Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Juli 2014

„Jehova kender dem der hører ham til“

„Jehova kender dem der hører ham til“

„Hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham.“ — 1 KOR. 8:3.

1. Genfortæl en bibelsk beretning der viser hvordan nogle blandt Guds folk narrede sig selv. (Se indledningsbilledet).

EN MORGEN stod ypperstepræsten Aron ved indgangen til Jehovas teltbolig med et ildbækken med røgelse på. I nærheden ofrede Kora og 250 andre mænd også røgelse til Jehova, hver med sit ildbækken. (4 Mos. 16:16-18) Ved første øjekast så de alle ud til at være loyale tilbedere af Jehova. Men i modsætning til Aron var disse mænd arrogante frafaldne der var ude på at tilrane sig præsteembedet. (4 Mos. 16:1-11) De havde narret sig selv til at tro at Gud ville godkende deres tilbedelse. Men at de regnede med det, var en direkte hån mod Jehova, der kan læse hjerter og kunne se deres hykleri. — Jer. 17:10.

2. Hvad havde Moses forudsagt, og hvordan gik det?

2 Dagen før havde Moses forudsagt: „I morgen tidlig vil Jehova give til kende hvem der tilhører ham.“ (4 Mos. 16:5) Og sådan gik det. Jehova viste tydeligt hvem der var ægte tilbedere, og hvem der var falske, da „ild fór ud fra Jehova og fortærede [Kora og] de to hundrede og halvtreds mænd der havde frembåret røgelse“. (4 Mos. 16:35; 26:10) Samtidig skånede Jehova Arons liv og viste dermed at han var den sande  præst og en ægte tilbeder af Gud. — Læs 1 Korinther 8:3.

3. (a) Hvilken situation opstod på apostlen Paulus’ tid? (b) Hvilket præcedens havde Jehova skabt flere hundrede år tidligere?

3 En lignende situation opstod omkring 1.500 år senere på apostlen Paulus’ tid. Nogle der hævdede at være kristne, antog falske læresætninger men blev samtidig ved med at komme i menigheden. For en tilfældig iagttager virkede de frafaldne måske ikke anderledes end andre i menigheden. Men deres frafaldne tanker udgjorde en fare for trofaste kristne. Disse ulve i fåreklæder begyndte at ’ødelægge troen hos nogle’. (2 Tim. 2:16-18) Jehova er dog ikke nogen tilfældig iagttager, og det var Paulus klar over, for han vidste hvordan Gud flere hundrede år tidligere håndterede situationen med Kora og hans tilhængere. Lad os i den forbindelse dykke ned i en interessant passage i Bibelen og se hvilke praktiske ting vi kan lære af den.

„JEG ER JEHOVA; JEG HAR IKKE FORANDRET MIG“

4. Hvad var Paulus overbevist om, og hvordan kom det til udtryk i det han skrev til Timoteus?

4 Paulus var sikker på at Jehova kunne gennemskue hyklerisk tilbedelse, og han var også overbevist om at Jehova kender dem der er lydige mod ham. Denne stærke overbevisning kom til udtryk i nogle formuleringer Paulus brugte da han under inspiration skrev til Timoteus. Efter at have omtalt den åndelige skade de frafaldne allerede påførte nogle i menigheden, skrev han: „Dog står Guds faste grundvold sikkert og har dette segl: ’Jehova kender dem der hører ham til,’ og: ’Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.’“ — 2 Tim. 2:18, 19.

5, 6. Hvad er bemærkelsesværdigt ved at Paulus brugte formuleringen „Guds faste grundvold“, og hvordan har det virket på Timoteus?

5 Hvad er bemærkelsesværdigt ved Paulus’ ordvalg? Det er den eneste gang udtrykket „Guds faste grundvold“ bruges i Bibelen. Ordet „grundvold“ bruges i andre skriftsteder som en metafor for forskellige ting, blandt andet for det bogstavelige Jerusalem, hovedstaden i det gamle Israel. (Sl. 87:1, 2) Jesu plads i Jehovas hensigt sammenlignes også med en grundvold eller en grundsten. (1 Kor. 3:11; 1 Pet. 2:6) Hvad havde Paulus i tanke da han skrev om „Guds faste grundvold“?

