Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Maj 2014

Jehova er organiseringens Gud

Jehova er organiseringens Gud

„Gud er ikke uordenens men fredens Gud.“ — 1 KOR. 14:33.

1, 2. (a) Hvem var den første Jehova skabte, og hvordan brugte han ham? (b) Hvad viser at åndeskabningerne er organiseret?

JEHOVA, universets Skaber, gør alting på en organiseret måde. Det første han skabte, var hans enestefødte åndesøn, der kaldes „Ordet“ fordi han er Guds vigtigste talsmand. Ordet har tjent Jehova i umindelige tider, for Bibelen siger: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud.“ Vi får også at vide at „alt er blevet til gennem ham [Ordet], og uden ham er end ikke én ting blevet til“. For godt 2.000 år siden sendte Gud Ordet til jorden, hvor han som det fuldkomne menneske Jesus Kristus trofast gjorde sin Fars vilje. — Joh. 1:1-3, 14.

2 Inden Guds søn kom til jorden som menneske, tjente han loyalt som Guds „værkmester“. (Ordsp. 8:30) Ved hjælp af ham skabte Jehova millioner af andre åndeskabninger i himlen. (Kol. 1:16) Om sådanne engle siger Bibelen: „Tusind gange tusind tjente [Jehova], og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.“ (Dan. 7:10) Guds talrige åndeskabninger omtales som Jehovas velorganiserede „hærstyrker“. — Sl. 103:21.

3. Hvor mange stjerner og planeter findes der, og hvordan er de organiseret?

 3 Hvad med det fysiske skaberværk, som for eksempel de utallige stjerner og planeter? Angående stjernerne skriver avisen Houston Chronicle at forskere for nylig er kommet frem til at der er „300 trilliarder, eller tre gange så mange som man tidligere antog“. Artiklen tilføjer: „Det er et 3-tal efterfulgt af 23 nuller, eller 3 billioner gange 100 milliarder.“ Stjernerne er organiseret i galakser, som hver især indeholder milliarder eller endda billioner af stjerner, foruden mange planeter. De fleste galakser er yderligere organiseret i grupper der kaldes hobe, og i endnu større superhobe.

4. Hvorfor er det logisk at konkludere at Guds tjenere på jorden ville være organiseret?

4 Både de retfærdige åndeskabninger og de fysiske himle er organiseret på en helt enestående måde. (Es. 40:26) Derfor er det logisk at konkludere at Jehova også ville organisere sine tjenere på jorden. Han ønsker at de skal være præget af orden, hvilket er absolut nødvendigt fordi de har så meget vigtigt arbejde at udføre. Den trofaste tjeneste Jehovas tilbedere i fortiden og nutiden har udført, er et stærkt vidnesbyrd om at Jehova har været med dem, og at han ’ikke er uordenens men fredens Gud’. — Læs 1 Korinther 14:33, 40.

GUDS ORGANISEREDE FOLK I GAMMEL TID

5. Hvordan blev der midlertidigt sat en stopper for den organiserede måde menneskene skulle befolke jorden på?

5 Da Jehova havde skabt de første mennesker, sagde han til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mos. 1:28) Menneskene skulle på en organiseret måde befolke jorden og udvide Paradiset indtil det dækkede hele kloden. Men det blev der midlertidigt sat en stopper for da Adam og Eva var ulydige. (1 Mos. 3:1-6) På et tidspunkt „så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. Resultatet var at „jorden blev ... ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold“. Derfor besluttede Gud at udslette de ugudelige i en verdensomspændende vandflod. — 1 Mos. 6:5, 11-13, 17.

6, 7. (a) Hvorfor fandt Noa yndest i Jehovas øjne? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad skete der med alle de ugudelige mennesker på Noas tid?

6 Men „Noa fandt yndest i Jehovas øjne“ fordi han „var en retfærdig mand“ der „var uangribelig blandt sine samtidige“. Fordi „Noa vandrede med den sande Gud“, gav Jehova ham til opgave at bygge en kæmpestor ark. (1 Mos. 6:8, 9, 14-16) Arken var designet til at redde mennesker og dyr. Lydigt „gjorde Noa ganske som Jehova havde påbudt ham“, og i samarbejde med sin familie gennemførte han byggeprojektet på en organiseret måde. Efter at dyr og mennesker var kommet ind i arken, „lukkede Jehova døren“. — 1 Mos. 7:5, 16.

