Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) NOVEMBER 2013

’Vær årvågen med hensyn til at bede’

’Vær årvågen med hensyn til at bede’

„Vær ... sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til at bede.“ — 1 PET. 4:7.

1, 2. (a) Hvorfor er det vigtigt at være ’årvågen med hensyn til at bede’? (b) Hvilke personlige spørgsmål om bøn bør vi overveje?

„DET sværeste tidspunkt at holde sig vågen på er lige før daggry,“ siger en tidligere natarbejder. Andre der skal holde sig vågne hele natten, er sikkert enige. Kristne står over for en lignende udfordring nu hvor natten er så langt fremme og Satans onde verden snart vil blive ødelagt. (Rom. 13:12) Hvor ville det være farligt at falde i søvn på dette sene tidspunkt! Vi må være „sunde i sindet“ og følge Bibelens opfordring til at være „årvågne med hensyn til at bede“. — 1 Pet. 4:7.

2 På grund af det tidspunkt vi befinder os på i historien, vil det være klogt at spørge os selv: ’Hvor årvågen er jeg med hensyn til at bede? Benytter jeg mig af enhver form for bøn, og beder jeg fortsat? Har jeg for vane at bede for andre, eller drejer mine bønner sig som regel kun om mine egne behov og ønsker? Og hvor vigtig er bøn for min frelse?’

ENHVER FORM FOR BØN

3. Nævn nogle forskellige former for bøn.

3 I sit brev til efeserne brugte apostlen Paulus udtrykket „enhver form for bøn“. (Ef. 6:18) Når vi beder til Jehova, anmoder vi ham sikkert ofte om hjælp til at få dækket vores behov og til at overvinde hindringer. Den „som hører bøn“, lytter kærligt når vi beder ham om hjælp. (Sl. 65:2) Men vi må også være opmærksomme på andre former for bøn. Det er for eksempel lovsang, taksigelse og anråbelse.

4. Hvilke grunde er der til ofte at lovsynge Jehova i vores bønner?

4 Der er mange grunde til at vores bønner bør indbefatte lovsang. For eksempel får vi lyst til at  lovsynge Jehova når vi tænker på „hans vældige gerninger“ og „hans mægtige storhed“. (Læs Salme 150:1-6). De seks vers i Salme 150 opfordrer os faktisk hele 13 gange til at lovsynge Jehova! Med dyb ærefrygt for Gud sang en anden af salmisterne: „Syv gange om dagen har jeg lovsunget dig for dine retfærdige domme.“ (Sl. 119:164) Jehova fortjener virkelig at blive lovsunget. Skulle vi da ikke lovsynge ham „syv gange om dagen“, altså meget tit?

5. Hvordan beskytter det os at give udtryk for taknemmelighed i vores bønner?

5 Taksigelse er en anden vigtig form for bøn. Paulus gav de kristne i Filippi denne tilskyndelse: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Fil. 4:6) Når vi husker at give udtryk for dyb taknemmelighed i vores bønner, vil det have en beskyttende virkning. Det gælder især nu i de sidste dage hvor folk generelt er „utaknemmelige“. (2 Tim. 3:1, 2) Ja, verden er domineret af en helt igennem utaknemmelig ånd. Hvis vi ikke passer på, kan denne ånd let smitte af på os. At udtrykke taknemmelighed over for Gud gør os mere tilfredse og hindrer os i at begynde at ’knurre og klage over vores lod i livet’. (Jud. 16) Og når fædre tager taksigelse med i de bønner de beder sammen med deres kone og børn, vil de hjælpe hele familien til at have en taknemmelig indstilling.

6, 7. Hvad er anråbelse, og hvad kan vi anråbe Jehova om?

6 Anråbelse er indtrængende bøn hvor der er stærke følelser involveret. I hvilke situationer kan vi anråbe Jehova? Selvfølgelig kan vi gøre det når vi udsættes for forfølgelse, eller hvis vi rammes af en livstruende sygdom. I sådanne situationer bliver vores bønner om Guds hjælp helt naturligt til anråbelser. Men er det de eneste tidspunkter hvor vi kan anråbe Jehova?

7 Tænk på den bøn Jesus gav sine disciple som et mønster, og læg mærke til hvad han sagde om Guds navn, hans rige og hans vilje. (Læs Mattæus 6:9, 10). Verden er gennemsyret af ondskab, og regeringerne er ikke engang i stand til at dække borgernes mest grundlæggende behov. Der er derfor god grund til at vi beder om at Jehova vil hellige sit navn, og om at hans rige vil befri jorden for Satans styre. Tiden er også inde til at anråbe Jehova om at han vil lade sin vilje ske på jorden ligesom den sker i himlen. Lad os derfor være årvågne og flittigt benytte os af enhver form for bøn.

