Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) NOVEMBER 2012

„Lær mig at gøre din vilje“

„Lær mig at gøre din vilje“

„Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.“ — SL. 143:10.

1, 2. Hvordan vil det gavne os at tage Guds vilje i betragtning, og hvilket eksempel vil vi se på?

HAR du prøvet at bruge et digitalt kortsystem? At se sin destination ovenfra på et luftfoto kan hjælpe en til at finde den bedste rute. Et lignende princip gør sig gældende når vi skal træffe vigtige beslutninger. At se tingene oppefra ligesom Skaberen gør, vil sætte os i stand til at ’gå på den vej’ Jehova godkender. — Es. 30:21.

2 I det meste af sit liv var kong David i fortidens Israel et fantastisk eksempel på en der tog Guds vilje i betragtning. Lad os se på nogle episoder i Davids liv og finde ud af hvad vi kan lære af denne mand hvis hjerte var helt med Jehova Gud. — 1 Kong. 11:4.

DAVID SATTE JEHOVAS NAVN HØJT

3, 4. (a) Hvad fik David til at gå imod Goliat? (b) Hvordan betragtede David Guds navn?

3 Tænk på situationen hvor den unge David gik imod filisterkrigeren Goliat. Hvad fik ham til at udfordre en fuldt udrustet kæmpe på næsten tre meter? (1 Sam. 17:4, fdn.) Var det hans mod? Eller hans tillid til Gud? Begge egenskaber hjalp ham til at udføre denne tapre handling. Men det var især respekt for Jehova og hans store navn der motiverede David til at gå imod den gigantiske kriger. Indigneret spurgte David: „Hvem er den uomskårne filister, siden han smæder den levende Guds slagrækker?“ — 1 Sam. 17:26.

4 David konfronterede Goliat idet han sagde: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du  har smædet.“ (1 Sam. 17:45) I fuld tillid til den sande Gud gjorde David det af med filisterkæmpen med en enkelt sten fra sin slynge. Ikke kun ved denne lejlighed men gennem hele sit liv stolede David på Jehova og satte Guds navn over alt andet. David tilskyndede endda sine israelitiske landsmænd til at ’rose sig af Jehovas hellige navn’. — Læs Første Krønikebog 16:8-10.

5. Hvad kan du komme ud for som kunne sammenlignes med Goliats hån?

5 Er du stolt af at have Jehova som din Gud? (Jer. 9:24) Hvordan reagerer du hvis naboer, kolleger, klassekammerater eller nogle i din familie taler dårligt om Jehova og gør grin med hans Vidner? Står du op for Jehovas navn hvis nogen håner det, i tillid til at Jehova vil være med dig? Det er rigtigt at der er „en tid til at tie“, men vi må ikke skamme os over at være Jehovas Vidner og disciple af Jesus. (Præd. 3:1, 7; Mark. 8:38) Vi bør være taktfulde og høflige over for folk der ikke er velvilligt indstillet, men skal ikke blive som de israelitter der ’blev skrækslagne og meget bange’ da de hørte Goliats hånende ord. (1 Sam. 17:11) Nej, lad os beslutsomt gøre hvad vi kan for at hellige Jehovas navn. Vores ønske er at lære folk Jehova at kende som den Gud han virkelig er. Vi bruger hans skrevne ord for at hjælpe andre til at se vigtigheden af at komme nær til Gud. — Jak. 4:8.

6. Hvad ønskede David at opnå ved at tage kampen op mod Goliat, og hvad bør være det vigtigste for os?

6 Davids møde med Goliat lærer os også noget andet vigtigt. Da David løb ud til slagrækken, spurgte han: „Hvad vil man gøre med den mand som slår den filister dér ihjel og fjerner forsmædelsen over Israel?“ Som svar gentog folkene det de tidligere havde sagt: „Den mand som slår [Goliat] ihjel, ham vil kongen gøre meget rig, og han vil give ham sin datter.“ (1 Sam. 17:25-27) Men det vigtigste for David var ikke at opnå en materiel belønning. Han havde et mere ophøjet mål, nemlig at herliggøre den sande Gud. (Læs Første Samuelsbog 17:46, 47). Hvad med os? Går vi mest op i at skabe os et navn ved at skaffe os en formue og blive fremtrædende i verden? Nej, vi ønsker sikkert at være som David, der sang: „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Sl. 34:3) Måtte vi derfor stole på Gud og sætte hans navn over vores eget. — Matt. 6:9.

