Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) MARTS 2013

Jehova — en bolig for os

Jehova — en bolig for os

„Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation.“ — SL. 90:1.

1, 2. Hvordan har Guds tjenere forholdt sig til verden, og i hvilken forstand har de et hjem?

 FØLER du dig hjemme i denne verden? Hvis ikke, er du i godt selskab! Op gennem tiden har alle der virkelig har elsket Jehova, følt sig som fremmede i denne tingenes ordning. Om trofaste tjenere for Gud der flyttede fra lejrplads til lejrplads i Kana’ans land, siges der for eksempel at de ’offentligt bekendte at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet’. — Hebr. 11:13.

Kristi salvede disciple, hvis ’statsborgerskab er i himlene’, betragter ligeledes sig selv som „udlændinge og midlertidige indbyggere“ i denne verden. (Fil. 3:20; 1 Pet. 2:11) Kristi „andre får“ er heller „ikke en del af verden“, ligesom Jesus ikke var en del af verden. (Joh. 10:16; 17:16) Men Guds tjenere er ikke „hjemløse“. Nej, vi har det kærligste og tryggeste hjem man kan forestille sig, et hjem vi kan se med troens øjne. Moses skrev: „Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation.“ (Sl. 90:1) Hvordan var Jehova „en bolig“ for sine loyale tjenere i fortiden? Hvordan er han „en bolig“ for sit folk i dag? Og hvordan vil han i fremtiden være den eneste trygge bolig der findes?

JEHOVA — „EN BOLIG“ FOR SINE TJENERE I FORTIDEN

3. Hvilket emne, billede og lighedspunkt finder vi i Salme 90:1?

3 Ligesom meget andet billedsprog i Bibelen indeholder Salme 90:1 et emne, et billede og et lighedspunkt. Emnet er Jehova. Billedet er en bolig, eller et hjem. Jehova kan på mange måder sammenlignes med en bolig. For eksempel yder han sit folk beskyttelse, for han er jo selve indbegrebet af kærlighed. (1 Joh. 4:8) Han er også en  fredens Gud, der lader sine loyale tjenere „bo trygt“. (Sl. 4:8) Lad os nu se på hvordan han tog sig af de trofaste patriarker Abraham, Isak og Jakob.

4, 5. Hvordan var Gud „en bolig“ for Abraham?

4 Forestil dig hvordan Abraham, der dengang hed Abram, har haft det da han fik denne besked fra Jehova: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge . . . til det land som jeg vil vise dig.“ Hvis Abraham havde nogen betænkeligheder, er de sikkert forsvundet som dug for solen da han hørte Jehovas næste ord: „Jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort . . . Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande.“ — 1 Mos. 12:1-3.

5 Med disse ord lovede Jehova at være en tryg bolig for Abraham og hans efterkommere. (1 Mos. 26:1-6) Jehova holdt sit løfte. For eksempel forhindrede han både Egyptens farao og Gerars konge Abimelek i at krænke Sara og slå Abraham ihjel, og senere beskyttede han Isak og Rebekka i en lignende situation. (1 Mos. 12:14-20; 20:1-14; 26:6-11) Vi læser: „[Jehova] tillod intet menneske at udbytte dem, men for deres skyld retledte han konger: ’Rør ikke mine salvede, og gør ikke mine profeter noget ondt.’“ — Sl. 105:14, 15.

„Jeg forlader dig ikke“

6. Hvad bad Isak Jakob om at gøre, og hvad har Jakob måske tænkt?

6 Disse profeter indbefattede Abrahams barnebarn Jakob. Da Jakob skulle finde en hustru, sagde hans far, Isak, til ham: „Du må ikke tage en hustru af Kana’ans døtre. Bryd op, tag af sted til Paddan-Aram, til din morfader Betuels hus, og tag dig en hustru derfra af din morbroder Labans døtre.“ (1 Mos. 28:1, 2) Jakob adlød uden tøven. Han forlod sit trygge hjem i Kana’an for at begive sig ud på en flere hundrede kilometer lang rejse til Karan, sandsynligvis helt alene. (1 Mos. 28:10) Måske tænkte han: ’Hvor længe vil der mon gå inden jeg kommer tilbage? Vil min morbror tage godt imod mig og give mig en hustru der elsker Jehova?’ Men da Jakob nåede frem til Luz, omkring 100 kilometer fra Be’er-Sjeba, skete der noget som gav ham ro i sindet. Hvad var det?

