Guds „tjener“. (Es. 43:10) Én måde israelitiske forældre vidnede på, var ved at lære deres børn hvordan Gud havde taget sig af deres forfædre. Da folket for eksempel fik at vide at de skulle fejre påsken hvert år, fik de dette påbud: „Når jeres sønner siger til jer: ’Hvad betyder denne hellige handling for jer?’ da skal I sige: ’Det er påskeofferet til Jehova, som gik forbi Israels sønners huse i Ægypten da han slog ægypterne med plagen, men udfriede vore huse.’“ (2 Mos. 12:26, 27) Forældrene har sikkert også fortalt deres børn om dengang Moses anmodede Egyptens hersker om at give israelitterne lov  til at tage ud i ørkenen for at tilbede Jehova og Farao svarede: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort?“ (2 Mos. 5:2) De kunne selvfølgelig også berette at svaret på Faraos spørgsmål blev tydeligt for enhver da ti plager hærgede Egypten og israelitterne undslap den egyptiske hær ved Det Røde Hav. Jehova var — og er — den Almægtige. Den israelitiske nation blev også et levende vidnesbyrd om at Jehova er den sande Gud og den der opfylder sine løfter.

6 Israelitter der værdsatte det privilegium at bære Jehovas navn, har uden tvivl ikke kun fortalt deres børn om disse vidunderlige ting men har også berettet det for de udlændinge der blev trælle hos dem. Noget andet der var lige så vigtigt, var at israelitterne havde fået påbud om at opdrage deres børn til at følge Guds normer for hellighed. Jehova sagde: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ (3 Mos. 19:2; 5 Mos. 6:6, 7) Hvor er det et godt mønster for kristne forældre i dag, der også skal oplære deres børn i Jehovas hellige normer og derved hjælpe dem til at ære Guds store navn! — Læs Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:4.

Når vi lærer vores børn om Jehova, ærer det hans navn (Se paragraf 5, 6)

7. (a) Hvilken virkning havde det på de omkringboende folk når israelitterne var trofaste mod Jehova? (b) Hvilket ansvar har alle der bærer Guds navn?

7 Når israelitterne var trofaste, aflagde de således et godt vidnesbyrd om Guds navn. Der var blevet sagt til dem: „Alle jordens folk skal se at Jehovas navn er nævnt over dig, og de skal frygte dig.“ (5 Mos. 28:10) Men desværre var israelitternes historie mest af alt en beretning om troløshed. Igen og igen vendte de sig til menneskeskabte afguder. Og ligesom de kana’anæiske guder de dyrkede, blev israelitterne grusomme; de ofrede deres børn og undertrykte de fattige. Det er en kraftig påmindelse om at vi altid må bestræbe os for at være hellige og efterligne den Allerhelligste, hvis navn vi bærer!

„SE! JEG GØR NOGET NYT“

8. Hvilken opgave fik Esajas af Jehova, og hvordan reagerede han?

8 Jehova havde forudsagt en storslået udfrielse som Israels folk ville blive vidne til. (Es. 43:19) De første seks kapitler i Esajas’ Bog indeholder næsten udelukkende advarsler om den ulykke der ville ramme Jerusalem og byerne omkring den. Jehova, der kan læse hjerter, befalede Esajas at blive ved med at forkynde denne advarsel selvom reaktionen ville være helt igennem negativ. Esajas spurgte chokeret hvor længe Guds folk hårdnakket ville nægte at vende om. Hvad svarede Gud? „Indtil byerne synker i grus og er uden indbyggere, og husene er uden noget menneske, og endog agerjorden lægges øde som en ødemark.“ — Læs Esajas 6:8-11.

9. (a) Hvornår gik Esajas’ profeti om Jerusalem i opfyldelse? (b) Hvilken situation kræver at vi holder os vågne?

9 Esajas fik denne opgave i det sidste år af kong Uzzijas regeringstid, omkring 778 f.v.t. Han fortsatte sin profetgerning i omkring 46 år, indtil efter 732 f.v.t., et godt stykke ind i kong Ezekias’ regeringstid. Det var 125 år inden Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. Guds folk blev således lang tid i forvejen varslet om hvad der ville ske med deres nation. Også i dag har Jehova fået sit folk til at varsle hvad der ligger forude. I 135 år, fra det allerførste nummer, har Vagttårnet gjort det klart for sine læsere at det  snart vil være slut med Satans onde styre, som vil blive erstattet af Jesu Kristi tusindårsrige. — Åb. 20:1-3, 6.

10, 11. Hvordan blev israelitterne i Babylon vidne til opfyldelsen af Esajas’ profeti?

10 Mange lydige jøder der overgav sig til babylonierne, overlevede Jerusalems ødelæggelse og blev ført som fanger til Babylon. (Jer. 27:11, 12) Dér blev Guds folk, 70 år senere, vidne til opfyldelsen af en forbløffende profeti: „Således har Jehova sagt, jeres Genløser, Israels Hellige: ’For jeres skyld vil jeg sende bud til Babylon og lade fængslernes slåer gå ned.’“ — Es. 43:14.

