Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) MAJ 2014

Følg Den Gyldne Regel i din tjeneste

Følg Den Gyldne Regel i din tjeneste

„Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — MATT. 7:12.

1. Gør det nogen forskel hvordan vi behandler folk i forkyndelsen? Nævn et eksempel. (Se indledningsbilledet).

FOR et par år siden var et ægtepar i Fiji ude at invitere til mindehøjtiden. Mens de stod og talte med en kvinde uden for hendes hjem, begyndte det at regne. Broren rakte kvinden en paraply, mens han og hans kone delte en anden. Parret blev glade for at se at kvinden kom til mindehøjtiden. Hun indrømmede at hun ikke kunne huske meget af hvad forkynderne sagde under besøget. Men den måde de behandlede hende på, gjorde så stort indtryk på hende at hun bare måtte overvære mindehøjtiden. Hvad var det helt præcist parret havde gjort? De havde fulgt Den Gyldne Regel.

2. Hvad er Den Gyldne Regel, og hvordan kan vi følge den?

2 Hvad er Den Gyldne Regel? Det er det råd Jesus gav da han sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) Hvordan kan vi følge denne regel? Ganske enkelt ved at tage to skridt. Først må vi spørge os selv: ’Hvis jeg var i den andens sko, hvordan ville jeg så gerne behandles?’ Og så må vi handle efter det ved at tage så meget hensyn til den anden som overhovedet muligt. — 1 Kor. 10:24.

3, 4. (a) Forklar hvorfor Den Gyldne Regel ikke kun gælder den måde vi behandler vores trosfæller på. (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

 3 Vi forbinder ofte Den Gyldne Regel med den måde vi skal behandle vores trosfæller på. Men Jesus sagde ikke at vi kun skulle vise hensyn til dem der er beslægtede med os i troen. Faktisk udtalte han Den Gyldne Regel da han talte om hvordan vi skal behandle folk generelt og selv vores fjender. (Læs Lukas 6:27, 28, 31, 35). Hvis vi skal følge Den Gyldne Regel når det gælder vores fjender, hvor langt vigtigere er det så ikke at vi følger den når vi forkynder for mennesker i distriktet — hvoraf mange måske er „ret indstillet til evigt liv“! — Apg. 13:48.

4 Vi vil nu se på fire spørgsmål vi kan stille os selv når vi udfører vores tjeneste: Hvem er det jeg henvender mig til? Hvor henvender jeg mig til dem? Hvornår er det bedste tidspunkt at henvende sig til folk? Hvordan skal jeg henvende mig til dem? Som vi skal se, kan disse spørgsmål hjælpe os til at tage hensyn til de besøgtes følelser og tilpasse vores fremgangsmåde. — 1 Kor. 9:19-23.

HVEM HENVENDER JEG MIG TIL?

5. Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?

5 I vores forkyndelse taler vi som regel med enkeltpersoner. Hvert menneske vi møder, er unikt og har sin egen baggrund og sine egne problemer. (2 Krøn. 6:29) Når du forkynder for en, så spørg dig selv: ’Hvis vi byttede roller, hvordan ville jeg så gerne have at den anden betragtede mig? Ville jeg synes det var okay hvis han bare betragtede mig som en i mængden? Eller ville jeg foretrække at han lærte mig at kende som person?’ At tænke lidt over sådanne spørgsmål kan minde os om at behandle hver eneste vi besøger, som et individ.

6, 7. Hvad skal vi gøre hvis en vi møder i forkyndelsen, virker vred og aggressiv?

6 Ingen bryder sig om at blive stemplet som „negativ“. Som kristne gør vi for eksempel vores bedste for ’altid at lade vores tale være med ynde’. (Kol. 4:6) Men da vi er ufuldkomne, får vi nogle gange sagt noget vi senere fortryder. (Jak. 3:2) Hvis vi kom til at sige noget uvenligt til en — måske fordi vi havde en dårlig dag — ville vi være kede af at blive stemplet som „grove“ eller „hensynsløse“. Vi ville håbe på lidt forståelse fra den anden. Burde vi ikke vise andre det samme hensyn?

7 Hvis en du møder i forkyndelsen, virker vred og aggressiv, ville det så ikke være godt at lade tvivlen komme ham til gode? Kunne det tænkes at han føler sig presset på arbejdet eller i skolen? Er han alvorligt syg? I mange tilfælde har nogle der til at begynde med var ophidsede, reageret positivt fordi forkynderne behandlede dem med mildhed og respekt. — Ordsp. 15:1; 1 Pet. 3:15.

