Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JANUAR 2013

Lad ikke din fortid hindre din tjeneste

Lad ikke din fortid hindre din tjeneste

„Jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran.“ — FIL. 3:13.

1-3. (a) Hvad er fortrydelse, og hvordan kan denne følelse påvirke os? (b) Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel?

EN DIGTER skrev: „Af alle de triste ord der er talt og skrevet, er de sørgeligste: ’Det kunne have været’!“ Digteren, som hed J.G. Whittier, sigtede til det vi fortryder, de ting vi ville ønske vi havde gjort anderledes. „Fortrydelse“ er en følelse af sorg eller skuffelse der kommer fordi vi enten har gjort noget eller har undladt at gøre noget. Vi har alle gjort noget som vi ville ønske at vi kunne gøre om. Hvad fortryder du?

2 Nogle har begået store fejltagelser i deres liv, måske endda alvorlige synder. Andre har måske ikke gjort noget helt så slemt, men de spekulerer på om nogle af de valg de har truffet, virkelig var de bedste. For nogle har det været muligt at lægge fortiden bag sig og komme videre med deres liv. Men andre plages konstant af et „hvis bare“ når det gælder deres fortid. (Sl. 51:3) Hvilken kategori tilhører du? Ville du ønske at du kunne tjene Gud uden at have noget at fortryde — i det mindste fra nu af? Er der et eksempel fra det virkelige liv som vi kan lære af? Ja, det er der — apostelen Paulus.

3 I løbet af sit liv begik Paulus nogle forfærdelige fejl, men han traf også nogle kloge valg. Han fortrød inderligt det han tidligere havde gjort, men han lærte også at glæde sig over livet ved trofast at tjene Gud. Lad os se hvad hans eksempel kan lære os om ikke at dvæle ved de ting vi fortryder.

PAULUS’ FORTID

4. Hvad gjorde Paulus som ung farisæer?

4 Som ung farisæer gjorde Paulus nogle ting han senere fortrød. For eksempel førte han an i den voldsomme forfølgelse af Kristi disciple. Bibelen fortæller  at Saulus (senere kendt som Paulus) straks efter at Stefanus havde lidt martyrdøden, „begyndte . . . at fare voldsomt frem mod menigheden. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.“ (Apg. 8:3) Bibelforskeren Albert Barnes forklarer at det græske ord der gengives med „fare voldsomt frem“, er „et stærkt udtryk der betegner den nidkærhed og det raseri hvormed [Saulus] deltog i forfølgelsen“. Ja, „Saulus rasede mod kirken som et vildt dyr“, siger Barnes. Som en nidkær jøde troede Saulus at det var hans gudgivne pligt at knuse kristendommen. Så han forfulgte brutalt de kristne og „åndede trussel og mord imod . . . både mænd og kvinder“, for at udrydde dem. — Apg. 9:1, 2; 22:4. *

5. Forklar hvordan Saulus blev omvendt fra at forfølge Jesu disciple til at forkynde om Jesus.

Saulus havde til hensigt at tage til Damaskus, slæbe disciplene ud af deres hjem og føre dem til Jerusalem så de kunne blive dømt af Sanhedrinet. Men det lykkedes ham ikke, for det var den kristne menigheds hoved han kæmpede mod. (Ef. 5:23) Da Saulus var på vej til Damaskus, blev han standset af Jesus og blindet af et mirakuløst lys. Jesus sendte derefter Saulus til Damaskus, hvor han skulle afvente yderligere besked. Vi ved hvad der videre skete. — Apg. 9:3-22.

6, 7. Hvad viser at Paulus var sig sin smertelige fortid bevidst?

6 Paulus’ syn på hvad der var af værdi, ændrede sig da han blev kristen. I stedet for at være en aggressiv fjende af kristendommen blev han nu en glødende fortaler for den. Han skrev senere om sig selv: „I har naturligvis hørt om min adfærd tidligere i jødedommen, at jeg til overmål blev ved med at forfølge Guds menighed og søgte at udrydde den.“ (Gal. 1:13) I sine breve til korintherne, filipperne og Timoteus nævnte han igen sin fortid. (Læs 1 Korinther 15:9; Fil. 3:6; 1 Tim. 1:13) Paulus var ikke stolt over at skrive sådan om sig selv, men han prøvede heller ikke at lade som om intet af det var sket. Han var udmærket klar over at han havde begået nogle alvorlige fejl. — Apg. 26:9-11.

7 Bibelforskeren Frederic W. Farrar henviser til Saulus’ andel „i den grusomme forfølgelse“. Han tilføjer at det kun er når vi tager betydningen af denne sørgelige periode i Paulus’ liv med i betragtning, at vi „forstår hvor tynget han har været af skyldfølelse, og hvilken hån og spot han blev udsat for fra ondsindede fjender“. Måske kom Paulus ud for at brødre der mødte ham for første gang i de menigheder han besøgte, sagde: ’Nå, så du er Paulus — var det ikke dig der forfulgte os?’ — Apg. 9:21.