11 Som en opfyldelse af denne profeti indtraf der en nat i begyndelsen af oktober 539 f.v.t. en begivenhed der rystede verden. Mens Babylons konge og hans stormænd drak vin af de hellige kar der var blevet røvet fra templet i Jerusalem, og priste deres menneskeskabte guder, indtog Medien og Persien Babylon. I 538 eller 537 f.v.t. gav Babylons erobrer, Kyros, jøderne befaling om at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Guds tempel. Alt dette, også at Jehova ville beskytte og sørge for sit angrende folk når de vendte tilbage til Jerusalem, var blevet forudsagt af Esajas. Gud kaldte dem ’folket som jeg har dannet mig for at de skal forkynde min pris’. (Es. 43:21; 44:26-28) Da disse tidligere landflygtige var vendt tilbage og havde genopbygget Jehovas tempel i Jerusalem, kunne de bevidne at Jehova, den eneste sande Gud, altid opfylder sit ord.

12, 13. (a) Hvem var en del af den gendannede nation? (b) Hvordan forventes det at de „andre får“ støtter „Guds Israel“, og hvilket håb har de?

12 Tusinder af ikkeisraelitter var en del af den gendannede nation, og senere blev mange andre hedninger også jødiske proselytter. (Ezra 2:58, 64, 65; Est. 8:17) I dag støtter „en stor skare“ af Jesu „andre får“ loyalt de salvede kristne, der udgør „Guds Israel“. (Åb. 7:9, 10; Joh. 10:16; Gal. 6:16) Den store skare bærer også det gudgivne navn Jehovas Vidner.

13 I de tusind år hvor Kristus er konge, vil den store skare få den usigelige glæde at fortælle dem der bliver oprejst, hvordan det var at være et af Jehovas Vidner i de sidste dage for denne tingenes ordning. Men det vil kun være muligt for os hvis vi er tro mod vores navn nu og bestræber os for at forblive hellige. Uanset hvor meget vi bestræber os, må vi dog daglig bede Jehova om tilgivelse  for enhver mangel på hellighed, i erkendelse af at vi er syndere, og at det er en ubeskrivelig stor ære at bære Guds hellige navn. — Læs 1 Johannes 1:8, 9.

HVAD GUDS NAVN BETYDER

14. Hvad betyder navnet Jehova?

14 Vi kan øge vores værdsættelse af den ære det er at bære Guds navn, ved at meditere over hvad navnet betyder. Guds navn, der almindeligvis oversættes „Jehova“, kommer fra et hebraisk udsagnsord der kan beskrive handling og kan gengives „at blive“. Navnet Jehova kan derfor betyde „Han får til at blive“. Denne definition passer godt til Jehovas rolle både som Skaberen af det fysiske univers og fornuftbegavede skabninger og som den der opfylder sin hensigt. Han fortsætter med at gennemføre sin vilje og hensigt, uanset hvad Satan eller nogen anden modstander måtte gøre i et forsøg på at hindre det.

15. Hvordan åbenbarede Jehova et aspekt af sin personlighed ud fra betydningen af sit navn? (Se rammen „ Et navn fuldt af betydning“).

15 Da Jehova bemyndigede Moses til at føre hans folk ud af Egypten, åbenbarede han et aspekt af sin personlighed ved at bruge et beslægtet udsagnsord til at beskrive sit navn, denne gang i første person. Den bibelske beretning lyder: „Så sagde Gud til Moses: ’Jeg vil være det som Jeg vil være’ [eller: „Jeg vil blive hvad som helst det behager mig“]. Og han tilføjede: ’Sådan skal du sige til Israels sønner: „Jeg vil være har sendt mig til jer.“’“ (2 Mos. 3:14; fdn.) I enhver situation vil Jehova derfor blive hvad som helst der skal til, for at gennemføre sin vilje. For israelitterne i trældom blev han en Udfrier, en Beskytter, en Fører og en Forsørger der dækkede alle deres materielle og åndelige behov.

HVORDAN VI KAN VISE TAKNEMMELIGHED

16, 17. (a) Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed for det privilegium det er at bære Guds navn? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

16 I dag fortsætter Jehova med at være tro mod det hans navn betyder, ved at dække alle vores åndelige og materielle behov. Dog er betydningen af Guds navn ikke begrænset til hvad han selv vælger at blive. Den omfatter alt hvad han for at gennemføre sin hensigt får sine Vidner til at udrette. Når vi mediterer over dette, vil det motivere os til at blive ved med at leve op til hans navn. Som 84-årige Kåre i Norge, der har været et nidkært Vidne for Jehova de sidste 70 år, siger: „Jeg ser det som en stor ære at tjene Jehova, evighedens Konge, og være en del af det folk der kaldes ved hans hellige navn. Det er altid et stort privilegium at forklare Bibelens sandhed og at se folks øjne lyse op af glæde når de forstår det de hører. Jeg føler for eksempel dyb tilfredshed når jeg lærer andre hvordan genløsningen virker, og hvordan de på grundlag af den kan få evigt liv i en fredelig og retfærdig ny verden.“

17 Det er sandt at det i nogle distrikter er en stadig større udfordring at finde nogen der gerne vil lære om Gud. Men ligesom Kåre føler du sikkert dyb glæde når du finder en der gerne vil lytte, og kan lære vedkommende om Jehovas navn. Men hvordan kan vi være Jehovas Vidner og samtidig være Jesu vidner? Det spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.