Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) SEPTEMBER 2012

Jehova kalder sit lykkelige folk sammen

Jehova kalder sit lykkelige folk sammen

„Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene og den fastboende udlænding hos dig.“ — 5 MOS. 31:12.

1, 2. Hvad vil vi lære om de teokratiske stævner i denne artikel?

INTERNATIONALE stævner og områdestævner har været en del af Jehovas Vidners historie lige så længe de fleste af os kan huske. Mange af os har overværet adskillige af disse opmuntrende stævner i tidens løb.

2 For flere tusind år siden holdt Guds folk også hellige stævner. Vi vil se på nogle bibelske fortilfælde for nutidens stævner, lægge mærke til lighederne mellem stævner før og nu og sætte fokus på hvordan det gavner os at overvære disse sammenkomster. — Sl. 44:1; Rom. 15:4.

VIGTIGE STÆVNER PÅ BIBELENS TID OG I NYERE TID

3. (a) Hvad skete der ved det første store stævne som nævnes i Bibelen? (b) Hvordan blev israelitterne kaldt sammen?

3 Det første store stævne der nævnes i Bibelen, fandt sted da israelitterne samledes ved foden af Sinaj Bjerg for at få instruktioner fra Jehova. Det var virkelig en skelsættende begivenhed i den rene tilbedelses historie. Ved denne særlige lejlighed, som de tilstedeværende utvivlsomt aldrig glemte, demonstrerede Jehova sin magt over for israelitterne da han gav dem sin lov. (2 Mos. 19:2-9, 16-19; læs Anden Mosebog 20:18; Femte Mosebog 4:9, 10). Den dag ændredes israelitternes forhold til Gud. Ikke længe efter fortalte Jehova Moses hvordan han skulle sammenkalde folket. Han befalede Moses at lave to sølvtrompeter som skulle bruges når „hele forsamlingen“ skulle møde op „ved indgangen til mødeteltet“. (4 Mos. 10:1-4) Prøv at forestille dig hvor begejstret folket var ved sådanne lejligheder!

4, 5. Hvorfor var de stævner der blev organiseret af Moses og Josua, særlig vigtige?

 4 Hen imod slutningen af israelitternes 40 års vandring i ørkenen, på et ret kritisk tidspunkt i den forholdsvis nye nations historie, kaldte Moses sine landsmænd sammen til et stævne. De stod på tærskelen til det lovede land, så det var det helt rigtige tidspunkt for Moses at minde sine brødre om alt det Jehova havde gjort for dem, og alt det han ville gøre for dem i fremtiden. — 5 Mos. 29:1-15; 30:15-20; 31:30.

5 Måske var det ved dette stævne at Moses fortalte om hvordan Guds folk regelmæssigt skulle samles og undervises. Ved løvhyttefesten i sabbatsårene skulle mænd, kvinder, børn og fastboende udlændinge i Israel samle sig på det sted Jehova valgte, ’for at høre og for at lære og således frygte Jehova og tage vare på at følge alle lovens ord’. (Læs Femte Mosebog 31:1, 10-12). Allerede på dette tidlige tidspunkt i Guds folks historie stod det altså klart at folket jævnligt skulle samles for at høre og grunde over Jehovas ord og hensigter. Da israelitterne havde fuldført indtagelsen af det lovede land, men stadig var omgivet af hedenske nationer, samlede Josua hele Israel for at styrke alle i deres beslutning om at forblive loyale over for Jehova. Ved den lejlighed aflagde de et højtideligt løfte om at de ville tjene Gud. — Jos. 23:1, 2; 24:1, 15, 21-24.

6, 7. Hvilke epokegørende stævner har Jehovas folk holdt i nyere tid?

6 I Jehovas folks nyere historie er der også blevet holdt epokegørende stævner hvor man bekendtgjorde organisationsmæssige ændringer eller en klarere forståelse af visse skriftsteder. (Ordsp. 4:18) Det første store stævne Bibelstudenterne holdt efter den første verdenskrig, var i 1919 i Cedar Point, Ohio, USA, hvor der var 7000 til stede. Ved det stævne blev det meddelt at der ville blive påbegyndt en verdensomspændende forkyndelseskampagne. Under et nidages stævne samme sted i 1922 holdt Joseph F. Rutherford et animerende foredrag som understregede vigtigheden af denne forkyndelse. Han gav de opmærksomme tilhørere denne tilskyndelse: „Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Resultatet var at stævnedeltagerne, ja, Guds folk over hele jorden, begyndte at forkynde endnu mere nidkært.

7 I Columbus, Ohio, antog Bibelstudenterne i 1931 med stor begejstring navnet Jehovas Vidner. Og i 1935, i Washington, D.C., forklarede broder Rutherford hvem der udgør ’den store skare’ der står „foran tronen og foran Lammet“, som beskrevet i Åbenbaringen. (Åb. 7:9-17) I 1942, midt under den anden verdenskrig, holdt Nathan H. Knorr det opildnende foredrag „Freden — kan den vare ved?“ Han identificerede det ’skarlagenrøde vilddyr’ i Åbenbaringen, kapitel 17, og gav udtryk for at der også efter krigen skulle udføres et stort forkyndelsesarbejde.

