Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) MARTS 2013

Vi „har lært Gud at kende“ — hvad nu?

„I har lært Gud at kende.“ — GAL. 4:9.

1. Hvorfor følger en pilot en tjekliste inden take-off?

PILOTER der flyver et af de populæreste fly der nogen sinde er bygget, har en tjekliste på over 30 punkter som de skal gennemgå inden start. Hvis de ikke omhyggeligt følger tjeklisten inden hvert eneste take-off, øger de risikoen for en tragisk ulykke. Ved du hvilke piloter der tilskyndes til at være særlig omhyggelige med at udfylde tjeklisten? De meget erfarne! En garvet pilot kunne let blive selvsikker og undlade at kontrollere nogle af punkterne på tjeklisten.

2. Hvilket tjek må vi regelmæssigt foretage?

2 Du kan, ligesom en sikkerhedsbevidst pilot, følge en tjekliste og derved sikre dig at din tro ikke svigter når du har allermest brug for den. Uanset om du lige er blevet døbt eller har tjent Gud i mange år, er det vigtigt at du regelmæssigt tjekker dybden af din tro og af din kærlighed til Jehova. Hvis man forsømmer dette regelmæssige tjek, kan man havarere åndeligt. Bibelen siger advarende: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ — 1 Kor. 10:12.

3. Hvad måtte de kristne i Galatien gøre?

3 De kristne i Galatien måtte tjekke dybden af deres tro og sætte større pris på deres åndelige frihed. Ved at give sit liv havde Jesus gjort det muligt for dem der troede på ham, at lære Gud at kende på en ganske særlig måde — de kunne blive sønner af Gud! (Gal. 4:9) Men hvis galaterne skulle forblive i dette særlige forhold, måtte de afvise judaisterne, der stædigt holdt på at alle i menigheden skulle følge Moseloven, selv uomskårne ikkejøder der aldrig havde været under Loven! Både jøder og ikkejøder måtte gøre åndelige fremskridt, blandt andet  ved at erkende at de ikke kunne blive retfærdiggjort ved at overholde Moseloven.

DE FØRSTE SKRIDT HEN IMOD AT KENDE GUD

4, 5. Hvilken vejledning gav Paulus galaterne, og hvorfor er den relevant for os?

4 Der var en mening med at apostelen Paulus’ vejledning til galaterne blev nedfældet på skrift, nemlig at advare sande kristne i en hvilken som helst tidsperiode mod at forkaste de dyrebare bibelske sandheder og vende tilbage til det de havde forladt. Det inspirerede brev Paulus skrev til menighederne i Galatien, opmuntrer alle Guds tjenere til at forblive trofaste.

5 Det vil være sundt for os alle sammen at tænke tilbage på hvordan vi blev frigjort fra åndelig trældom og blev vidner for Jehova. Overvej to spørgsmål: Hvilke skridt tog du for at kvalificere dig til at blive døbt? Hvordan lærte du Gud at kende og blev kendt af ham så du opnåede åndelig frihed?

6. Hvilken tjekliste vil vi se nærmere på?

6 Grundlæggende er der ni skridt vi alle har taget. Oversigten  „Skridt der fører til dåb og fortsat vækst“ kan bruges som en slags åndelig tjekliste. Hvis vi af og til minder os selv om disse ni skridt, vil det hjælpe os til ikke at vende tilbage til det vi har forladt i verden. Ligesom en erfaren og forsigtig pilot kan flyve sikkert hvis han altid gennemgår sin tjekliste inden start, kan du holde trofast ud i tjenesten hvis du regelmæssigt gennemgår en åndelig tjekliste.

DE DER ER KENDT AF GUD, FORTSÆTTER MED AT VOKSE ÅNDELIGT

7. Hvilket mønster må vi følge, og hvorfor?

7 En pilots tjekliste minder ham om den rutine han omhyggeligt må følge inden hver eneste flyvning. Vi kan også regelmæssigt tjekke, eller undersøge, os selv og den rutine vi har fulgt siden vi blev døbt. Paulus skrev til Timoteus: „Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus.“ (2 Tim. 1:13) Disse „sunde ord“ findes i Guds ord. (1 Tim. 6:3) Ligesom en kunstners skitse hjælper en til at forestille sig det endelige billede, sådan hjælper ’sandhedens mønster’ os til at forstå Jehovas krav og leve op til dem. Lad os nu se på de skridt vi tog inden dåben, og vurdere hvor nøje vi følger sandhedens mønster.

8, 9. (a) Hvorfor skal vi fortsætte med at vokse i kundskab og tro? (b) Hvorfor er det vigtigt at vokse åndeligt, og hvorfor er det en vedvarende proces?

