Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) NOVEMBER 2010

’Lad os bringe en offergave til Jehova’

’Lad os bringe en offergave til Jehova’

NÅR nogen viser dig en venlighed, hvordan giver du så udtryk for din værdsættelse? Lad os se på hvordan hærførerne i Israel viste deres taknemmelighed efter at de havde været i kamp med midjanitterne. Slaget blev udkæmpet efter at Israel havde syndet i forbindelse med Ba’al-Peor. Gud gav sit folk sejren, og byttet blev delt mellem de 12.000 soldater og resten af Israel. Efter Jehovas anvisning gav soldaterne en del af deres bytte til præsterne; de andre israelitter gav på tilsvarende måde en del til levitterne. — 4 Mos. 31:1-5, 25-30.

Men hærførerne ville gerne give mere. „Dine tjenere har foretaget en optælling af de stridsmænd som står under os, og ikke en eneste iblandt os er meldt savnet,“ fortalte de Moses. De besluttede at bringe guld og forskellige smykker som en offergave til Jehova. Den samlede vægt af guldsmykkerne udgjorde over 190 kg. — 4 Mos. 31:49-54.

 I dag er der også mange som føler sig tilskyndet til at vise taknemmelighed for det Jehova har gjort for dem. Men det er ikke kun Guds indviede tjenere der føler en sådan taknemmelighed. For eksempel var der en buschauffør der i forbindelse med det internationale stævne i Bologna, Italien, i 2009 kørte en gruppe stævnedeltagere til og fra det stadion hvor stævnet blev holdt. Han var en rolig chauffør der kørte forsigtigt, så derfor besluttede passagererne at skrive et takkekort og give ham nogle drikkepenge sammen med et eksemplar af bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Hertil sagde chaufføren: „Mange tak for kortet og bogen, men jeg giver jer pengene tilbage. Det skal være en hjælp til at I kan fortsætte det arbejde I udfører. Jeg er ganske vist ikke selv et af Jehovas Vidner, men jeg ønsker at give dette bidrag fordi jeg har set at det er kærlighed der driver jer.“

Når du føler dig tilskyndet til at vise din værdsættelse af det Jehova har gjort for dig, kan du for eksempel vise din taknemmelighed ved at give bidrag til Jehovas Vidners verdensomspændende arbejde. (Matt. 24:14) I nedenstående ramme kan man se hvordan nogle vælger at give bidrag.