Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JULI 2013

Der sørges for mad til mange gennem nogle få

Der sørges for mad til mange gennem nogle få

„Efter at have brækket brødene i stykker gav [Jesus] dem til disciplene, og disciplene delte dem ud til skarerne.“ — MATT. 14:19.

1-3. Beskriv hvordan Jesus sørgede for mad til en stor folkemængde i nærheden af Betsajda. (Se indledningsbilledet).

SE SITUATIONEN for dig. (Læs Mattæus 14:14-21). Det er lige inden påsken år 32. En skare på omkring 5.000 mænd, foruden kvinder og børn, er fulgt efter Jesus og hans disciple til et øde sted i nærheden af Betsajda, en landsby ved Galilæasøens nordlige bred.

2 Da Jesus ser den store skare mennesker, får han inderligt ondt af dem, så han kurerer de syge iblandt dem og lærer dem mange ting om Guds rige. Det bliver efterhånden sent, og disciplene tilskynder Jesus til at sende folkene bort så de kan gå ind til de nærliggende landsbyer og købe sig noget mad. Men Jesus siger til sine disciple: „Giv I dem noget at spise.“ Hans ord må gøre dem temmelig desorienterede, for det eneste der er til rådighed, er fem brød og to små fisk.

3 Medfølelse får Jesus til at udføre et mirakel — det eneste mirakel der omtales af alle fire evangelieskribenter. (Mark. 6:35-44; Luk. 9:10-17; Joh. 6:1-13) Jesus får sine disciple til at bede de mange mennesker om at lægge sig i det grønne græs i grupper på 50 og 100. Efter at have udtalt en velsignelse begynder han at brække brødet i stykker og at dele fiskene. I stedet for at give maden direkte til folkene giver Jesus brødene og fiskene ’til disciplene, og disciplene deler dem ud til skarerne’. På mirakuløs vis er der mere end nok til alle! Tænk engang: Jesus har sørget for mad til tusinder gennem nogle få — sine disciple. *

4. (a) Hvilken form for mad gik Jesus endnu mere op i at sørge for, og hvorfor? (b) Hvad vil vi se på i denne og næste studieartikel?

4 Jesus gik endnu mere op i at sørge for åndelig mad til sine disciple. Han vidste at det at indtage åndelig føde, sandhederne der findes i Guds ord, fører til evigt liv. (Joh. 6:26, 27; 17:3) Den samme  medfølelse som fik Jesus til at sørge for brød og fisk til folkeskarerne, fik ham til at bruge mange timer på personligt at undervise sine disciple. (Mark. 6:34) Men han var klar over at hans tid på jorden ville være kort, og at han skulle tilbage til himlen. (Matt. 16:21; Joh. 14:12) Hvordan ville Jesus fra himlen holde sine disciple på jorden åndeligt velnærede? Han ville følge det samme mønster som tidligere — han ville sørge for mad til mange gennem nogle få. Hvem ville de få så være? Lad os se hvordan Jesus gennem nogle få gav sine mange salvede disciple i det første århundrede mad. I næste artikel vil vi så se på et spørgsmål der har stor betydning for os alle: Hvordan kan vi identificere de få som Kristus i dag bruger til at give os mad?

Tusinder fik mad gennem nogle få (Se paragraf 4)

JESUS UDVÆLGER DE FÅ

5, 6. (a) Hvilken vigtig beslutning traf Jesus for at sikre sig at hans disciple også efter hans død ville få den åndelige føde de havde brug for? (b) Hvordan forberedte Jesus apostlene til at indtage en nøgleposition efter hans død?

5 Et ansvarsbevidst familieoverhoved sikrer sig at der vil blive sørget for hans familie hvis han dør. Jesus — der skulle være den kristne menigheds hoved — sikrede sig på lignende måde at der ville blive sørget for hans disciples åndelige ve og vel efter hans død. (Ef. 1:22) For eksempel traf han en vigtig beslutning omkring to år før han døde. Han udvalgte de første af de få som han senere ville bruge til at sørge for mad til de mange. Lad os se på hvad der skete.