8 Det første punkt på vores tjekliste er kundskab, og denne kundskab fører til tro. På begge områder må vi fortsætte med at vokse. (2 Thess. 1:3) At noget „vokser“, vil sige at det gradvis udvikler sig og bliver større. Efter dåben må vi altså fortsætte med at udvikle os åndeligt og ikke stå i stampe.

Et træ bliver ved med at vokse. Det bør kristne også gøre

9 Vores åndelige vækst kan sammenlignes med den måde et træ vokser på. Et træ kan vokse til en imponerende størrelse, især hvis det har et meget dybt eller omfangsrigt rodsystem. For eksempel kan Libanons majestætiske cedre takket være deres stærke, dybe rødder blive lige så høje som en 12-etagers bygning, og stammen kan nå en omkreds af 12 meter. (Højs. 5:15) Efter træets første vækstspurt fortsætter væksten. År for år bliver stammen tykkere, og rodnettet bliver større og dybere, hvilket stabiliserer træet yderligere. Men væksten er ikke længere så synlig. Det samme gælder en kristens  åndelige vækst. Når vi begynder at studere Bibelen, vokser vi måske meget hurtigt åndeligt, og så bliver vi døbt. Vennerne i menigheden glæder sig over at se vores fremskridt. Måske kvalificerer vi os endda til at blive pionerer eller få andre tjenesteopgaver. Som årene går, er vores åndelige vækst måske ikke længere så synlig. Men vi må blive ved med at vokse i tro og kundskab så vi når frem til „en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. (Ef. 4:13) Vi udvikler os derved fra at være en lille spire til at blive en moden kristen, et robust og veludviklet træ, så at sige.

10. Hvorfor må selv modne kristne udvikle sig åndeligt?

10 Men vores vækst skulle ikke standse her. Vi har brug for hele tiden at få en bredere kundskab og en dybere tro. På den måde bliver vi mere og mere rodfæstede i Guds ords muld. (Ordsp. 12:3) I den kristne menighed er der mange brødre og søstre som er blevet ved med at udvikle sig åndeligt. En broder der har været ældste i over tredive år, siger for eksempel: „Jeg har fået større og større værdsættelse af Bibelen. Hele tiden får jeg øjnene op for nye muligheder for at anvende dens principper og love. Min værdsættelse af forkyndelsen bliver også ved med at vokse.“

STYRK DIT VENSKAB MED GUD

11. Hvordan kan vi lære Jehova bedre og bedre at kende?

11 Hvis vi gerne vil fortsætte med at gøre fremskridt som kristne, må vi blive ved med at knytte os nærmere til Jehova som vores Far og Ven. Han ønsker at vi skal føle os trygge og elskede, ligesom et lille barn føler sig trygt sammen med sine kærlige forældre, og ligesom vi føler os trygge sammen med vores bedste ven. Et nært forhold til Jehova opstår selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid at lære Jehova at kende og opdyrke kærlighed til ham. Du må derfor være besluttet på at sætte tid af til daglig at læse i hans ord. Sørg også for at læse hvert eneste nummer af Vagttårnet og Vågn op! og alt det andet bibelske læsestof vi får.

12. Hvad skal vi gøre for at være kendt af Jehova?

12 Guds venner vokser åndeligt ved at bede inderlige bønner og komme sammen med de rigtige. (Læs Malakias 3:16). Jehovas „ører lytter til deres  bøn“. (1 Pet. 3:12) Som den kærlige Far Jehova er, lytter han til os når vi indtrængende beder ham om hjælp. Lad os derfor være „vedholdende i bønnen“. (Rom. 12:12) Uden Guds hjælp vil det være umuligt for os at bevare vores åndelige modenhed, for presset fra denne verden er så stort at vi ikke kan modstå det i egen kraft. Hvis vi ikke er vedholdende i bønnen, afskærer vi os selv fra den styrke Gud er villig til at give. Er du tilfreds med kvaliteten af dine bønner, eller har du behov for at gøre fremskridt på det område? — Jer. 16:19.

13. Hvorfor må vi komme sammen med vores trosfæller for at vokse åndeligt?

13 Jehova glæder sig over alle der „søger tilflugt hos ham“. (Nah. 1:7) Men selv efter at vi har lært Gud at kende, ønsker vi at komme regelmæssigt sammen med andre der kender ham. Eftersom vi lever i en verden der virker nedbrydende på os, gør vi klogt i at omgive os med opmuntrende brødre og søstre. Hvordan gavner det os? I menigheden finder vi venner der vil anspore os „til kærlighed og gode gerninger“. (Hebr. 10:24, 25) Den gensidige kærlighed Paulus skrev om til hebræerne, forudsætter at der findes et brodersamfund, et samfund af ligesindede trosfæller, en menighed. Man kan kun vise denne kærlighed hvis man kommer sammen med andre kristne. Sørg for regelmæssigt at krydse punkterne møde- og svardeltagelse af på din tjekliste.