„BED FORTSAT“

8, 9. Hvorfor skal vi passe på med at dømme Peter og de andre apostle fordi de faldt i søvn i Getsemane Have?

8 Selvom apostlen Peter tilskyndede kristne til at være „årvågne med hensyn til at bede“, var der mindst én lejlighed hvor det glippede for ham selv. Han var nemlig en af de disciple der faldt i søvn mens Jesus bad i Getsemane Have. Selv efter at Jesus havde sagt til dem at de ’til stadighed skulle holde sig vågne og fortsat bede’, gjorde de det ikke. — Læs Mattæus 26:40-45.

9 I stedet for at tænke at det var for dårligt at Peter og de andre apostle  ikke holdt sig vågne, så husk på alt det de havde været igennem den dag. De havde forberedt påsken og fejret den om aftenen. Derefter havde Jesus indstiftet Herrens aftensmåltid og derved givet dem et mønster for hvordan hans død fremover skulle mindes. (1 Kor. 11:23-25) ’Efter at have sunget lovsange gik de ud til Oliebjerget’ — en god gåtur gennem Jerusalems smalle stræder. (Matt. 26:30, 36) Det har sikkert været langt over midnat. Hvis vi havde været med i Getsemane Have den nat, var vi måske også faldet i søvn. Frem for at kritisere de trætte apostle erkendte Jesus kærligt at „ånden er ... ivrig, men kødet er svagt“.

Peter snublede, men lærte at være ’årvågen med hensyn til at bede’ (Se paragraf 10, 11)

10, 11. (a) Hvad lærte Peter af sin oplevelse i Getsemane Have? (b) Hvad kan vi lære af Peters oplevelse?

10 Det Peter oplevede i Getsemane Have, gjorde et varigt indtryk på ham. Han fik en smertelig lektion i hvad der kan ske når man ikke er årvågen. Tidligere havde Jesus sagt: „I denne nat vil I alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig.“ Peter udbrød: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ Men Jesus sagde at Peter tre gange ville nægte at kendes ved ham. Uanfægtet erklærede Peter: „Om jeg så skulle blive nødt til at dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.“ (Matt. 26:31-35) Ikke desto mindre blev Peter bragt til snublen og fald, præcis som Jesus havde forudsagt. Ude af sig selv over at have fornægtet Jesus for tredje gang brød Peter sammen og „græd bitterligt“. — Luk. 22:60-62.

11 Peter lærte helt bestemt noget af denne oplevelse og overvandt sin tendens til at være for sikker på sig selv. Der er ingen tvivl om at bøn hjalp ham. Det er tankevækkende at rådet om at være ’årvågen med hensyn til at bede’ kommer fra Peter. Følger vi dette inspirerede råd? Og beder vi „fortsat“ i erkendelse af at vi er afhængige af Jehova? (Sl. 85:8) Husk også den tilskyndelse Paulus gav: „Lad ... den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ — 1 Kor. 10:12.

NEHEMIAS’ BØNNER BLEV BESVARET

12. Hvordan er Nehemias et godt eksempel for os?

12 Nehemias, der var mundskænk for den persiske kong Artaxerxes i det femte århundrede f.v.t., er et godt eksempel på en der bad inderlige  bønner. I dagevis havde han ’fastet og bedt for Guds ansigt’ på grund af den sørgelige situation jøderne i Jerusalem befandt sig i. (Neh. 1:4) Da Artaxerxes spurgte hvorfor hans ansigt var trist, „bad [Nehemias] til himmelens Gud“. (Neh. 2:2-4) Med hvilket resultat? Jehova besvarede hans bønner og styrede begivenhederne til bedste for sit folk. (Neh. 2:5, 6) Hvor må det have styrket Nehemias’ tro!

13, 14. Hvad må vi gøre for at bevare en stærk tro og modstå Satans forsøg på at tage modet fra os?