8. Hvorfor skal vi ikke holde os tilbage fra at forkynde budskabet om Riget for „alle slags mennesker“?

8 Vores forkyndelse appellerer til mennesker fra alle samfundslag. I de senere år har Vagttårnet for eksempel bragt over 60 beretninger i serien „Bibelen forandrer folks liv“. Nogle af dem der har fortalt deres historie, var førhen tyve, drankere, bandemedlemmer eller narkomaner. Andre var politikere, religiøse ledere eller karrieremennesker. Nogle levede et umoralsk liv. Men de hørte alle den gode nyhed, tog imod et bibelstudium, gjorde forandringer i deres liv og kom med i sandheden. Derfor må vi aldrig  gå ud fra at bestemte mennesker er umulige at nå med budskabet om Riget. (Læs 1 Korinther 6:9-11). Lad os i stedet huske at „alle slags mennesker“ kan tage imod den gode nyhed. — 1 Kor. 9:22.

HVOR HENVENDER JEG MIG TIL FOLK?

9. Hvorfor bør vi vise respekt for andres hjem?

9 Hvor henvender vi os til folk i vores forkyndelse? Ofte er det i deres hjem. (Matt. 10:11-13) Vi sætter pris på det når andre viser respekt for vores hjem og private ejendom. Vores hjem er jo vigtigt for os. Vi ønsker at det skal være et sted hvor vi kan nyde privatlivets fred og føle os trygge. Vi må vise vores medmennesker den samme respekt. I vores hus til hus-forkyndelse bør vi derfor tænke over hvordan vi behandler deres hjem. — Apg. 5:42.

10. Hvordan kan vi undgå at gøre folk i distriktet urolige?

10 I en verden der er fyldt med kriminalitet, er mange mistroiske over for fremmede. (2 Tim. 3:1-5) Vi må derfor undgå at gøre folk endnu mere utrygge. Forestil dig for eksempel at vi kommer hen til et hus og banker på hoveddøren. Hvis ingen lukker op, kunne vi blive fristet til at kigge ind ad vinduet eller gå rundt om huset for at finde beboeren. Hvordan tror du det ville blive opfattet i dit distrikt? Ville den besøgte synes det virkede suspekt? Hvad ville hans naboer tænke? Vi skal selvfølgelig være grundige i vores forkyndelsesarbejde. (Apg. 10:42) Vi er ivrige efter at sprede et positivt budskab, og vores motiver er gode. (Rom. 1:14, 15) Men vi må undgå at gøre noget der unødigt kunne forurolige folk i distriktet. Apostlen Paulus skrev: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet.“ (2 Kor. 6:3) Når vi viser respekt for folks hjem og ejendom, kan det få nogle til at føle sig tiltrukket af sandheden. — Læs 1 Peter 2:12.

Lad os altid vise respekt for den besøgtes ejendom og privatliv (Se paragraf 10)

HVORNÅR HENVENDER JEG MIG TIL FOLK?

11. Hvorfor sætter vi pris på det når andre respekterer at vi har travlt?

11 Som kristne har de fleste af os et travlt liv. For at nå alt det vi skal, prioriterer og planlægger vi omhyggeligt. (Ef. 5:16; Fil. 1:10) Hvis noget griber ind i vores plan, kan det gøre os frustrerede. Vi sætter derfor pris på det når folk der henvender sig til os, respekterer at vi har travlt, viser rimelighed og ikke tager for meget af vores tid. Hvordan kan vi, med Den Gyldne Regel i tanke, vise at vi respekterer dem vi forkynder for?

12. Hvordan kan vi finde ud af hvornår det er bedst at henvende sig til folk i vores distrikt?

12 Vi må prøve at finde ud af hvornår det er bedst at henvende sig til folk. Hvornår er folk i vores distrikt som regel hjemme? Hvornår er det sandsynligt at de vil lytte? Det vil være klogt at vi finder ud af hvordan vi kan justere vores planer efter det. I nogle dele af verden giver hus til hus-arbejdet de bedste resultater sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Hvis det er tilfældet dér hvor du bor, kunne du så planlægge at udføre i det mindste noget af din hus til hus-forkyndelse på det tidspunkt? (Læs 1 Korinther 10:24). Vi kan være sikre på at Jehova vil velsigne et hvilket som helst offer vi bringer for at gå i tjenesten på tidspunkter der passer dem i distriktet bedst.

13. Hvordan kan vi vise respekt for den besøgte?

13 Hvad kan vi mere gøre for at vise respekt for dem vi besøger? Når vi  finder en der vil lytte, skal vi aflægge et godt vidnesbyrd, men vi bør ikke blive for længe. Den besøgte har måske sat tiden af til noget andet han synes er vigtigt. Hvis han siger at han har travlt, kan vi love at gøre det kort — og så skal vi holde vores løfte. (Matt. 5:37) Når vi afslutter en samtale, vil det være en god idé at spørge hvornår det vil passe den besøgte at vi kommer igen. Nogle forkyndere har erfaret at det virker godt at sige: „Jeg glæder mig til at besøge dig igen. Vil det være bedst hvis jeg ringer eller sms’er til dig inden jeg kigger forbi?“ Når vi indretter os efter folk i distriktet, gør vi som Paulus, der ’ikke søgte sit eget bedste, men de manges, for at de kunne blive frelst’. — 1 Kor. 10:33.

