Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) MAJ 2014

Hvordan bør vi „svare enhver især“?

Hvordan bør vi „svare enhver især“?

„Lad altid jeres tale være med ynde ... så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — KOL. 4:6.

1, 2. (a) Fortæl en erfaring der viser værdien af at stille velvalgte spørgsmål. (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor skal vi ikke lade os afskrække af udfordrende emner?

FOR nogle år siden talte en søster med sin ikketroende mand om Bibelen. Tidligere havde han været medlem af en kirke, og under samtalen sagde han at han troede på treenigheden. Søsteren havde på fornemmelsen at han ikke var klar over hvad treenighedslæren går ud på, så hun spurgte ham taktfuldt: „Tror du at Gud er Gud, at Jesus er Gud, og at den hellige ånd er Gud, men at der ikke er tre Guder men én Gud?“ Overrasket sagde hendes mand: „Nej, det tror jeg ikke!“ Det førte til en livlig samtale om Guds sande natur.

2 Denne erfaring viser værdien af at stille taktfulde og velvalgte spørgsmål. Den understreger også en vigtig pointe: Vi skal ikke lade os afskrække af udfordrende emner som treenigheden, helvede eller spørgsmålet om der findes en Skaber. Hvis vi stoler på Jehova og lader os oplære af ham, vil vi ofte kunne give et overbevisende svar der kan nå hjertet hos dem vi taler med. (Kol. 4:6) Lad os nu analysere hvad dygtige forkyndere gør når de drøfter sådanne emner med folk. Vi vil se på hvordan man (1) stiller spørgsmål der får den besøgte til  at udtale sig, (2) ræsonnerer ud fra Bibelen og (3) bruger illustrationer til at understrege en tanke.

STIL SPØRGSMÅL DER FÅR DEN BESØGTE TIL AT UDTALE SIG

3, 4. Hvorfor er det vigtigt at vi stiller spørgsmål for at finde ud af hvad den besøgte tror? Nævn et eksempel.

3 Spørgsmål kan hjælpe os til at finde ud af hvad den besøgte tror. Hvorfor er det vigtigt? „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham,“ siger Ordsprogene 18:13. Ja, før vi kaster os ud i en forklaring af hvad Bibelen siger om et bestemt emne, vil det være klogt at prøve at finde ud af hvad den vi taler med, egentlig tror. Ellers kunne vi bruge en masse tid på at modbevise noget han rent faktisk ikke tror på! — 1 Kor. 9:26.

4 For eksempel møder vi måske en der siger at han tror på helvede. Ikke alle tror at det er et bogstaveligt pinested. Mange tror at det er en tilstand af bevidst adskillelse fra Gud. Derfor kunne vi sige noget i denne retning: „Nu har folk jo mange forskellige opfattelser af helvede, så må jeg spørge dig hvilke tanker du gør dig?“ Når vi har hørt hans svar, vil vi bedre kunne hjælpe ham til at forstå hvad Bibelen siger om emnet.

5. Hvordan kan spørgsmål hjælpe os til at finde ud af hvorfor en tror som han gør?

5 Taktfulde spørgsmål vil også kunne hjælpe os til at finde ud af hvorfor en tror som han gør. Hvad hvis vi for eksempel møder en der siger at han ikke tror på Gud? Det kan være let at gå ud fra at han er blevet påvirket af verdslige tanker og idéer, såsom evolutionsteorien. (Sl. 10:4) Men nogle mennesker har mistet troen på Gud fordi de selv har haft nogle tragiske ting inde på livet eller har set andre lide ondt. De synes måske det er svært at forene sådanne ting med tanken om en kærlig Skaber. Hvis den vi taler med, udtrykker tvivl om at Gud findes, kunne vi derfor spørge: „Har du altid haft det sådan?“ Hvis vedkommende siger nej, kunne vi spørge om det er noget specifikt der har fået ham til at tvivle på Guds eksistens. Hans svar kan give os en idé om hvordan vi bedst kan hjælpe ham åndeligt. — Læs Ordsprogene 20:5.

6. Hvad skal vi gøre når vi har stillet et spørgsmål?

6 Når vi har stillet et spørgsmål, må vi virkelig lytte til svaret og vise respekt for den besøgtes følelser. For eksempel fortæller han måske at grunden til at han tvivler på at der findes en kærlig Skaber, er at han har været ude for noget tragisk. Inden vi begynder at argumentere for at Gud findes, vil det være godt at vise medfølelse og forsikre ham om at det ikke er forkert at spekulere over hvorfor der sker onde ting. (Hab. 1:2, 3) Vores tålmodige og kærlige måde at gribe samtalen an på vil måske give ham lyst til at høre mere. *

BYG DIT RÆSONNEMENT PÅ DET DER STÅR I SKRIFTSTEDET

Hvad er det især der gør os til dygtige forkyndere? (Se paragraf 7)

7. Hvad gør os til dygtige forkyndere?

7 Lad os nu se på hvordan vi kan ræsonnere ud fra Bibelen. Bibelen er selvfølgelig vores vigtigste redskab i forkyndelsen. Den gør os ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Tim. 3:16, 17) Hvor dygtige vi er som forkyndere, afhænger ikke af hvor mange skriftsteder vi bruger, men af hvordan vi ræsonnerer med folk ud fra  de vers vi læser. (Læs Apostelgerninger 17:2, 3). Lad os belyse det ved hjælp af tre scenarier.