6 Paulus nævner „Guds faste grundvold“ i samme åndedrag som han citerer Moses’ ord til Kora og hans tilhængere, der er gengivet i Fjerde Mosebog 16:5. Paulus henviste tydeligvis til begivenhederne på Moses’ tid for at opmuntre Timoteus og minde ham om at Jehova ser oprørske handlinger og vil gribe ind. Jehovas hensigt var ikke ved at blive forpurret af frafaldne i menigheden, lige så lidt som den var blevet det af Kora flere hundrede år tidligere. Paulus forklarede ikke i detaljer hvad „Guds faste grundvold“ står for. Men der er ingen tvivl om at hans ordvalg beroligede Timoteus og styrkede hans tillid til Jehova.

7. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil handle retfærdigt og sandfærdigt?

7 Jehovas ophøjede principper er urokkelige. „Jehovas beslutning står fast evindelig, hvad hans hjerte udtænkte, generation efter generation,“ siger Salme 33:11. Andre skriftsteder taler om Jehovas kongedømme, loyale hengivenhed, retfærdighed og sandfærdighed som noget der varer evigt. (2 Mos. 15:18; Sl. 106:1; 111:3; 117:2) Malakias 3:6 siger: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret  mig.“ Og Jakob 1:17 siger samstemmende at der hos Jehova ’ikke er forandring som følge af omdrejning og skygge’.

ET „SEGL“ DER STYRKER TROEN

8, 9. Hvad kan vi udlede af ’seglet’ i Paulus’ illustration?

8 Paulus’ illustration i Andet Timoteusbrev 2:19 skildrer en grundvold hvorpå der står et budskab, som var det præget med et segl. I oldtiden var det ikke usædvanligt at der var en indskrift på en bygnings grundvold, hvor der måske stod hvem bygherren eller ejeren var. Paulus var den første bibelskribent der brugte lige denne illustration. * Seglet på „Guds faste grundvold“ indeholder to erklæringer. For det første: „Jehova kender dem der hører ham til,“ og for det andet: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.“ Det minder os om det vi læser i Fjerde Mosebog 16:5. — Læs.

9 Hvad kan vi udlede af det der står på ’seglet’ i Paulus’ illustration? For dem der hører Gud til, kan Jehovas værdinormer og principper sammenfattes i to fundamentale sandheder: (1) Jehova elsker dem der er loyale mod ham, og (2) Jehova hader uretfærdighed. Hvordan er det relevant i forbindelse med frafald inden for menigheden?

10. Hvordan påvirkede frafaldnes handlinger trofaste kristne på Paulus’ tid?

10 Timoteus og andre trofaste kristne var sikkert foruroligede over det frafaldne iblandt dem gjorde. Nogle har måske undret sig over hvorfor de fik lov til at blive i menigheden. De trofaste kan have spekuleret på om Jehova virkelig skelnede mellem deres stærke loyalitet mod ham og de frafaldnes hykleriske tilbedelse. — Apg. 20:29, 30.

Timoteus lod sig ikke påvirke af dem der havde frafaldne tendenser (Se paragraf 10-12)

11, 12. Hvordan har Paulus’ brev styrket Timoteus’ tro?

11 Paulus’ brev styrkede uden tvivl Timoteus i troen ved at minde ham om hvad der skete da den trofaste Aron blev renset og den hykleriske Kora og hans kumpaner blev afsløret, forkastet og udslettet. Det Paulus i virkeligheden sagde, var at selvom der var falske kristne iblandt dem, ville Jehova, ligesom på Moses’ tid, være klar over hvem der virkelig hørte ham til.