6 Efter at have bedt en hel nat samlede Jesus sine disciple og valgte 12 af dem som apostle. (Luk. 6:12-16) I de næste to år var han særlig nært knyttet til disse 12, som han underviste både mundtligt og ved sit eksempel. Han vidste at de havde meget at lære; faktisk blev de fortsat kaldt „disciple“. (Matt. 11:1; 20:17) Han gav dem værdifuld personlig vejledning og omfattende oplæring i forkyndelsen. (Matt. 10:1-42; 20:20-23; Luk. 8:1; 9:52-55) Det var tydeligt at han forberedte dem på at indtage en nøgleposition efter hans død, når han var vendt tilbage til himlen.

7. Hvilket fingerpeg gav Jesus om hvad apostlenes hovedopgave skulle være?

7 Hvad ville apostlenes rolle være? Efterhånden som pinsedagen år 33 nærmede sig, blev det tydeligt at apostlene skulle varetage et „tilsynshverv“. (Apg. 1:20) Men hvad skulle være deres hovedopgave? Efter sin opstandelse gav Jesus et fingerpeg om det i en samtale han havde med apostlen Peter. (Læs Johannes 21:1, 2, 15-17). I overværelse af nogle af de andre apostle sagde Jesus til Peter: „Giv mine små får føde.“ Jesus indikerede derved at apostlene ville være blandt de få som han ville bruge til at sørge for åndelig føde til de mange. Et smukt og rørende vidnesbyrd om hvad Jesus føler for sine „små får“! *

MAD TIL DE MANGE FRA PINSEDAGEN OG FREM

8. Hvordan viste de nye disciple på Pinsedagen at de tydeligt kunne se hvilken kanal Kristus brugte?

8 Fra pinsedagen i år 33 brugte den opstandne Kristus apostlene som den kanal hvorigennem han gav de øvrige salvede disciple mad. (Læs Apostelgerninger 2:41, 42). For de jøder og proselytter der blev salvede kristne den dag, var det tydeligt at det var denne kanal Jesus brugte. Derfor „blev [de] ved med at være helt optaget af apostlenes lære“. Det græske udsagnsord der er oversat med „blev ved med at være helt optaget af“, indeholder ifølge en bibelforsker tanken om at „vise noget en vedholdende  og udelt troskab“. De nye disciple hungrede efter åndelig føde, og de vidste præcis hvor de kunne få den. Loyalt lod de apostlene forklare Jesu ord og handlinger og kaste nyt lys over betydningen af de skriftsteder der angik Jesus. * — Apg. 2:22-36.

9. Hvordan viste apostlene at de var stærkt fokuserede på deres ansvar for at give Jesu får føde?

9 Apostlene var stærkt fokuserede på deres ansvar for at give Jesu får føde. Læg for eksempel mærke til hvordan de håndterede et følsomt spørgsmål der kunne have forårsaget splittelse i den nydannede kristne menighed. Ironisk nok havde problemet at gøre med mad — bogstavelig mad. De græsktalende enker blev overset ved den daglige maduddeling, mens de hebraisktalende enker fik hvad de behøvede. Hvordan løste apostlene det prekære problem? „De tolv“ udnævnte syv kvalificerede brødre til at føre tilsyn med „dette nødvendige arbejde“, uddelingen af mad. Apostlene — hvoraf de fleste sikkert havde været med til at uddele mad til de skarer Jesus mirakuløst havde bespist — forstod at det var vigtigere for dem at fokusere på uddelingen af åndelig mad. Derfor var de helt optaget af „ordets tjeneste“. — Apg. 6:1-6.