Det internationale stævne i New York i 1950

8, 9. Hvorfor har nogle stævner været særlig bevægende?

8 Ved stævnet „Glade nationer“, der blev holdt i Cleveland, Ohio, i 1946, holdt broder Knorr det interessante foredrag „Problemer i Forbindelse med  Genopbygning og Udvidelse“. En broder beskrev tilhørernes store begejstring for foredraget på denne måde: „Jeg havde den forret at sidde lige bag ham på platformen den aften, og mens han opridsede planerne for udvidelserne af betelhjemmet og trykkeriet i Brooklyn, lød der igen og igen et stormende bifald. Vi kunne ikke se de enkelte ansigter fra platformen, men det var let at fornemme forsamlingens glæde.“ Ved et internationalt stævne i New York i 1950 blev tilhørerne meget begejstrede da de fik Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter på engelsk. Det var første bind af en oversættelse af Bibelen til nutidssprog som genindsatte Guds navn hvor det med rette burde stå. — Jer. 16:21.

9 Der er også blevet holdt stævner i lande hvor Jehovas Vidner tidligere er blevet forfulgt, eller hvor forkyndelsesarbejdet har været forbudt. Disse stævner har været stærkt bevægende. Et eksempel: Adolf Hitler havde svoret at han ville udrydde Jehovas Vidner i Tyskland, men i 1955 samledes 107.000 Vidner til et stævne på hans tidligere paradeplads i Nürnberg. Mange af de tilstedeværende kunne ikke holde glædestårerne tilbage! I 1989 holdt man i Polen tre stævner med temaet „Gudhengivenhed“, og de blev overværet af 166.518. Mange af de delegerede kom fra det daværende Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet og fra andre østeuropæiske lande. For nogles vedkommende var det første gang de var sammen med en stor gruppe af Guds tjenere; tidligere havde de højst været sammen med 15-20 på én gang. Og prøv at forestille dig den store glæde der var ved det internationale stævne „Oplært af Gud“ i Kiev, Ukraine, i 1993, hvor 7402 blev døbt — så vidt vides den største dåbshandling blandt Jehovas Vidner nogen sinde. — Es. 60:22; Hag. 2:7.

10. Hvilke stævner har haft særlig betydning for dig, og hvorfor?

10 Måske er der nogle områdestævner eller internationale stævner som har haft særlig betydning for dig. Kan du huske dit første stævne eller måske det stævne hvor du blev døbt? Det var åndelige milepæle for dig. Værdsæt disse minder! — Sl. 42:4.

ÅRLIGE FESTTIDER

11. Hvilke årlige højtider indstiftede Gud i det gamle Israel?

11 Jehova pålagde israelitterne at samles i Jerusalem til tre årlige festtider — de usyrede brøds højtid, ugefesten (senere kaldet pinsen) og løvhyttefesten. Gud sagde til dem: „Tre gange om året skal enhver af mandkøn hos dig vise sig for den sande Herres, Jehovas, ansigt.“ (2 Mos. 23:14-17) Mange familieoverhoveder anerkendte at disse tre højtider havde stor åndelig værdi, og tog derfor hele deres familie med. — 1 Sam. 1:1-7; Luk. 2:41, 42.

12, 13. Hvad måtte mange israelitter gøre for at kunne overvære de årlige højtider?

12 Tænk på hvad det indebar for en israelitisk familie at foretage en sådan  rejse. Josef og Maria skulle for eksempel rejse omkring 100 kilometer for at komme fra Nazaret til Jerusalem. Hvor lang tid tror du at du ville være om at gå den strækning hvis du havde små børn med? Beretningen om Jesu rejse til Jerusalem som dreng viser at slægtninge og venner somme tider rejste sammen. Det har sikkert været en stor oplevelse for dem; de har måske lavet mad sammen og hjulpet hinanden med at finde et sted at sove i områder hvor de ikke var stedkendte. Men forholdene var sikre nok til at de lidt større børn, ligesom den 12-årige Jesus, kunne få en vis frihed. Det må have været nogle uforglemmelige højtider, især for børn og unge! — Luk. 2:44-46.

13 Efter at israelitterne var blevet spredt til andre lande, måtte de rejse langt for at overvære højtiderne. I forbindelse med pinsen i år 33 kom mange jøders og proselytters værdsættelse af højtiderne til udtryk ved at de rejste til Jerusalem fra steder som Italien, Libyen, Kreta, Lilleasien og Mesopotamien. — Apg. 2:5-11; 20:16.