7. Hvordan beroligede Gud Jakob?

7 I Luz viste Jehova sig for Jakob i en drøm og sagde: „Se, jeg er med dig og jeg vil bevare dig overalt hvor du går hen, og jeg vil føre dig tilbage til denne jord, for jeg forlader  dig ikke før jeg virkelig har gjort det som jeg har lovet dig.“ (1 Mos. 28:15) Hvor må disse kærlige ord have beroliget Jakob! Kan du se ham for dig da han vandrede videre, spændt på hvordan Jehova ville opfylde sit ord? Hvis du har forladt dit hjem, måske for at tjene i udlandet, har du sikkert været igennem det samme spekter af følelser som Jakob. Men du har uden tvivl også mærket at Jehova kærligt har taget sig af dig.

8, 9. Hvordan var Jehova „en bolig“ for Jakob, og hvad kan vi lære af det?

8 Da Jakob nåede frem til Karan, tog hans morbror Laban godt imod ham, og senere gav han ham Lea og Rakel som hustruer. Men Laban forsøgte at udnytte Jakob og ændrede hans løn ti gange! (1 Mos. 31:41, 42) Jakob udholdt dog den uretfærdige behandling i tillid til at Jehova ville blive ved med at tage sig af ham — og dét gjorde han! Da Gud befalede patriarken at vende tilbage til Kana’an, havde han fået „meget småkvæg og tjenestepiger og tjenere og kameler og æsler“. (1 Mos. 30:43) Fuld af taknemmelighed bad Jakob: „Jeg er uværdig til al den loyale hengivenhed og al den troskab som du har vist din tjener, for med blot min stav gik jeg over Jordan dér, og nu er jeg blevet til to lejre.“ — 1 Mos. 32:10.

9 Patriarkernes erfaringer fik Moses til i bøn at sige: „Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation.“ (Sl. 90:1) Hos Jehova „er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge“, så også i dag er han en varm og tryg bolig for sine loyale. (Jak. 1:17) Lad os se nærmere på hvordan.

JEHOVA — „EN BOLIG“ FOR OS I DAG

10. Hvordan kan vi være sikre på at Jehova vil blive ved med at være en tryg bolig for sine tjenere?

10 Forestil dig følgende situation: Du er i retten som vidne mod en international forbryderorganisation. Lederen er en intelligent, magtfuld og hensynsløs løgner og morder. Hvordan vil du have det når du ved dagens slutning træder ud af retsbygningen? Vil du føle dig tryg? Sikkert ikke! Du vil have god grund til at bede om beskyttelse. Dette scenarie illustrerer den situation Jehovas tjenere befinder sig i når de frimodigt vidner for Jehova og frygtløst afslører hans ondskabsfulde ærkefjende, Satan! (Læs Åbenbaringen 12:17). Men er det lykkedes Satan at gøre Guds tjenere tavse? Nej! Tværtimod trives vi åndeligt — og det kan der kun være en forklaring på: Jehova er vores tilflugt, vores „bolig“, især i disse sidste dage. (Læs Esajas 54:14, 17). Men vi er selvfølgelig kun beskyttet hvis vi ikke lader Satan lokke os ud af vores „bolig“.

Englene støtter og beskytter Guds tjenere

11. Hvad kan vi lære af patriarkerne?

11 Lad os se på endnu en ting vi kan lære af patriarkerne. Selvom de boede i Kana’ans land, holdt de sig adskilt fra landets indbyggere og hadede deres ugudelige og umoralske måde at leve på. (1 Mos. 27:46) Patriarkerne var principfaste mænd der ikke havde behov for en lang liste over hvad de måtte og ikke måtte. Det de vidste om Jehova og hans personlighed, var nok for dem. Fordi han var deres bolig, ønskede de ikke at komme så tæt på verden som de kunne. Nej, de holdt så stor afstand som overhovedet muligt. Det kan vi lære af! Har du samme indstilling som  patriarkerne, for eksempel når du skal vælge venner og underholdning? Desværre er der nogle brødre og søstre der, i hvert fald til en vis grad, føler sig hjemme i Satans verden. Hvis du har bare en snert af denne følelse, så bed Jehova om at hjælpe dig. Husk at denne verden tilhører Satan og er præget af hans kolde, egocentriske ånd. — 2 Kor. 4:4; Ef. 2:1, 2.

12. (a) Hvordan sørger Jehova for sin åndelige husstand? (b) Hvordan betragter du den hjælp Jehova giver?

12 Hvis vi skal kunne modstå Satans anslag, må vi tage imod den åndelige hjælp Jehova giver troens husstand, dem der gør ham til deres bolig. Denne hjælp indbefatter møderne, vores tilbedelse sammen i familien og „gaver i form af mennesker“ — hyrder som Gud har betroet den opgave at trøste og støtte os når vi møder udfordringer. (Ef. 4:8-12) Broder George Gangas, der i mange år var medlem af Det Styrende Råd, skrev: „Når jeg er sammen med [Guds folk], føler jeg at her er min familie, her har jeg hjemme, i dette åndelige paradis.“ Har du det også sådan?