HVORDAN SKAL JEG HENVENDE MIG TIL FOLK?

14-16. (a) Hvorfor bør vi klart fortælle den besøgte hvorfor vi kommer? Forklar. (b) Hvilken fremgangsmåde har en rejsende tilsynsmand haft gode resultater med?

14 Forestil dig at telefonen ringer. Du tager den, men genkender ikke stemmen. Den fremmede spørger hvilken type mad du foretrækker. Du spekulerer på hvem vedkommende er, og hvad han egentlig vil. Af høflighed taler du måske kort med ham, men så vil du sikkert gerne afslutte samtalen. Forestil dig i stedet at den der ringer, præsenterer sig, siger at han arbejder med ernæring, og venligt fortæller at han har nogle nyttige informationer til dig. Så vil du sikkert have mere lyst til at høre hvad han  har at sige. Vi værdsætter jo at folk med det samme siger hvad de vil, men samtidig er taktfulde når de henvender sig til os. Hvordan kan vi vise det samme hensyn over for dem vi møder når vi er ude at forkynde?

15 I mange distrikter er vi nødt til klart at fortælle den besøgte hvorfor vi kommer. Vi har selvfølgelig nogle værdifulde informationer som den besøgte ikke har, men forestil dig at vi ikke rigtigt fik præsenteret os og uden videre indledte med et spørgsmål som: „Hvis du kunne løse ét af verdens problemer, hvilket et skulle det så være?“ Vi ved selv at formålet med et sådant spørgsmål er at finde ud af hvad den anden mener, og så lede samtalen over på Bibelen. Men den besøgte er måske ét stort spørgsmålstegn og tænker: ’Hvem er denne fremmede person, og hvorfor spørger han mig om dét? Hvad handler det om?’ Vi må altså prøve at få den besøgte til at slappe af. (Fil. 2:3, 4) Hvordan kan vi gøre det?

16 En rejsende tilsynsmand har haft gode resultater med følgende fremgangsmåde. Efter at have hilst på den besøgte giver han ham traktaten Vil du vide hvad sandheden er? og siger: „Vi giver denne folder til alle i området i dag. Den behandler seks spørgsmål som mange stiller. Her er dit eksemplar.“ Broren fortæller at de fleste ser ud til at slappe lidt mere af når først de ved hvad formålet med besøget er. Og så er det ofte lettere at få en samtale i gang. Den rejsende tilsynsmand spørger dernæst: „Har du nogen sinde tænkt over et af de her spørgsmål?“ Hvis den besøgte vælger et, åbner broren traktaten og viser hvad Bibelen siger om det spørgsmål. Hvis ikke, vælger han selv et spørgsmål og fortsætter samtalen uden at sætte den besøgte i forlegenhed. Der er selvfølgelig mange måder at indlede en samtale på. I nogle områder forventer folk flere høflighedsfraser før vi fortæller hvorfor vi besøger dem. Det vigtige er at vi tilpasser vores præsentation efter hvordan folk i vores område højst sandsynligt foretrækker at man henvender sig til dem.

BLIV VED MED AT FØLGE DEN GYLDNE REGEL I DIN TJENESTE

17. På hvilke måder kan vi følge Den Gyldne Regel?

17 Hvordan følger vi Den Gyldne Regel i vores tjeneste? Vi behandler hvert eneste menneske i distriktet som et individ. Vi viser respekt for den besøgtes hjem og ejendom. Vi bestræber os for at gå ud på tidspunkter hvor det er mest sandsynligt at folk er hjemme og vil lytte. Og vi introducerer vores budskab på en måde der virker godt i lokalområdet.

18. Hvad kommer der ud af at behandle folk i vores distrikt som vi gerne selv vil behandles?

18 Der kommer meget godt ud af at behandle folk i vores distrikt som vi gerne selv vil behandles. Når vi opfører os venligt og hensynsfuldt, lader vi vores lys skinne, vi fremhæver værdien af de bibelske principper, og vi herliggør vores himmelske Far. (Matt. 5:16) Måden vi henvender os til folk på, kan gøre at flere bliver interesseret i sandheden. (1 Tim. 4:16) Uanset om dem vi forkynder for, tager imod budskabet om Riget eller ej, glæder vi os over at vi gør vores bedste for at fuldføre vores tjeneste. (2 Tim. 4:5) Vi må hver især efterligne apostlen Paulus, der skrev: „Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Kor. 9:23) Lad os derfor altid følge Den Gyldne Regel i vores tjeneste.