8. Hvordan betragtede Paulus den barmhjertighed og kærlighed Jehova og Jesus havde vist ham, og hvad lærer det os?

8 Paulus var dog klar over at det kun var på grund af Guds ufortjente godhed at han kunne udføre sin tjeneste. Han nævner denne egenskab hos Gud omkring 90 gange i sine 14 breve — mere end nogen anden bibelskribent. (Læs 1 Korinther 15:10). Paulus havde dyb værdsættelse af den barmhjertighed der var blevet vist ham, og han ville gerne sikre sig at det ikke var forgæves at han havde fået del i Guds ufortjente godhed. Så han ’sled mere’ end alle de andre apostle. Hans eksempel viser klart  at Jehova, hvis vi bekender vores synder og ændrer kurs, er villig til at slette selv alvorlige synder på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Det er godt at vide for dem der finder det svært at tro på at Kristi offer også er til gavn for dem personligt! (Læs 1 Timoteus 1:15, 16). Selvom Paulus havde været en fanatisk forfølger af Kristus, kunne han skrive: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ (Gal. 2:20; Apg. 9:5) Ja, Paulus lærte hvordan man kan tjene Gud uden at gøre noget der fører til yderligere skyldfølelse. Er det også noget du har lært?

Paulus lod ikke sin fortid hindre ham i at tjene Jehova

ER DER NOGET DU FORTRYDER?

9, 10. (a) Hvilke ting kunne vi måske fortryde? (b) Hvorfor er det forkert at blive ved med at bekymre sig om fortiden?

9 Har du gjort noget som du nu fortryder? Har du spildt kostbar tid og energi på at stræbe efter det forkerte? Har du gjort noget der er gået ud over andre? Eller måske er der noget andet du tænker tilbage på med sorg og fortrydelse. Spørgsmålet er: Hvad kan du gøre ved det?

10 Mange bekymrer sig. Men hvis man konstant bekymrer sig, piner og plager man sig selv. Det skaber uro og ængstelse og er opslidende. Løser man nogen problemer ved at bekymre sig? Nej, ikke et eneste! Forestil dig at du prøver at bevæge dig fremad ved i timevis at sidde og gynge i en gyngestol; du bruger en masse energi men kommer ingen vegne! I stedet for at bekymre dig må du gøre noget positivt for at løse problemet. Du kan sige undskyld til den du har såret, og måske få genopbygget det gode forhold. Du kan undgå det der fik dig til at gøre noget forkert, og på den måde forhindre fremtidige problemer. Det kan også være at du simpelt hen må leve med konsekvenserne af det du har gjort. Men bekymringer virker lammende og kan gøre det umuligt for dig at  tjene Gud fuldt ud. Og man bliver ikke belønnet for at bekymre sig!

11. (a) Hvordan kan vi få del i Jehovas barmhjertighed og loyale hengivenhed? (b) Hvad må vi ifølge Bibelen gøre for at opnå fred i sindet når vi har begået fejltrin?

11 Nogle er tilbøjelige til at lade tidligere fejltrin overvælde dem i en sådan grad at de føler sig uværdige i Guds øjne. De føler måske ikke at de fortjener Guds barmhjertighed, enten fordi de har begået for mange eller for alvorlige fejl. Men sandheden er at uanset hvad de tidligere har gjort, kan de angre, vende om og bede Gud om tilgivelse. (Apg. 3:19) Jehovas barmhjertighed og loyale hengivenhed omfatter også dem. Jehova vil kærligt tilgive enhver der er ydmyg og ærlig, og som oprigtigt fortryder sine synder. Han tilgav Job, som sagde: „Jeg . . . angrer [„fortryder virkelig“, fdn.] i støv og aske.“ (Job 42:6) Bibelen fortæller os hvad vi må gøre for at opnå fred i sindet: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ (Ordsp. 28:13; Jak. 5:14-16) Vi kan altså bekende vores synder over for Gud, bede om hans tilgivelse og tage skridt til at rette det forkerte. (2 Kor. 7:10, 11) Hvis vi har gjort det, kan vi glæde os over Jehovas barmhjertighed, for han ’tilgiver i rigt mål’. — Es. 55:7.

12. (a) Hvordan kan vi følge Davids eksempel når vi har dårlig samvittighed? (b) I hvilken forstand har Jehova fortrudt noget, og hvorfor er det godt at vide? (Se rammen).