14. Hvorfor er sindsændring og omvendelse en vedvarende proces?

14 Inden vi i sin tid blev kristne, havde vi ændret sind og omvendt os. Men sindsændring er en vedvarende proces. Fordi vi er ufuldkomne, er synden stadig i os — som en slange der ligger på lur, klar til at hugge. (Rom. 3:9, 10; 6:12-14) Lad os bevare klarsynet og ikke ignorere vores fejl. Heldigvis er Jehova tålmodig med os når vi kæmper for at få bugt med vores svagheder og gøre de nødvendige forandringer. (Fil. 2:12; 2 Pet. 3:9) En stor hjælp i denne kamp vil være at bruge vores tid og ressourcer på den rigtige måde og ikke på selviske gøremål. En søster skriver: „Jeg er opdraget i sandheden, men jeg voksede op med et andet syn på Jehova end de fleste. Jeg frygtede ham meget og var sikker på at jeg aldrig ville kunne gøre ham tilfreds.“ Til sidst følte søsteren sig åndeligt set „på gyngende grund“ fordi hun gang på gang gjorde noget forkert. „Det var ikke fordi jeg ikke elskede Jehova,“ fortsætter hun, „men fordi jeg ikke kendte ham godt nok. Efter mange intense bønner begyndte jeg imidlertid at vende om.“ Hun tilføjer: „Jeg følte mig som et lille barn Jehova holdt i hånden og hjalp over én forhindring ad gangen. Lige så blidt viste han mig hvad jeg måtte gøre.“

15. Hvad lægger Jesus og hans Far mærke til?

15 „Bliv ved med at tale til folket“ om den gode nyhed. Denne tilskyndelse fik Peter og de andre apostle af Guds engel efter at de mirakuløst var blevet udfriet af fængselet. (Apg. 5:19-21) Ja, ugentlig deltagelse i forkyndelsen er endnu et punkt på vores tjekliste. Jesus og hans Far lægger både mærke til vores tro og vores tjeneste. (Åb. 2:19) Ældstebroderen der blev citeret tidligere i artiklen, siger: „Forkyndelsen er dét det hele drejer sig om.“

16. Hvorfor er det godt for os at tænke over vores indvielse til Jehova?

16 Tænk ofte over din indvielse. Det dyrebareste vi ejer, er vores personlige forhold til Jehova. Han kender dem der tilhører ham. (Læs Esajas 44:5). Bed Jehova  hjælpe dig med at vurdere hvor stærkt og dybt dit forhold til ham er. Og glem aldrig datoen for din dåb, for din dåb er et symbol på den vigtigste beslutning du nogen sinde har truffet.

HOLD DIG NÆR TIL JEHOVA UANSET HVAD DER SKER

17. Hvorfor er udholdenhed en forudsætning for at kunne bevare et nært forhold til Jehova?

17 I sit brev til galaterne understregede Paulus vigtigheden af udholdenhed. (Gal. 6:9) Denne egenskab er mindst lige så vigtig for kristne i dag. Der vil komme prøvelser, men Jehova vil hjælpe dig. Bliv ved med at bede om hellig ånd. Du vil føle det som en befrielse når Jehova erstatter sorg med glæde og angst med fred. (Matt. 7:7-11) Tænk over dette: Når Jehova har omsorg for fuglene, hvor langt større omsorg har han så ikke for dig der elsker ham og har indviet dig til ham? (Matt. 10:29-31) Uanset hvilket pres du bliver udsat for, så forlad aldrig sandheden. Giv aldrig op! Når vi er kendt af Jehova, bliver vi rigt velsignet.

18. Hvad vil du gøre nu, efter at have „lært Gud at kende“?

18 Hvad skal du gøre hvis du for nylig har lært Jehova at kende og er blevet døbt? Så skal du lære ham endnu bedre at kende og vokse til åndelig modenhed. Men hvad så hvis du har været døbt i mange år? Så skal du også blive ved med at lade din kundskab om Jehova vokse og blive dybere. Vi må aldrig blive selvtilfredse og mene at der ikke er plads til forbedringer. Det er vigtigt at vi med jævne mellemrum går vores åndelige tjekliste igennem for at sikre os at vi holder os nær til Jehova — vores kærlige Far, Ven og Gud. — Læs 2 Korinther 13:5, 6.