7 I 2370 f.v.t., da Vandfloden kom, ’fejede Jehova alt eksisterende som var på jordens flade, bort’, men han sørgede for at den trofaste Noa og hans familie var i sikkerhed i arken. (1 Mos. 7:23) Hvert eneste menneske på jorden i dag er en efterkommer af Noa, hans sønner og deres koner. Alle de ugudelige mennesker uden for arken døde fordi  de havde nægtet at lytte til Noa, „en forkynder af retfærdighed“. — 2 Pet. 2:5.

God organisering hjalp otte mennesker til at overleve Vandfloden (Se paragraf 6, 7)

8. Hvilken god organisering var der i Israel da Gud befalede sit folk at gå ind i det lovede land?

8 Mere end 800 år efter Vandfloden organiserede Gud israelitterne i en nation. God organisering skulle præge alle sider af deres liv og især deres tilbedelse. For eksempel var der i Israel talrige præster og levitter, men der var også „tjenende kvinder, som gjorde tjeneste ved indgangen til mødeteltet“. (2 Mos. 38:8) Men da Jehova Gud gav Israels folk befaling om at gå ind i Kana’an, viste denne generation sig troløs, og han sagde: „Ingen af jer skal komme ind i det land som jeg løftede min hånd på at ville lade jer bo i, med undtagelse af Kaleb, Jefunnes søn, og Josua, Nuns søn.“ Kaleb og Josua blev belønnet fordi de havde aflagt en god rapport efter at have udspioneret det lovede land. (4 Mos. 14:30, 37, 38) I lydighed mod Guds anvisning udnævnte Moses senere Josua til sin efterfølger. (4 Mos. 27:18-23) Da Josua skulle til at føre israelitterne ind i Kana’an, sagde Jehova til ham: „Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen, for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ — Jos. 1:9.

9. Hvilke følelser havde Rahab for Jehova og hans folk?

9 Jehova Gud var virkelig med Josua overalt hvor han færdedes. Tænk for eksempel på hvad der skete da israelitterne lå lejrede i nærheden af den kana’anæiske by Jeriko. I 1473 f.v.t. sendte Josua to mænd af sted for at udspionere Jeriko, og dér mødte de den prostituerede Rahab. Hun skjulte dem på taget af sit hus for at de mænd Jerikos konge sendte ud for at pågribe dem, ikke skulle finde dem. Rahab sagde følgende til de israelitiske spioner: „Jeg véd at Jehova vil give jer landet ... For vi har hørt hvordan Jehova udtørrede  Det Røde Havs vande foran jer ..., og hvad I gjorde ved de to amoritterkonger.“ Hun tilføjede: „Jehova jeres Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden.“ (Jos. 2:9-11) Fordi Rahab støttede Jehovas organisation på den tid, sørgede Gud for at hun og hendes husstand blev skånet da israelitterne indtog Jeriko. (Jos. 6:25) Rahab troede på Jehova, havde ærefrygt for ham og viste respekt for hans folk.

EN DYNAMISK ORGANISATION I DET FØRSTE ÅRHUNDREDE

10. Hvad sagde Jesus til jødernes religiøse ledere, og hvorfor?

10 Under Josuas ledelse erobrede Israel by efter by og indtog Kana’ans land. Men hvad skete der senere i historien? Som århundrederne gik, overtrådte israelitterne igen og igen Guds love. Da Jehova sendte sin søn til jorden, havde de svigtet Gud og ladet hånt om hans talsmænd i så høj grad at Jesus kaldte Jerusalem for byen „der dræber profeterne“. (Læs Mattæus 23:37, 38). Gud forkastede jødernes religiøse ledere på grund af deres troløshed. Jesus sagde derfor til dem: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ — Matt. 21:43.

11, 12. (a) Hvad viser at Jehova i det første århundrede gav sin velsignelse til en ny organisation? (b) Hvem udgjorde den nye organisation som Gud godkendte?

11 I det første århundrede forkastede Jehova det troløse Israel. Men han ville stadig have en organisation af loyale tjenere på jorden. Jehova gav nu sin velsignelse til en dynamisk ny organisation der var centreret om Jesus Kristus og hans lære. Den blev dannet på pinsedagen i år 33. Den dag var 120 af Jesu disciple samlet et sted i Jerusalem, og „pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset“. Beretningen fortsætter: „Tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ (Apg. 2:1-4) Denne underfulde begivenhed var et ubestrideligt vidnesbyrd om at Jehova støttede den nye organisation, den der bestod af Kristi disciple.