8, 9. (a) Hvilket ræsonnement kan man bruge over for en der tror at Jesus er lig Gud? (b) Hvilke andre ræsonnementer har du haft succes med?

8 Scenarie 1: Vi møder en der tror at Jesus og Gud er lige. Ud fra hvilke skriftsteder kunne vi ræsonnere med ham? Vi kunne få ham til at læse Johannes 6:38, hvor Jesus bliver citeret for at sige: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ Derefter kunne vi spørge: „Hvis Jesus er Gud, hvem var det så der sendte ham ned fra himlen? Må det ikke have været en der er større end Jesus? Den der sender en, må jo stå over den der bliver sendt.“

9 Vi kunne også tage udgangspunkt i Filipperbrevet 2:9, hvor apostlen Paulus beskriver hvad Gud gjorde efter at Jesus døde og blev oprejst. Verset siger: „Derfor ophøjede Gud ham [Jesus] ... til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn.“ For at hjælpe den besøgte til at ræsonnere over dette vers kunne vi spørge: „Hvis Jesus var ligestillet med Gud inden han døde, og Gud senere ophøjede ham til en højere stilling, ville det så ikke sætte Jesus over Gud? Men hvordan kan nogen komme til at stå over Gud?“ Hvis vedkommende respekterer Guds ord og er oprigtigt søgende, kan et sådant ræsonnement give ham lyst til at undersøge emnet yderligere. — Apg. 17:11.

10. (a) Hvordan kan vi ræsonnere med en der tror på et brændende helvede? (b) Hvilke andre ræsonnementer har du haft succes med?

10 Scenarie 2: En der er dybt religiøs, har svært ved at tro at onde mennesker ikke vil blive pint for evigt i et brændende helvede. Grunden til at han tror på et brændende helvede, er måske at han ønsker at de onde skal bøde for det de har gjort. Hvordan kan vi ræsonnere med en der har det sådan? Først kan vi forsikre ham om at de onde vil blive straffet. (2 Thess. 1:9) Derefter kan vi få ham til at læse Første Mosebog 2:16, 17, der viser at straffen for synd er død. Vi kunne forklare at Adam ved at synde blev skyld i at hele menneskeslægten blev født som syndere. (Rom. 5:12) Vi kan pege på at Gud ikke sagde noget om at Adam ville blive straffet i et brændende helvede. Og så kunne vi spørge: „Hvis Adam og Eva risikerede at blive pint for evigt, ville det så ikke have  været rimeligt af Gud at advare dem om dét?“ Dernæst kunne vi læse Første Mosebog 3:19, hvor dommen blev afsagt efter at de havde syndet, men hvor der intet siges om et brændende helvede. Tværtimod fik Adam at vide at han ville vende tilbage til støvet. Vi kunne spørge: „Ville det have været rimeligt at fortælle Adam at han ville vende tilbage til jorden, hvis han i virkeligheden ville havne i et brændende helvede?“ Hvis den vi taler med, er modtagelig, kan et sådant spørgsmål få ham til at tænke dybere over emnet.

11. (a) Hvilket ræsonnement kan man bruge over for en der tror at alle gode mennesker kommer i himlen? (b) Hvilke andre ræsonnementer har du haft succes med?

11 Scenarie 3: Vi møder en der tror at alle gode mennesker kommer i himlen. En sådan tro kan påvirke den måde vedkommende fortolker Bibelen på. Forestil dig for eksempel at vi viste ham Åbenbaringen 21:4. (Læs). Han antager måske at de velsignelser der beskrives i dette vers, gælder et liv i himlen. Hvordan kunne vi ræsonnere med ham? I stedet for at bruge andre skriftsteder kunne vi fokusere på en detalje i det vers vi lige har læst. Der står at ’døden ikke skal være mere’. Vi kunne spørge om han er enig i at hvis noget ikke skal være mere, må det have været der til at begynde med. Han vil sikkert sige ja. Derefter kunne vi pege på at der aldrig har været død i himlen; det er kun her på jorden mennesker dør. Åbenbaringen 21:4 må derfor henvise til fremtidige velsignelser her på jorden. — Sl. 37:29.