12 Bønnen har stor kraft; gennem den kan vi få Guds hjælp. David gav udtryk for sine inderste følelser og sin tro i en bøn der er bevaret i Salmernes Bog. (Læs Salme 32:1-5). David indrømmede at hans forsøg på at undertrykke sin dårlige samvittighed udmattede ham. Han led åbenbart både mentalt og fysisk og havde mistet glæden fordi han ikke bekendte sine overtrædelser. Det var først da han bekendte sine synder for Gud, at han blev tilgivet og følte lindring. Jehova besvarede Davids bønner og gav ham styrke til at komme videre med sit liv og udrette noget godt. Hvis du beder af et oprigtigt hjerte, kan du også have tillid til at Jehova vil lytte opmærksomt til din bøn. Hvis du føler skyld på grund af noget du tidligere har gjort, må du gøre hvad du kan for at rette op på det og så tro på Jehovas forsikring om at han har tilgivet dig! — Sl. 86:5.

SE FREMAD

13, 14. (a) Hvad er det vigtigste vi kan være optaget af nu? (b) Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at analysere vores nuværende situation?

13 Det er blevet sagt at livet skal forstås baglæns, men må leves forlæns. Så i stedet for at bekymre os om fortiden bør  vi være optaget af nutiden og fremtiden. Spørg dig selv: ’Vil jeg en dag komme til at fortryde de valg jeg træffer, og måske ønske at jeg havde gjort tingene på en anden måde? Tjener jeg trofast Jehova så der ikke senere vil være noget jeg fortryder?’

14 Nu hvor den store trængsel er så nær, ønsker vi ikke at være plaget af urolige tanker som: ’Kunne jeg have gjort mere i tjenesten for Gud? Hvorfor var jeg ikke pioner da jeg havde muligheden for det? Hvad forhindrede mig i at tragte efter at blive menighedstjener? Gjorde jeg alt hvad jeg kunne, for at iføre mig den nye personlighed? Hører jeg mon til den slags mennesker Jehova ønsker i sin nye verden?’ I stedet for at lade sådanne tanker bekymre os, må vi bruge dem til at analysere os selv og sikre os at vi giver det bedste vi har, i tjenesten for Jehova. Ellers ville vi måske blive ved med at træffe valg der kunne give os grund til at fortryde endnu mere. — 2 Tim. 2:15.

FORTRYD ALDRIG AT DU HAR VALGT AT TJENE JEHOVA

15, 16. (a) Hvilke ofre har mange bragt for at sætte tjenesten for Gud først i livet? (b) Hvorfor skal vi ikke fortryde de ofre vi har bragt for at sætte Rigets interesser først?

15 Hvad med jer der har bragt ofre for at tjene Jehova på heltidsbasis? Måske har du givet afkald på en lovende karriere eller en indbringende forretning og forenklet dit liv for at have mere tid til Rigets interesser. Eller måske er du forblevet ugift, eller har som gift valgt ikke at få børn, for at tjene på Betel, være på det internationale byggehold, i rejsetjenesten eller missionærtjenesten — noget der ellers ikke ville have været muligt for dig. Fortryder du dine beslutninger nu hvor du er blevet ældre? Føler du at dine ofre var unødvendige eller blev bragt på et forkert tidspunkt? Nej, selvfølgelig ikke!

16 Du traf disse beslutninger på grund af din dybe kærlighed til Jehova og dit oprigtige ønske om at hjælpe andre der gerne ville tjene ham. Der er ingen grund til at tro at du ville have fået et bedre liv hvis du havde truffet nogle andre valg. Du kan have den store tilfredshed at vide at du gjorde hvad der var det rigtige i dit tilfælde. Og du kan glæde dig over at du har gjort dit bedste for at tjene Jehova. Han vil ikke glemme de ofre du har bragt. I det kommende, virkelige liv vil han belønne dig med velsignelser der langt overgår din forestillingsevne! — Sl. 145:16; 1 Tim. 6:19.

TJEN MED FREMTIDEN FOR ØJE

17, 18. (a) Hvad hjalp Paulus til at tjene Gud uden at lade sig tynge af det han fortrød? (b) Hvad er du besluttet på med hensyn til din fortid, nutid og fremtid?

17 Hvad hjalp Paulus til at tjene Gud uden at lade sig tynge af det han fortrød? Han sagde at han glemte det der var bagved, og jagede frem mod målet. (Læs Filipperne 3:13, 14). Paulus blev ikke ved med at dvæle ved den forkerte kurs han havde fulgt før han forlod jødedommen. I stedet koncentrerede han sig helt og fuldt om at forblive trofast så han kunne modtage det evige livs belønning.

18 Vi kan alle følge princippet bag Paulus’ ord. I stedet for at bekymre os over fortiden og dvæle ved noget vi ikke kan ændre, bør vi ’række efter det der er foran’. Måske kan vi ikke fuldstændig glemme de fejl vi har begået, men vi behøver ikke hele tiden gå rundt og føle skyld på grund af dem. Vi kan bestræbe os for at lægge fortiden bag os og tjene Gud efter bedste evne nu — mens vi ser frem til en strålende fremtid!

^ par. 4 Det at kvinder gentagne gange nævnes blandt dem der blev forfulgt af Paulus, viser at de havde en stor andel i udbredelsen af kristendommen i det første århundrede, sådan som de også har i dag. — Sl. 68:11.