7. Hvordan kan vi opbygge den stærke tro vi har brug for når vi møder folk der ikke er gunstigt stemt?

7 Kun fordi den unge David havde fuldstændig tillid til Jehova, kunne han stille sig så modigt op imod Goliat. Hans stærke tillid skyldtes blandt andet at han som hyrdedreng havde mærket Guds hjælp. (1 Sam. 17:34-37) Vi har også brug for tro og tillid for at kunne holde ud i tjenesten, især når vi møder nogle som ikke er gunstigt stemt. En sådan tro kan vi opbygge ved at stole på at Gud vil hjælpe os i vores hverdag. Vi kan for eksempel tage den udfordring op som det kan være at indlede bibelske samtaler med folk vi tilfældigvis kommer til at sidde ved siden af i offentlige transportmidler. Vi bør også henvende os til dem vi møder på gaden når vi er ude at forkynde fra hus til hus. — Apg. 20:20, 21.

DAVID VENTEDE PÅ JEHOVA

Hvad afholdt David fra at tage Sauls liv da muligheden opstod?

8, 9. Hvordan viste David i sit forhold til kong Saul at han holdt sig Jehovas vilje for øje?

8 Et andet eksempel på at David var  villig til at stole på Jehova, havde at gøre med Saul — Israels første konge. Tre gange forsøgte den misundelige Saul at spidde David til væggen med et spyd, men hver gang undveg David, og han nægtede at gøre gengæld. Til sidst flygtede han fra Saul. (1 Sam. 18:7-11; 19:10) Så tog Saul 3000 udvalgte mænd fra hele Israel og drog af sted for at søge efter David. (1 Sam. 24:2) På et tidspunkt gik Saul uden at vide af det ind i netop den hule hvor David og hans mænd var. David kunne have udnyttet situationen til at få ram på kongen som truede ham på livet. Det var jo trods alt Guds vilje at David skulle erstatte Saul som konge i Israel. (1 Sam. 16:1, 13) Og hvis David havde lyttet til sine mænd, ville kongen faktisk være blevet slået ihjel. Men David sagde: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at handle sådan mod min herre, mod Jehovas salvede.“ (Læs Første Samuelsbog 24:4-7). Saul var stadig Guds salvede konge, og eftersom Jehova endnu ikke havde fjernet ham, ønskede David ikke at berøve ham kongedømmet. Ved kun at skære en flig af Sauls ærmeløse overklædning viste David at han ikke havde nogen intentioner om at skade Saul. — 1 Sam. 24:11.

9 David viste igen respekt for Guds salvede da han så kongen for sidste gang. Situationen var den at David og Abisjaj kom til et sted hvor Saul havde slået lejr. De fandt ham sovende, og Abisjaj konkluderede at Gud havde overgivet Davids fjende i hans hånd. Han tilbød at spidde Saul til jorden med et spyd, men det tillod David ikke. (1 Sam. 26:8-11) Fordi David altid søgte Guds vejledning, vaklede han ikke i sin beslutning trods Abisjajs indtrængende opfordringer.

10. Hvilken svær situation kunne vi komme i, og hvad vil hjælpe os til at stå fast?

10 Vi kunne også komme i den svære situation at nogle vi er sammen med, prøver at presse os til at følge deres menneskelige ræsonnementer i stedet for at støtte os i at gøre Jehovas vilje. Ligesom Abisjaj vil nogle måske endda opfordre os til at gøre noget bestemt uden at tage Guds vilje i betragtning. For at kunne stå fast må vi have for øje hvordan Jehova ser på sagen, og være besluttede på at holde os til hans veje.

11. Hvad har du lært af David med hensyn til altid at have Guds vilje i tanke?

 11 David bad til Jehova Gud: „Lær mig at gøre din vilje.“ (Læs Salme 143:5, 8, 10). I stedet for at stole på sin egen opfattelse eller følge et andet menneskes tilskyndelser var David ivrig efter at lade sig oplære af Gud. Han ’grundede over alt hvad Jehova havde gjort, og grublede over Guds hænders værk’. Vi kan også lære Guds vilje at kende ved at fordybe os i Skrifterne og grunde over de mange bibelske beretninger om hvordan Jehova har taget sig af mennesker.

DAVID FORSTOD PRINCIPPERNE BAG LOVEN

12, 13. Hvorfor hældte David det vand som hans tre mænd bragte ham, ud på jorden?

12 Davids forståelse af Lovens principper og hans ønske om at leve efter dem er også noget vi kan lære af. Tænk over hvad der skete da David længtes efter at få ’noget vand at drikke fra cisternen i Betlehem’. Tre af Davids mænd tiltvang sig adgang til byen — der på det tidspunkt var besat af filistrene — og bragte vandet med tilbage. „David ville dog ikke drikke det, men udgød det for Jehova,“ fortæller beretningen. Hvorfor? David forklarede: „Af respekt for min Gud kunne det aldrig falde mig ind at gøre dette! Skulle jeg drikke disse mænds blod og dermed deres sjæl? For det var med fare for deres sjæl de bragte det hertil.“ — 1 Krøn. 11:15-19.