13. Hvilken vigtig lære kan vi drage af Hebræerbrevet 11:13?

13 Noget andet vi kan lære af patriarkerne, er ikke at være bange for at være anderledes end folk i verden. Som nævnt i  indledningen ’bekendte de offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet’. (Hebr. 11:13) Er du besluttet på at vise at du er anderledes? Det er selvfølgelig ikke altid let. Men med Guds hjælp og dine trosfællers støtte kan du klare det. Husk at du ikke er alene. Alle der ønsker at tjene Jehova, må kæmpe en hård kamp! (Ef. 6:12) Men vi kan vinde kampen hvis vi stoler på Jehova og gør ham til vores trygge bolig.

14. Hvilken ’by’ ventede Abraham på?

14 Det er også vigtigt at vi efterligner Abraham ved at holde blikket rettet mod sejrsprisen. (2 Kor. 4:18) Apostelen Paulus skrev at Abraham „ventede på byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud“. (Hebr. 11:10) „Byen“ var det messianske rige, og denne ’by’ måtte Abraham selvfølgelig vente på. Det behøver vi på en måde ikke, for Riget hersker nu i himmelen. Og der er stribevis af vidnesbyrd om at det snart vil overtage det fulde herredømme over jorden. Er  dette rige virkeligt for dig? Påvirker det dit livssyn, din holdning til verden og din måde at prioritere på? — Læs 2 Peter 3:11, 12.

JEHOVA VIL FORTSAT VÆRE VORES „BOLIG“

15. Hvilken fremtid går de der sætter deres lid til den nuværende verden, i møde?

15 I takt med at Satans verden nærmer sig sin afslutning, vil dens „veer“ blive større. (Matt. 24:7, 8) Forholdene vil uundgåeligt blive værre under den store trængsel. Infrastrukturen vil bryde sammen, og folk vil frygte for deres liv. (Hab. 3:16, 17) I ren og skær desperation vil de søge tilflugt „i hulerne og i bjergenes klipper“. (Åb. 6:15-17) Men hverken i bogstavelige huler eller hos bjerglignende politiske og kommercielle organisationer vil der være nogen beskyttelse at finde.

16. Hvordan bør vi betragte den kristne menighed, og hvorfor?

16 Jehovas tjenere vil imidlertid være i sikkerhed i deres „bolig“, Jehova Gud. Ligesom profeten Habakkuk vil de „juble af glæde over Jehova“. Ja, de vil ’juble over deres frelses Gud’. (Hab. 3:18) Hvordan vil Jehova være „en bolig“ i den kaotiske tid der kommer? Det må vi vente og se. Men én ting kan vi være sikre på: ’Den store skare’ vil fortsat være en organiseret gruppe som er parat til at reagere på Guds ledelse, nøjagtig ligesom israelitterne var det da de gik ud af Egypten. (Åb. 7:9; læs 2 Mosebog 13:18). Anvisningerne vil komme på teokratisk vis, efter al sandsynlighed gennem menighedsordningen. Ja, de mange tusind menigheder i hele verden ser ud til at være nært forbundet med de beskyttende „inderste kamre“ der er profeteret om i Esajas 26:20. (Læs). Værdsætter du møderne? Reagerer du prompte på den vejledning Jehova giver gennem menighedsordningen? — Hebr. 13:17.

17. Hvordan er Jehova „en bolig“ for de loyale der er døde?

17 Selv trofaste tjenere der dør inden den store trængsel begynder, er i sikkerhed hos Jehova, deres „bolig“. Hvordan det? Jo, længe efter at de trofaste patriarker var døde, sagde Jehova til Moses: „Jeg er . . . Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.“ (2 Mos. 3:6) Jesus citerede disse ord og tilføjede: „Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Luk. 20:38) Ja, i Jehovas øjne er de loyale der er døde i trofasthed, så godt som levende; de vil med garanti blive oprejst. — Præd. 7:1.

18. Hvordan vil Jehova på en helt særlig måde være „en bolig“ for sit folk i den nye verden?

18 I den nye verden der ligger lige forude, vil Jehova blive „en bolig“ for sit folk på endnu en måde. Åbenbaringen 21:3 siger: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem.“ Kristus Jesus vil repræsentere Jehova som konge i Riget, og det er på denne måde Jehova vil „bo“ hos sine jordiske undersåtter i de første tusind år. Derefter vil Jesus overgive Riget til sin Far, efter at have gennemført hans hensigt med jorden. (1 Kor. 15:28) Til den tid vil den fuldkomne menneskehed ikke længere have behov for Jesus som mellemmand; Jehova vil være hos dem. Hvilke vidunderlige perspektiver! Lad os derfor efterligne fortidens trofaste generationer ved at gøre Jehova til vores „bolig“ allerede nu.