14. Hvordan gavnede det israelitterne at deltage i de årlige højtider?

14 For trofaste israelitter var det det åndelige aspekt ved disse rejser der var det vigtigste — at tilbede Jehova sammen med tusinder af andre der elskede ham. Hvordan gavnede det dem? Svaret fremgår af det Jehova sagde til sit folk i forbindelse med løvhyttefesten: „Du skal fryde dig under din højtid, du og din søn og din datter og din træl og din trælkvinde og levitten og den fastboende udlænding og den faderløse og enken, som er inden for dine porte. I syv dage skal du holde højtid for Jehova din Gud på det sted som Jehova udvælger, fordi Jehova din Gud vil velsigne dig i hele din afgrøde og i alt hvad din hånd gør, og du skal ikke andet end fryde dig.“ — 5 Mos. 16:14, 15; læs Mattæus 5:3.

HVORFOR BØR VI VÆRDSÆTTE STÆVNERNE I DAG?

15, 16. Hvilke ofre har du måttet bringe for at overvære stævner? Hvorfor var det alle anstrengelserne værd?

15 Højtiderne før i tiden danner et godt mønster for Guds folks stævner i dag. Selvom meget har ændret sig i tidens løb, er der mange ligheder mellem disse sammenkomster dengang og nu. På Bibelens tid måtte Guds tjenere bringe ofre for at overvære stævnerne. Det må mange af os også gøre i dag, men det er alle anstrengelserne værd. Sådanne begivenheder var, og er stadig, en vigtig del af tilbedelsen af Jehova. Ved disse stævner får vi forskellige oplysninger og en større bibelkundskab som er en forudsætning for at vi kan bevare et nært forhold til Gud. De motiverer os til at anvende det vi lærer, hjælper os til at undgå problemer og tilskynder os til at have interesser og mål der virker opbyggende, ikke tyngende. — Sl. 122:1-4.

Sydkorea

16 Stævnerne er altid til glæde for dem der overværer dem. I en rapport om et stort stævne der blev holdt i 1946, blev der sagt: „Det var et skønt syn at se de mange tusind Jehovas Vidner der sad på deres pladser, og endnu skønnere at lytte til det store orkester og alle de forsamlede der fik tilskuerpladserne til at genlyde af Rigets sange til Jehovas pris.“ Rapporten tilføjede: „Mange af de delegerede meldte sig i afdelingen for frivillig tjeneste for at hjælpe til i de forskellige afdelinger, ene og alene fordi de gerne ville betjene deres trosfæller.“ Har du også oplevet en sådan begejstring ved områdestævner eller internationale stævner? — Sl. 110:3; Es. 42:10-12.

17. Hvilke ændringer er der sket i tidens løb i forbindelse med den måde stævnerne arrangeres på?

 17 I tidens løb er der sket ændringer i forbindelse med den måde stævnerne arrangeres på. Nogle af os kan sikkert huske dengang stævnerne varede otte dage. Der var program både formiddag, eftermiddag og aften, og der var også sat tid af til forkyndelse. Nogle dage begyndte det første indlæg klokken ni om formiddagen, og det sidste sluttede først klokken ni om aftenen. Mange frivillige arbejdede hårdt og i mange timer for at sørge for morgenmad, middagsmad og aftensmad til stævnedeltagerne. I dag er stævnerne af kortere varighed, og da vi nu tager vores egen mad med, kan alle koncentrere sig om den åndelige føde der serveres.

Mocambique

18, 19. Hvad ser du især frem til ved stævnerne, og hvorfor?

18 Der er nogle ting ved stævnerne som mange altid ser frem til, og som længe har været en fast del af programmet. For eksempel er det ikke alene gennem foredrag men også gennem nye publikationer at vi får åndelig „mad i rette tid“ som giver os større forståelse af Bibelens profetier og lære. (Matt. 24:45) Mange af disse publikationer kan vi bruge når vi hjælper retsindige mennesker til at lære sandheden fra Bibelen at kende. Stævneprogrammet omfatter også tankevækkende bibelske skuespil som tilskynder både unge og ældre til at ransage deres motiver og modstå presset til at følge denne verdens tankegang. Desuden er der dåbsforedraget, som giver os anledning til at tænke over hvad vi betragter som det vigtigste i vores liv. Det glæder os også at se andre blive døbt som et symbol på at de har indviet sig til Jehova.

19 Ja, stævner har i århundreder været en del af den rene tilbedelse. De udruster Jehovas lykkelige folk til at tjene ham trofast i vanskelige tider. De styrker os åndeligt, giver os mulighed for at opdyrke nye venskaber og hjælper os til at værdsætte vores verdensomspændende brodersamfund. Stævnerne er en meget vigtig foranstaltning hvorigennem Jehova velsigner sine tjenere og tager sig af dem. Lad os derfor gøre alt hvad vi kan for at overvære hele programmet når vi er til stævne. — Ordsp. 10:22.