Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) OKTOBER 2013

Kan du gøre mere for at advare andre?

Kan du gøre mere for at advare andre?

En betagende stumfilm med titlen A Trip Down Market Street (En tur ned ad Market Street) viser hverdagen som den udspandt sig i San Francisco, USA, i begyndelsen af det 20. århundrede. Filmfolk havde monteret et håndsvingskamera foran på en sporvogn som kørte af sted på den befærdede vej. Filmen viser hestetrukne vogne og tidlige automobiler, såvel som handlende og avisdrenge der udfører deres daglige gøremål.

Det der gør denne film så gribende, er at den sandsynligvis er optaget i april 1906, lige inden jordskælvet og branden den 18. april, som kostede tusinder livet og næsten tilintetgjorde denne del af byen. Nogle af de livfulde mennesker der ses i filmen, havde sikkert kun få dage tilbage. „Jeg ser bare de mennesker på gaden,“ siger Scott Miles, en efterkommer af en af filmfolkene, „og de aner ikke hvad der snart vil ramme dem. Man kan ikke undgå at føle med dem.“

I 1906 lagde jordskælvet og den efterfølgende brand en stor del af San Francisco øde

Der kan drages en tankevækkende parallel til situationen i dag. Vi kan heller ikke undgå at føle med vores medmennesker. De er optaget af deres daglige gøremål og har ingen anelse om den katastrofe der ligger forude — ødelæggelsen af denne tingenes ordning. I modsætning til dengang, hvor ingen vidste at der ville komme et jordskælv, ved vi at Jehovas domsdag vil komme, og der er stadig kort tid tilbage til at advare vores medmennesker. Du har sikkert allerede sat noget tid af hver uge til at deltage i forkyndelsen fra dør til dør, men kan du gøre mere for at advare andre?

JESUS HOLDT ALDRIG FRI FRA TJENESTEN

Vi kan lære meget af Jesus, der altid var parat til at aflægge et vidnesbyrd. Han forkyndte for alle han stødte på, lige fra en skatteopkræver han passerede på vejen, til en kvinde han mødte ved en brønd i en middagspause. (Luk. 19:1-5; Joh. 4:5-10, 21-24) Selv når han havde tænkt sig at slappe af, ændrede han villigt sine planer for at undervise andre. Medfølelse fik ham til at gøre mere end blot at aflægge et symbolsk vidnesbyrd. (Mark. 6:30-34) Hvordan viser mange i dag at de er lige så opmærksomme på tidens alvor som Jesus var?

DE GRIBER ENHVER LEJLIGHED

Melika bor i en boligblok med store sikkerhedsforanstaltninger. Mange af hendes naboer er udenlandske studerende der bruger mobiltelefoner med hemmeligt nummer, og hvis navne ikke  står på tavlen ved indgangen. Hun udnytter den særlige mulighed hun har, til at indlede åndelige samtaler med de beboere hun møder i opgangen og i elevatoren. Hun siger: „På en måde betragter jeg det som mit distrikt.“ Melika har litteratur på forskellige sprog med sig, og mange tager imod traktater og blade. Hun reklamerer også for vores hjemmeside, jw.org, og hun har oprettet adskillige bibelstudier.

Sonia er også opmærksom på at forkynde for alle dem hun kan. Hun er ansat på en lægeklinik, og hun satte sig for at aflægge et grundigt vidnesbyrd for alle sine kolleger. Først tog hun sig tid til at finde ud af hvad de hver især interesserede sig for. Derefter brugte hun sine middagspauser på at tale med dem enkeltvis om åndelige emner. Det førte til at hun oprettede to bibelstudier. Hun har også planer om at bruge nogle af sine pauser i foyeren til sundhedscentret for at tale med dem der sidder og venter.

UDNYT DINE MULIGHEDER

En af dem der overlevede jordskælvet i 1906, kaldte det for „den værste katastrofe der nogen sinde har ramt en stat eller en by“. Men snart vil alle katastrofer blegne i sammenligning med den hævnens dag der kommer over alle „dem der ikke kender Gud“. (2 Thess. 1:8) Jehova ønsker inderligt at folk ændrer sind og reagerer på den advarsel han lader sine Vidner forkynde. — 2 Pet. 3:9; Åb. 14:6, 7.

Udnytter du enhver mulighed for at forkynde i hverdagen?

Du har det privilegium at åbne folks øjne for at vi lever i en kritisk tid, og at hjælpe dem til at søge Jehova i stedet for at gå op i deres egne interesser. (Zef. 2:2, 3) Kan du udnytte enhver mulighed for at forkynde for dine kolleger, dine naboer og dem du møder i din dagligdag? Vil du gøre mere for at advare andre?