Hvad kan vi lære af at David nægtede at drikke det vand som hans mænd hentede til ham?

13 David vidste ud fra Loven at blod skulle udgydes for Jehova og ikke måtte spises. Han forstod også hvorfor det var sådan. David vidste at „kødets sjæl er i blodet“. Men her var der jo tale om vand, ikke blod. Hvorfor nægtede David at drikke det? Fordi han forstod princippet bag buddet i Loven. For David var vandet lige så dyrebart som de tre mænds blod, og derfor var det utænkeligt for ham at drikke vandet. Hans konklusion var at han i stedet for at drikke det måtte hælde det ud på jorden. — 3 Mos. 17:11; 5 Mos. 12:23, 24.

14. Hvad hjalp David til at få Jehovas syn på tingene?

 14 David prøvede at gøre Guds lov til en del af sig selv. Han sang: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ (Sl. 40:8) David studerede Guds lov og grundede dybt over den. Han stolede på visdommen i Jehovas bud, og derfor var han meget opsat på ikke blot at følge Lovens bogstav, men også ånden i Loven. Når vi studerer Bibelen, vil det være klogt af os at grunde over det vi læser, og gemme det i vores hjerte, for så vil vi kende Jehovas syn på tingene når vi skal træffe en afgørelse.

15. Hvordan viste Salomon at han havde mistet respekten for Guds lov?

15 Davids søn Salomon blev rigt velsignet af Jehova. Men efterhånden holdt han op med at vise respekt for Guds lov. Han ignorerede Jehovas bud om at en israelitisk konge ’ikke måtte tage sig mange hustruer’. (5 Mos. 17:17) Faktisk giftede Salomon sig med mange fremmede kvinder, og da han blev gammel, „havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder“. Uanset hvordan Salomon har ræsonneret, gjorde han „hvad der var ondt i Jehovas øjne og fulgte ikke Jehova helt og fuldt som sin fader David“. (1 Kong. 11:1-6) Hvor er det vigtigt at vi retter os efter de love og principper der findes i Guds ord! Dette gælder ikke mindst hvis man overvejer at gifte sig.

16. Hvordan berører buddet om kun at gifte sig „i Herren“ dem der ønsker at finde en ægtefælle?

16 Hvad vil du gøre hvis en ikketroende viser dig romantisk interesse? Har du samme holdning til Jehovas lov som David havde, eller ligner du mere Salomon? Sande kristne har fået påbud om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Hvis en kristen vælger at gifte sig, bør det altså være med en trosfælle. Og hvis vi forstår ånden i denne bibelske vejledning, vil vi ikke bare lade være med at gifte os med en der har en anden tro — vi vil også afvise romantiske tilnærmelser fra en sådan.

17. Hvad kan hjælpe os til ikke at blive fanget i pornografiens snare?

17 Hvis vi følger Davids eksempel med hensyn til oprigtigt at søge Guds ledelse, vil det også hjælpe os til at modstå fristelsen til at se på pornografiske billeder. Læs de følgende skriftsteder, tænk over de principper de indeholder, og prøv at forstå Jehovas syn på sagen. (Læs Salme 119:37; Mattæus 5:28, 29; Kolossenserbrevet 3:5). Når vi grunder over hans ophøjede normer, vil vi kunne undgå pornografiens snare.

HUSK ALTID HVORDAN GUD SER PÅ TINGENE

18, 19. (a) Hvad hjalp David til at blive ved med at have Guds godkendelse selvom han var ufuldkommen? (b) Hvad er du besluttet på?

18 David var et rigtig godt eksempel på mange områder, men han begik også flere alvorlige synder. (2 Sam. 11:2-4, 14, 15, 22-27; 1 Krøn. 21:1, 7) Gennem hele sit liv viste David dog en angrende indstilling hver gang han havde begået en fejl. Han vandrede for Guds ansigt „med uangribeligt hjerte“. (1 Kong. 9:4) Hvad betyder det? At David prøvede at handle i harmoni med Jehovas vilje.

19 Selvom vi er ufuldkomne, kan vi beholde Jehovas godkendelse. Lad os med dette mål for øje flittigt studere Guds ord, grunde over det vi lærer, og beslutsomt leve efter det vi får ned i hjertet. Så vil vi i virkeligheden bede ligesom salmisten der kom med denne ydmyge anmodning til Jehova: „Lær mig at gøre din vilje.“