10. Hvordan brugte Kristus apostlene og de ældste i Jerusalem?

10 I år 49 tjente nogle andre kvalificerede ældste sammen med de apostle der stadig var i live. (Læs Apostelgerninger 15:1, 2). „Apostlene og de ældste i Jerusalem“ fungerede som et styrende råd. Som hoved for menigheden brugte Kristus denne lille gruppe kvalificerede mænd til at afgøre lærespørgsmål og føre tilsyn med forkyndelses- og undervisningsarbejdet. — Apg. 15:6-29; 21:17-19; Kol. 1:18.

11, 12. (a) Hvad viser at Jehova velsignede den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne i det første århundrede mad? (b) Hvorfor var det let at se hvilken kanal Kristus brugte til at uddele åndelig føde?

11 Velsignede Jehova den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne i det første århundrede mad? Absolut! Hvordan kan vi være sikre på det? Apostelgerninger indeholder denne rapport: „Som de [apostlen Paulus og hans rejsefæller] nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet  vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem. Så blev menighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag.“ (Apg. 16:4, 5) Læg mærke til at disse menigheder havde fremgang fordi de loyalt samarbejdede med det styrende råd i Jerusalem. Beviser det ikke at Jehova velsignede den ordning hvorigennem hans søn gav menighederne mad? Lad os huske at åndelig fremgang kun er mulig med Jehovas velsignelse. — Ordsp. 10:22; 1 Kor. 3:6, 7.

12 Indtil videre har vi set at Jesus fulgte et bestemt mønster når han gav sine disciple mad: Han sørgede for mad til mange gennem nogle få. Det var tydeligt hvilken kanal han brugte til uddeling af åndelig føde. Apostlene — de oprindelige medlemmer af det styrende råd — kunne jo pege på synlige beviser for at Gud var med dem. „Ved apostlenes hænder skete der fortsat mange tegn og undere blandt folket,“ står der i Apostelgerninger 5:12. * De der blev kristne dengang, behøvede derfor ikke at spørge: ’Hvem er det egentlig Kristus bruger til at give sine får føde?’ Men i slutningen af det første århundrede ændrede situationen sig.

I det første århundrede var det helt tydeligt hvem Jesus brugte til at give menigheden mad (Se paragraf 12)

MERE UKRUDT END HVEDE

13, 14. (a) Hvilket angreb advarede Jesus om, og hvornår begyndte hans ord at blive opfyldt? (b) Fra hvilke to sider ville angrebet komme? (Se slutnoten).

13 Jesus forudsagde at den kristne menighed ville komme under angreb. Husk at han i sin profetiske illustration med hveden og ukrudtet advarede om at der i en mark hvor der lige var blevet sået hvede (salvede kristne), ville blive sået ukrudt (falske kristne). Grupperne ville få lov at vokse uforstyrret side om side indtil høsten, der ville komme ved „en afslutning på en tingenes ordning“. (Matt. 13:24-30, 36-43) Der gik ikke lang tid før Jesu ord begyndte at gå i opfyldelse. *

14 Frafaldet begyndte så småt i det første århundrede, men Jesu trofaste apostle ’holdt det tilbage’, og falske læresætninger fik ikke lov at inficere og påvirke menigheden. (2 Thess. 2:3, 6, 7) Men da den sidste af apostlene døde, slog frafaldet rod, og det florerede i mange hundrede år. I denne vækstperiode var der mange ukrudtsplanter og kun få hvedeplanter. Der var ingen permanent, organiseret kanal til uddeling af åndelig føde. Men det ville ændre sig. Spørgsmålet er: Hvornår?

HØSTTIDEN — HVEM VILLE UDDELE MAD?

15, 16. Hvilke resultater gav Bibelstudenternes ihærdige studium, og hvilket spørgsmål opstår?

