Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) JULI 2006

Hvad er Guds rige?

Hvad er Guds rige?

MENNESKEHEDEN blev på et tidligt tidspunkt ramt af en forfærdelig ulykke! En engel gjorde oprør mod den selv samme Gud der havde skabt ham. Denne oprørske engel lokkede den første kvinde, Eva, til at spise af den forbudte frugt. Engelen sagde til Eva og hendes mand, Adam: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 2:16, 17; 3:1-5) Denne engel blev siden kaldt Djævelen og Satan. — Åbenbaringen 12:9.

Lyttede Eva til Satans ord? Bibelen fortæller: „Kvinden [så] at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på. Så hun tog af dets frugt og gav sig til at spise den. Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende, og han gav sig til at spise den.“ (1 Mosebog 3:6) Ja, de to første mennesker, Adam og Eva, sluttede sig til Satan i hans oprør. Følgen blev at Paradiset gik tabt både for dem selv og deres efterkommere. Børn som skulle være født fuldkomne med udsigt til evigt liv, kom i stedet til at arve synd og død. — Romerne 5:12.

Hvordan reagerede Jehova Gud, universets suveræne Hersker? Han traf en foranstaltning der åbnede mulighed for tilgivelse af synder. (Romerne 5:8) Han sørgede også for at tilvejebringe et styre der skulle rette op på den ulykkelige situation. Dette styre kaldes „Guds rige“. (Lukas 21:31) Riget er underlagt Guds universelle herredømme og har et bestemt formål.

Hvad er formålet med Guds rige? Hvad kendetegner dette rige, og hvordan adskiller det sig fra menneskers styre? Hvornår vil Riget begynde at udøve sit herredømme? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.