13 Hvis vi, ligesom Nehemias, bliver ved med at bede, vil det hjælpe os til at have en stærk tro. Satan er nådesløs og slår ofte til når vi er svage. Hvis vi for eksempel kæmper med sygdom eller lider af depression, kunne vi få den tanke at den tid vi kan bruge i forkyndelsen hver måned, ikke betyder noget for Gud. Nogle af os plages af foruroligende tanker, måske på grund af traumatiske oplevelser tidligere i livet. Satan vil have os til at tro at vi ikke er noget værd. Han spiller ofte på vores følelser i et forsøg på at svække vores tro. Men hvis vi er „årvågne med hensyn til at bede“, kan vi bevare en stærk tro. Ja, med „troens store skjold“ vil vi kunne „slukke alle den ondes brændende pile“. — Ef. 6:16.

Når vi er „årvågne med hensyn til at bede“, vil vi kunne klare alle slags udfordringer (Se paragraf 13, 14)

14 Hvis vi er „årvågne med hensyn til at bede“, vil vi ikke gå på kompromis fordi vi pludselig bliver overrumplet af en trosprøve. Lad os når vi udsættes for prøvelser og fristelser, gøre som Nehemias og øjeblikkelig henvende os til Gud. Kun med Jehovas hjælp vil vi kunne modstå fristelser og klare prøver på vores tro.

 BED FOR ANDRE

15. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv?

15 Jesus bad inderligt for Peter så hans tro ikke skulle svigte. (Luk. 22:32) Den trofaste Epafras efterlignede Jesus og bad ihærdigt for sine brødre i Kolossæ. Paulus skrev om ham: „Han ... kæmper [altid] for jer i sine bønner, for at I til sidst må stå fuldendte og med en fast overbevisning angående hele Guds vilje.“ (Kol. 4:12) Spørg dig selv: ’Kæmper jeg i mine bønner for mine brødre rundt omkring i verden? Hvor tit beder jeg for trosfæller der har været ofre for en naturkatastrofe? Hvornår har jeg sidst bedt ihærdigt for dem der har et stort ansvar i Jehovas organisation? Har jeg for nylig bedt for venner i menigheden der har det svært?’

16. Nytter det noget at bede for andre? Forklar.

16 De bønner vi beder for andre, kan virkelig hjælpe dem. (Læs 2 Korinther 1:11). Jehova er selvfølgelig ikke forpligtet til at gøre noget bare fordi et stort antal af hans tjenere beder om det samme, men han tager deres ægte og dybe omsorg for andre i betragtning. Det privilegium og ansvar det er at bede for andre, må vi derfor tage meget alvorligt. Ligesom Epafras bør vi vise at vi elsker vores kristne brødre og søstre og er interesseret i dem, ved at kæmpe for dem i vores bønner. Det vil give os større glæde, for „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Apg. 20:35.

’VORES FRELSE ER NÆR’

17, 18. Hvordan vil dét at vi er „årvågne med hensyn til at bede“, hjælpe os?

17 Lige inden Paulus gjorde opmærksom på at „natten er langt fremme; dagen er kommet nær“, skrev han: „I kender tiden, at den time allerede er her da I skal vågne op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end da vi blev troende.“ (Rom. 13:11, 12) Den nye verden Gud har lovet, er nær, og vores frelse er nærmere end vi måske går og forestiller os. Vi må ikke falde åndeligt i søvn eller lade distraherende ting i verden stjæle den tid vi skulle bruge på at være alene med Jehova i bøn. Nej, vi må være „årvågne med hensyn til at bede“. Det vil hjælpe os til at have „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, mens vi venter på Jehovas dag. (2 Pet. 3:11, 12) Så vil vores livsstil vidne om at vi holder os åndeligt vågne, og at vi virkelig tror på at afslutningen på denne onde verden er lige om hjørnet. Lad os derfor ’bede uophørligt’. (1 Thess. 5:17) Lad os også efterligne Jesus ved at gå et sted hen hvor vi kan være alene, når vi skal bede private bønner. Hvis vi tager os god tid til vores personlige bønner, vil vi blive knyttet endnu nærmere til Jehova. (Jak. 4:7, 8) Tænk hvilken velsignelse det vil være!

18 Bibelen siger: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ (Hebr. 5:7) Jesus rettede bønner og anmodninger til Gud og var trofast helt frem til sin død. Derfor oprejste Jehova sin elskede søn og belønnede ham med udødeligt liv i himlen. Vi kan også være trofaste mod vores himmelske Far uanset hvilke fristelser og prøvelser vi kommer ud for i fremtiden. Ja, vi kan opnå det evige livs gave — hvis vi bliver ved med at være „årvågne med hensyn til at bede“!