BRUG ILLUSTRATIONER TIL AT UNDERSTREGE POINTEN

12. Hvorfor brugte Jesus illustrationer?

12 Ud over spørgsmål brugte Jesus illustrationer i sin forkyndelse. (Læs Mattæus 13:34, 35). Jesu illustrationer afslørede motiverne hos dem der hørte ham tale. (Matt. 13:10-15) De gjorde også hans undervisning interessant og let at huske. Hvordan kan vi bruge illustrationer?

13. Hvordan kunne vi illustrere at Gud står over Jesus?

13 Enkle illustrationer er ofte de bedste. Når vi for eksempel vil forklare at Gud står over Jesus, kunne vi prøve følgende fremgangsmåde. Vi kan pege på hvordan Gud og Jesus selv beskrev deres indbyrdes forhold. Gud omtalte Jesus som sin søn, og Jesus omtalte Gud som sin Far. (Luk. 3:21, 22; Joh. 14:28) Dernæst kunne vi spørge den besøgte: „Hvis du gerne ville have mig til at forstå at to personer er ligestillede, hvilket familieforhold ville du så illustrere det med?“ Hvis han nævner søskende — endda tvillinger — kunne vi pege på hvor naturlig en sådan sammenligning er. Og så kunne vi spørge: „Hvis du og jeg uden videre kan finde på den illustration, ville Jesus — den store Lærer — så ikke være kommet på den samme illustration? I stedet omtalte han Gud som sin Far. Jesus skildrede altså Gud som ældre og mere magtfuld end ham selv.“

14. Hvilken illustration viser at det ville være ulogisk at Gud skulle lade Djævelen pine mennesker i et brændende helvede?

14 Tænk på et andet eksempel. Nogle tror at Satan er helvedes „vogter“. En illustration kan måske hjælpe en forælder til at se hvor ulogisk det ville være at Gud skulle lade Djævelen pine mennesker i et brændende helvede. Vi kunne sige noget i denne retning: „Forestil dig at dit barn gjorde oprør og begyndte at gøre en masse forkerte ting. Hvordan ville du reagere?“ Forælderen ville sikkert sige at han ville irettesætte sit  barn. Han ville måske gentagne gange prøve at få barnet til at holde op med det forkerte. (Ordsp. 22:15) Så kunne vi spørge hvad han ville gøre hvis barnet afviste al hjælp. De fleste forældre ville sige at de til sidst ikke ville have andet valg end at straffe barnet. Vi kunne så spørge: „Hvad nu hvis du fandt ud af at en ond mand havde fået dit barn til at gøre oprør?“ Forælderen ville uden tvivl blive vred på vedkommende. For at understrege pointen med illustrationen kunne vi spørge: „Hvis du vidste at en ond mand havde påvirket dit barn, ville du så bede ham om at straffe barnet for dig?“ Svaret ville selvfølgelig være nej. Lige så indlysende er det at Gud ikke ville bruge Satan til at straffe dem han har påvirket til at gøre forkerte ting!

BEVAR BALANCEN

15, 16. (a) Hvorfor skal vi ikke forvente at alle vi forkynder for, vil tage imod budskabet om Riget? (b) Behøver vi at have særlig gode evner for at forkynde på en god måde? Forklar. (Se også rammen „ Et redskab der hjælper os til at give et svar“).

15 Vi ved godt at det ikke er alle vi forkynder for, der vil tage imod budskabet om Riget. (Matt. 10:11-14) Sådan ville det også være hvis vi stillede de helt rigtige spørgsmål, brugte de mest logiske ræsonnementer og fandt på de allerbedste illustrationer. Trods alt var det relativt få der reagerede på Jesu undervisning — og Jesus er endda den største Lærer der nogen sinde har været på jorden! — Joh. 6:66; 7:45-48.

16 På den anden side kan vi, selv hvis vi føler at vi ikke har de store talegaver, være effektive forkyndere. (Læs Apostelgerninger 4:13). Guds ord giver os god grund til at tro at ’alle som er ret indstillet til evigt liv’, vil tage imod den gode nyhed. (Apg. 13:48) Lad os derfor have et afbalanceret syn på os selv og dem vi forkynder for. Lad os drage fuld nytte af den oplæring Jehova giver os, i tillid til at den vil gavne både os selv og dem der lytter til os. (1 Tim. 4:16) Jehova kan hjælpe os til at se hvordan vi bør „svare enhver især“. Én af de måder vi kan få gode resultater i vores tjeneste på, er ved at følge Den Gyldne Regel. Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

^ par. 6 Se artiklen „Er det muligt at få tro på en Skaber?“ i Vagttårnet for 1. oktober 2009.