12 Jehova forandrer sig aldrig; man  kan altid stole på ham. Han hader uretfærdighed, og når hans tid er inde, vil han kræve syndere der ikke angrer, til regnskab. Eftersom Timoteus var blandt dem der ’nævnte Jehovas navn’, blev han også mindet om at han havde et personligt ansvar for at tage afstand fra falske kristnes uretfærdige påvirkning. *

UFORFALSKET TILBEDELSE ER ALDRIG FORGÆVES

13. Hvad kan vi have tillid til?

13 Også vi kan blive åndeligt styrket af Paulus’ inspirerede ord. Først og fremmest er det betryggende at vide at Jehova lægger mærke til at vi er loyale mod ham. Og han lægger ikke bare mærke til det, nej, han er stærkt interesseret i dem der hører ham til. Bibelen siger: „[Jehovas] øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krøn. 16:9) Derfor kan vi have fuldstændig tillid til at det vi gør for Jehova „ud af et rent hjerte“, aldrig er forgæves. — 1 Tim. 1:5; 1 Kor. 15:58.

14. Hvilken tilbedelse tolererer Jehova ikke?

14 Jehova tolererer ikke en hyklerisk tilbedelse. Når hans øjne „skuer ud over hele jorden“, opdager han dem hvis hjerte ikke er „helt med ham“. „Den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova,“ siger Ordsprogene 3:32. En der går krogveje ved hyklerisk at lade som om han adlyder Jehova, mens han i hemmelighed øver synd, vil måske for en tid slippe af sted med at narre andre mennesker. Men Jehovas almagt og retfærdighed garanterer at ’den der dækker over sine overtrædelser, ikke får held’. — Ordsp. 28:13; læs 1 Timoteus 5:24; Hebræerne 4:13.

15. Hvad må vi undgå, og hvorfor?

15 De allerfleste tjenere for Jehova tilbeder ham af et rent hjerte. Det vil være meget sjældent at en i menigheden bevidst begynder at opføre sig hyklerisk. Men når det kunne ske på Moses’ tid og blandt de første kristne, kan det også ske i dag. (2 Tim. 3:1, 5) Betyder det så at vi skal være mistroiske over for vores kristne trosfæller og sætte spørgsmålstegn ved om deres loyalitet mod Jehova er ægte? Absolut ikke! Det ville være forkert af os at nære ubegrundet mistanke til vores brødre og søstre. (Læs Romerne 14:10-12; 1 Korinther 13:7). En tendens til at betvivle andre kristnes loyalitet ville desuden skade vores egen åndelighed.

16. (a) Hvordan kan vi forhindre at hykleri slår rod i vores hjerte? (b) Hvordan kan vi bruge rammen „ Bliv ved med at prøve ... bliv ved med at bedømme ...“?

16 Hver eneste kristen må „prøve sin egen gerning“. (Gal. 6:4) På grund af vores syndige tilbøjeligheder er der altid en fare for at vi ubevidst kunne tillægge os nogle træk der er knap så heldige. (Hebr. 3:12, 13) Fra tid til anden kan vi derfor analysere vores motiver til at tjene Jehova. Vi kunne spørge os selv: ’Tilbeder jeg Jehova fordi jeg elsker ham og anerkender hans suverænitet? Eller fokuserer jeg mere på de fysiske velsignelser jeg håber at få i Paradiset?’ (Åb. 4:11) Vi kan alle have gavn af at prøve vores egen gerning og fjerne enhver snert af hykleri fra vores hjerte.

LOYALITET GIVER GLÆDE

17, 18. Hvorfor må vi være ægte og oprigtige i vores tilbedelse af Jehova?

17 Når vi bestræber os for at være ægte og oprigtige i vores tilbedelse, høster vi mange velsignelser. „Lykkeligt er det menneske som Jehova ikke tilregner  misgerning, og i hvis ånd der ikke er svig,“ siger salmisten. (Sl. 32:2) Ja, den der fjerner alt hykleri fra sit hjerte, er gladere og vil opnå fuldkommen glæde og lykke i fremtiden.

18 Til sin fastsatte tid vil Jehova afsløre alle der øver synd eller lever et dobbeltliv, så man kan „se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham“. (Mal. 3:18) Indtil da er det opmuntrende at vide at „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn“. — 1 Pet. 3:12.

^ par. 8 Åbenbaringen 21:14, der blev nedskrevet flere årtier efter at Paulus skrev sine breve til Timoteus, nævner 12 „grundsten“ hvorpå de 12 apostles navne var skrevet.

^ par. 12 Den næste artikel handler om hvordan vi kan efterligne Jehova ved at holde os fra uretfærdighed.