12 På denne spændende dag „blev omkring tre tusind sjæle føjet til“ Jesu disciple. Desuden „fortsatte Jehova med daglig at føje dem til som blev frelst“. (Apg. 2:41, 47) Disse forkyndere i det første århundrede udførte så effektiv en tjeneste at der siges: „Guds ord [havde] fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes fortsat stærkt.“ Selv „en stor skare præster begyndte at adlyde troen“. (Apg. 6:7) Mange retsindige tog altså de sandheder til sig som blev forkyndt af medlemmerne af denne nye organisation. Da Jehova senere begyndte at bringe „folk fra nationerne“ ind i den kristne menighed, var det endnu et vidnesbyrd om hans støtte. — Læs Apostelgerninger 10:44, 45.

13. Hvilket arbejde skulle Guds nye organisation udføre?

13 Der var ingen tvivl om hvilket arbejde Gud havde givet Kristi disciple. Jesus var selv gået foran med et godt eksempel, for kort efter sin dåb begyndte han at forkynde om „himlenes rige“. (Matt. 4:17) Han lærte sine disciple at udføre det samme arbejde og sagde til dem: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8)  De første kristne var fuldstændig klar over hvad der krævedes af dem. Da Paulus og Barnabas for eksempel var i Antiochia i Pisidien, sagde de frimodigt til deres jødiske modstandere: „Det var nødvendigt at Guds ord først blev fremholdt for jer. Siden I skubber det fra jer og dømmer jer selv uværdige til evigt liv, se, så vender vi os til nationerne. Jehova har nemlig givet os denne befaling: ’Jeg har sat dig til lys for nationer, for at du skal være til frelse til jordens fjerneste egne.’“ (Apg. 13:14, 45-47) Fra det første århundrede har den jordiske del af Guds organisation gjort Guds frelsesordning kendt.

MANGE OMKOMMER, MEN GUDS TJENERE OVERLEVER

14. Hvad skete der med Jerusalem i det første århundrede, men hvem overlevede?

14 De fleste jøder tog ikke imod den gode nyhed og ville blive ramt af ulykke, for Jesus havde advaret sine disciple: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Luk. 21:20, 21) Det gik som Jesus havde sagt. På grund af en jødisk opstand omringede romerske hære anført af Cestius Gallus i år 66 Jerusalem. Men hærene trak sig pludselig tilbage, og det gav Jesu disciple en mulighed for at forlade Jerusalem og Judæa. Ifølge historikeren Eusebios flygtede mange over Jordanfloden til Pella i Peræa. I år 70 vendte de romerske hære tilbage under ledelse af Titus og ødelagde Jerusalem. Men de trofaste kristne overlevede fordi de gav agt på Jesu advarsel.

15. På trods af hvad blomstrede kristendommen?

15 På trods af at Kristi disciple var udsat for strabadser, forfølgelse og andre trosprøver, blomstrede kristendommen i det første århundrede. (Apg. 11:19-21; 19:1, 19, 20) Disse første kristne trivedes åndeligt fordi de havde Guds velsignelse. — Ordsp. 10:22.

16. Hvad måtte hver enkelt kristen gøre for at kunne være åndeligt stærk?

16 For at kunne være åndeligt stærk måtte hver enkelt kristen gøre en personlig indsats. Det var nødvendigt at studere Skrifterne flittigt, at overvære de kristne møder og at være nidkær i forkyndelsen. Dengang bidrog sådanne aktiviteter til Jehovas folks åndelige sundhed og enhed, præcis som de gør i dag. De der var tilsluttet de velorganiserede menigheder i det første århundrede, havde stor gavn af tilsynsmændenes og menighedstjenernes villige og hjælpsomme indsats. (Fil. 1:1; 1 Pet. 5:1-4) Og hvor må det have været en fornøjelse når rejsende ældste, som Paulus, besøgte menighederne! (Apg. 15:36, 40, 41) Lighederne mellem vores tilbedelse og de første kristnes er slående. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har organiseret sine tjenere både dengang og nu! *

17. Hvad vil den næste artikel handle om?

17 Mens Satans verden nærmer sig sit endeligt, bevæger den jordiske del af Jehovas universelle organisation sig fremad med stadig større hast. Holder du trit med den? Har du gjort åndelige fremskridt? Den næste artikel vil vise hvordan du kan gøre det.

^ par. 16 Se artiklerne „Kristne tilbeder Gud i ånd og sandhed“ og „Kristne der fortsat vandrer i sandheden“ i Vagttårnet for 15. juli 2002. En grundig gennemgang af den jordiske del af Guds organisation i dag findes i bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige.