Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) DECEMBER 2013

’Dette skal være en mindedag for jer’

’Dette skal være en mindedag for jer’

„Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova.“ — 2 MOS. 12:14.

1, 2. Hvilken årsdag bør alle kristne være særlig interesseret i, og hvorfor?

HVAD tænker du på når du hører ordet ’årsdag’? Hvis du er gift, svarer du måske: „Min bryllupsdag.“ Andre tænker måske på datoen for en historisk begivenhed, som for eksempel da deres hjemland blev uafhængigt. Men ved du hvilken national årsdag der er blevet højtideligholdt i mere end 3.500 år?

2 Det er den jødiske påske. Den markerede israelitternes udfrielse fra trældommen i Egypten. Denne begivenhed har betydning for dig. Hvorfor? Fordi den vedrører nogle væsentlige sider af dit liv. ’Men,’ tænker du måske, ’jeg er jo kristen, ikke jøde. Hvorfor skulle jeg være interesseret i påsken?’ Svaret findes i disse vigtige ord: „Vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet.“ (1 Kor. 5:7) For virkelig at forstå hvad dét betyder, må vi vide noget om den jødiske påske og se hvad den har at gøre med en befaling der blev givet til alle kristne.

PÅSKEN — HVORFOR?

3, 4. Hvad var baggrunden for den første påske?

3 Hundredmillioner af ikkejøder jorden over har et vist kendskab til baggrunden for den første påske. De har måske læst beretningen i Anden Mosebog, fået historien fortalt eller set den skildret på film.

4 Da israelitterne havde været trælle i Egypten i mange år, sendte Jehova Moses og hans bror, Aron, til Farao for at bede ham om at frigive Hans folk. Den arrogante egyptiske hersker ville ikke lade israelitterne gå, så Jehova slog landet med en række ødelæggende plager. Til sidst sendte Gud en tiende plage, hvor egypternes førstefødte blev slået ihjel, og det fik Farao til at lade israelitterne gå. — 2 Mos. 1:11; 3:9, 10; 5:1, 2; 11:1, 5.

5. Hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? (Se indledningsbilledet).

 5 Men hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? Det var omkring forårsjævndøgn i 1513 f.v.t., i den jødiske måned abib, der senere blev kaldt nisan. * Gud sagde at israelitterne den tiende dag i denne måned skulle træffe forberedelser til det de skulle gøre den 14. nisan. Denne dag begyndte ved solnedgang, for ifølge den hebraiske kalender varede døgnet fra solnedgang til solnedgang. Den 14. nisan skulle hver husstand slagte et vædderlam (eller gedekid) og stryge noget af dets blod på dørstolperne og overliggeren i huset. (2 Mos. 12:3-7, 22, 23) Familien skulle spise et måltid bestående af stegt lam, usyret brød og urter. Guds engel ville gå igennem landet og dræbe egypternes førstefødte, men de lydige israelitter ville blive beskyttet og derefter udfriet. — 2 Mos. 12:8-13, 29-32.

6. Hvordan skulle Guds folk fremover betragte påsken?

6 Det var hvad der skete, og israelitterne skulle huske deres udfrielse i årene fremover. Gud sagde til dem: „Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova i denne og kommende generationer. Som en varig ordning skal I fejre den.“ Fejringen den 14. nisan skulle efterfølges af en syv dage lang højtid. Årsdagen for det der skete i Egypten, var den 14. nisan, men betegnelsen påske blev brugt om alle de otte dage højtiden varede. (2 Mos. 12:14-17; Luk. 22:1; Joh. 18:28; 19:14) Påsken var en af de årlige højtider israelitterne fik påbud om at holde. — 2 Krøn. 8:13.

7. Hvilken ny højtid indstiftede Jesus under den sidste gyldige påske?

7 Som jøder under Moseloven holdt Jesus og hans apostle den årlige påske. (Matt. 26:17-19) Den sidste gang de gjorde det, indstiftede Jesus en ny højtid som hans disciple derefter skulle holde hvert år — Herrens aftensmåltid. Men på hvilken dag skulle de holde den?

HERRENS AFTENSMÅLTID — HVILKEN DAG?

8. Hvilket spørgsmål opstår i forbindelse med påsken og Herrens aftensmåltid?

8 Eftersom Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid lige efter den sidste gyldige påske, ville denne nye højtid falde på samme dag som påsken. Men måske har du lagt mærke til at datoen for den jødiske påske i nogle kalendere i dag afviger en eller flere dage fra den dato hvor vi mindes Kristi død. Hvad skyldes denne forskel? Svaret skal blandt andet findes i Guds befaling til israelitterne. Efter at have sagt at „hele menigheden af Israels forsamling [skulle] slagte“ lammet, udspecificerede Moses hvornår på den 14. nisan de skulle gøre det. — Læs 2 Mosebog 12:5, 6.

9. Hvornår skulle påskelammet slagtes, ifølge Anden Mosebog 12:6? (Se også rammen  „Hvornår på dagen?“)

9 Et jødisk værk peger på at Anden Mosebog 12:6 siger at lammet skulle slagtes „mellem de to aftener“. (The Pentateuch and Haftorahs) Nogle bibeloversættelser bruger netop dette udtryk. Andre oversættelser, såsom den jødiske Tanakh, gengiver udtrykket med „i skumringen“. Andre igen siger „lige inden mørket falder på“ (da. aut. 1992), „ved aftenstid“ (da. aut. 1931) eller „kort efter Solnedgang“ (Buhl). Lammet skulle altså slagtes efter at solen var  gået ned, men mens det endnu var lyst, ved begyndelsen af den 14. nisan.

10. Hvornår mener nogle at lammet blev slagtet, men hvilket spørgsmål rejser det?

10 I senere tider gik nogle jøder ud fra at det måtte have taget mange timer at slagte alle de lam der blev bragt til templet. Så de mente at Anden Mosebog 12:6 henviste til slutningen af den 14. nisan, mellem det tidspunkt hvor solen begyndte at bevæge sig nedad på himlen (efter middag), og dagens slutning ved solnedgang. Men hvis det var sådan det forholdt sig, hvornår ville israelitterne så have spist påskemåltidet? Ifølge professor Jonathan Klawans, der er ekspert i oldtidens jødedom, „begynder den nye dag ved solnedgang, så ofret bliver bragt den 14., men påsken og måltidet begynder egentlig først den 15., om end dette tidsforløb ikke angives i Anden Mosebog“. Han skriver også at „den rabbinske litteratur ... ikke så meget som hævder at kunne fortælle os hvordan seder [påskemåltidet] forløb før templet blev ødelagt“ i 70 e.v.t. — Kursiveret af os.

11. (a) Hvad måtte Jesus gå igennem på påskedagen i år 33? (b) Hvorfor blev den 15. nisan i år 33 kaldt en „stor“ sabbat? (Se fodnoten).

11 Vi har derfor grund til at spørge: Hvad med påsken i år 33? Jo, den 13. nisan, da dagen „da påskeofferet skulle slagtes“, nærmede sig, sagde Kristus til Peter og Johannes: „Gå hen og tilbered påskemåltidet til os så vi kan spise det.“ (Luk. 22:7, 8) „Timen [for påskemåltidet] kom“ efter solnedgang den 14. nisan, hvad der svarer til torsdag aften. Jesus spiste påskemåltidet sammen med sine apostle og indstiftede derefter Herrens aftensmåltid. (Luk. 22:14, 15) Om natten blev han arresteret og stillet for retten. Jesus blev pælfæstet omkring middagstid den 14. nisan, og om eftermiddagen døde han. (Joh. 19:14) Dermed ’blev vort påskeoffer, Kristus, slagtet’ samme dag som påskelammet blev ofret. (1 Kor. 5:7; 11:23; Matt. 26:2) Sidst på dagen blev Jesus begravet — inden den 15. nisan begyndte. * — 3 Mos. 23:5-7; Luk. 23:54.

EN MINDEDAG DER HAR BETYDNING FOR DIG

12, 13. Hvordan blev jødiske børn inddraget i påsken?

12 Men lad os vende tilbage til det der skete i Egypten. Moses sagde at Guds  folk fremover skulle fejre påsken; det skulle være en „varig“ forordning. Som en del af denne årlige fejring stillede børnene deres forældre spørgsmål om hvad påsken betød. (Læs 2 Mosebog 12:24-27; 5 Mos. 6:20-23) Derfor ville påsken også for børnene have betydning som „mindedag“. — 2 Mos. 12:14.

13 Generation efter generation skulle fædrene lære deres sønner noget meget vigtigt, blandt andet at Jehova er i stand til at beskytte sine tjenere. Børnene lærte at han ikke er en udefinerlig, abstrakt guddom. Jehova er en virkelig, levende Gud der er interesseret i sit folk og griber ind til gavn for det. Det beviste han ved at bevare israelitternes førstefødte i live „da han slog ægypterne“ med den tiende plage.

14. Hvad kan forældre lære deres børn ved hjælp af beretningen om påsken?

14 Kristne forældre er selvfølgelig ikke forpligtet til hvert år at fortælle deres sønner og døtre om den jødiske påske. Men fortæller du dine børn hvad man kan lære af påsken — at Gud beskytter sit folk? Er det tydeligt for dem at du selv er helt overbevist om at Jehova også beskytter sit folk i dag? (Sl. 27:11; Es. 12:2) Og er det noget du lærer dem gennem interessante og hyggelige samtaler, ikke ved at holde foredrag for dem? Gør en indsats for at styrke dine børns tillid til Jehova ved at lære dem denne vigtige sandhed.

Hvad kan du lære dine børn ud fra beretningen om den jødiske påske? (Se paragraf 14)

15, 16. Hvad lærer beretningen om påsken og udgangen af Egypten os om Jehova?

15 Påsken lærer os ikke kun at Jehova er i stand til at beskytte sit folk. Han udfriede også sine tjenere og ’førte dem ud af Ægypten’. Tænk over hvad det indebar. Israelitterne blev ført ved hjælp af en skysøjle og en ildsøjle. De gik over den tørre havbund mens Det Røde Hav stod som en mur på begge sider af dem. Da de var nået sikkert over på den anden side, så de vandmasserne knuse den egyptiske hær. Da brød de udfriede israelitter ud i sang: „Jeg vil synge for Jehova ... Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse.“ — 2 Mos. 13:14, 21, 22; 15:1, 2; Sl. 136:11-15.

16 Hvis du har børn, hjælper du dem så til at have tillid til Jehova som Befrier? Afspejler det du taler med dine børn om, og de beslutninger du træffer, at du selv har denne tillid? Det vil være en god idé at drøfte det vi læser i Anden Mosebog, kapitel 12-15, på en Teokratisk Familieaften og fremhæve hvordan Jehova udfriede sit folk. En anden dag kunne I undersøge emnet yderligere ud fra Apostelgerninger 7:30-36 eller Daniel 3:16-18, 26-28. Ja, både børn og voksne må have tillid til at Jehova ikke kun var sit folks Befrier i fortiden. Ligesom han udfriede sit folk på Moses’  tid, vil han udfri os i fremtiden. — Læs 1 Thessaloniker 1:9, 10.

HVAD VI SKAL MINDES

17, 18. Hvad skulle brugen af blod ved den første påske få os til at tænke på?

17 Sande kristne fejrer ikke den jødiske påske. Denne højtid var en del af Moseloven, og den er vi ikke underlagt. (Rom. 10:4; Kol. 2:13-16) Men der er en anden begivenhed vi mindes — Guds søns død. Ikke desto mindre er der nogle aspekter af den påske som blev indstiftet i Egypten, der har betydning for os.

18 Lammets blod som israelitterne stænkede på dørstolperne og overliggeren, reddede deres førstefødtes liv. I dag bringer vi ikke dyreofre til Gud — hverken i forbindelse med påsken eller på andre tidspunkter. Men der er et langt bedre offer som kan bevare mennesker i live for altid. Apostlen Paulus omtalte „menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“. Det der bevarer disse salvede kristne i live, er „bestænkelsens blod“, Jesu blod. (Hebr. 12:23, 24) Også kristne der har håb om at leve evigt på jorden, er afhængige af dette blod for at bevare livet. Vi bør alle regelmæssigt minde os selv om denne forsikring: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“ — Ef. 1:7.

19. Hvordan kan den måde påskeofret blev behandlet på, styrke vores tillid til Bibelens profetier?

19 Når lammet blev slagtet til påskemåltidet, måtte israelitterne ikke bryde nogen af dets knogler. (2 Mos. 12:46; 4 Mos. 9:11, 12) Hvad med „Guds lam“, Jesus, der gav sit liv som en løsesum? (Joh. 1:29) Han blev pælfæstet mellem to forbrydere. Jøderne anmodede Pilatus om at få de pælfæstedes ben brækket. Det ville fremskynde deres død så de ikke skulle blive på marterpælene den 15. nisan, der var en dobbelt sabbat. Pilatus’ soldater brækkede benene på de to pælfæstede forbrydere, „men da de kom til Jesus, brækkede de ikke hans ben da de så at han allerede var død“. (Joh. 19:31-34) Ligesom påskelammet fik Jesus ikke brudt sine knogler. I den forstand var dette lam som „en skygge“ af det der skulle ske den 14. nisan år 33. (Hebr. 10:1) Det der skete, var desuden en opfyldelse af ordene i Salme 34:20, hvilket bør styrke vores tillid til Bibelens profetier.

20. Hvilken vigtig forskel er der mellem påsken og Herrens aftensmåltid?

20 Der er imidlertid forskelle mellem påsken og Herrens aftensmåltid. Disse forskelle viser at den jødiske påske ikke forudskildrede det Jesus sagde at hans disciple skulle gøre til minde om hans død. I Egypten spiste israelitterne lammets kød, men de drak ikke dets blod. Dette adskiller sig fra det Jesus befalede sine disciple at gøre. Han sagde at de der skulle herske „i Guds rige“, både skulle spise brødet og drikke vinen som symboler på hans kød og hans blod. Vi vil se nærmere på dette i næste artikel. — Mark. 14:22-25.

21. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om den jødiske påske?

21 Der er dog ingen tvivl om at påsken var en vigtig del af Guds folks historie, og vi kan hver især lære meget af den. Så selvom påsken skulle være ’en mindedag’ for jøder, og ikke for kristne, bør vi gøre os klart hvilke vigtige ting vi kan lære af den som en del af „hele Skriften [der] er inspireret af Gud“. — 2 Tim. 3:16.

^ par. 5 Selvom navnet nisan først blev brugt om denne måned efter landflygtigheden i Babylon, vil vi i denne artikel for nemheds skyld omtale den første måned i den hebraiske kalender som nisan.

^ par. 11 Ved solnedgang begyndte den 15. nisan, hvilket betød at den almindelige ugentlige sabbat (lørdag) dette år faldt sammen med den første dag i de usyrede brøds højtid, som altid var en sabbat. Fordi de to sabbatter faldt på samme dag, var det en „stor“ sabbat. — Læs Johannes 19:31, 42.