15 Da vækstperioden nærmede sig sin afslutning, var der en stigende interesse for Bibelens sandheder. Husk at en lille gruppe sandhedssøgende mennesker i 1870’erne sluttede sig sammen og dannede bibelstudiekredse adskilt fra ukrudtet — falske kristne i kristenhedens kirker og sekter. Med ydmygt hjerte og åbent sind foretog disse oprigtige Bibelstudenter, som de kaldte sig selv, et omhyggeligt studium af Skrifterne og bad om Guds ledelse. — Matt. 11:25.

16 Bibelstudenternes ihærdige studium af Skrifterne gav resultater. Disse loyale mænd og kvinder afslørede falske læresætninger og udbredte åndelige sandheder ved at udgive og uddele bibelsk læsestof vidt og bredt. Mange der hungrede og tørstede efter sandheden, blev i sind og hjerte overbevist om at de havde fundet det de søgte. Der opstår  derfor dette interessante spørgsmål: Var Bibelstudenterne i årene op til 1914 den udvalgte kanal hvorigennem Kristus ville give sine får føde? Nej. Hveden og ukrudtet voksede stadig sammen, og ordningen med en kanal hvorigennem der kunne sørges for åndelig føde, var stadig ved at tage form. Tiden var endnu ikke inde til at skille de ukrudtslignende falske kristne fra den sande kristne hvede.

17. Hvilke vigtige begivenheder indtraf fra 1914?

17 Som vi lærte i den foregående artikel, begyndte høsttiden i 1914. Fra det år indtraf en række vigtige begivenheder. Jesus blev indsat som konge, og de sidste dage begyndte. (Åb. 11:15) Fra 1914 til først i 1919 ledsagede Jesus sin Far til det åndelige tempel for at udføre et tiltrængt inspektions- og renselsesarbejde. * (Mal. 3:1-4) I 1919 var tiden så inde til at begynde at indsamle hveden. Ville Kristus nu endelig udvælge en organiseret kanal til uddeling af åndelig mad? Ja!

18. Hvad havde Jesus forudsagt at han ville gøre, og hvilket spørgsmål var det vigtigt at få svar på da de sidste dage begyndte?

18 I sin profeti om endens tid forudsagde Jesus at han ville udvælge en kanal til at uddele åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45-47) Hvilken kanal ville han bruge? I overensstemmelse med det mønster han havde fulgt i det første århundrede, ville han endnu en gang sørge for mad til mange gennem nogle få. Men da de sidste dage lige var begyndt, var det afgørende spørgsmål: Hvem ville de få være? Dette og andre spørgsmål om Jesu profeti vil blive behandlet i den næste artikel.

 

^ par. 3 Paragraf 3: Da Jesus ved en senere lejlighed mirakuløst bespiste 4.000 mænd, foruden kvinder og børn, gav han igen maden „til disciplene, og disciplene delte [den] så ud til skarerne“. — Matt. 15:32-38.

^ par. 7 Paragraf 7: I Peters levetid havde de „små får“ der skulle have føde, alle det himmelske håb.

^ par. 8 Paragraf 8: At de nye disciple „blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære“, vidner om at apostlene underviste regelmæssigt. En del af apostlenes lære blev bevaret for eftertiden i de inspirerede Kristne Græske Skrifter.

^ par. 12 Paragraf 12: Det var ikke kun apostlene der fik åndens mirakuløse gaver, men det ser ud til at de mirakuløse gaver i de fleste tilfælde enten blev givet direkte videre af en apostel eller i overværelse af en apostel. — Apg. 8:14-18; 10:44, 45.

^ par. 13 Paragraf 13: Apostlen Paulus’ ord i Apostelgerninger 20:29, 30 viser at menigheden ville blive angrebet fra to sider. For det første ville der komme falske kristne („ukrudt“) „ind iblandt“ de sande kristne. For det andet ville nogle blandt de sande kristne blive frafaldne og fremføre „fordrejede ting“.

^ par. 17 Paragraf 17: Se paragraf 6 i artiklen „Se, jeg er med jer alle dage“ på side 11 i dette nummer.