Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) AUGUST 2003

„I har fået det for intet, I skal give det for intet”

„I har fået det for intet, I skal give det for intet”

DA JESUS sendte sine apostle ud for at forkynde den gode nyhed, gav han dem denne befaling: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:8) Adlød apostlene hans befaling? Ja, og det fortsatte de med efter at Jesus havde forladt jorden.

Da en tidligere troldmand ved navn Simon for eksempel tilbød at give Peter og Johannes penge for at få den samme mirakuløse kraft som de havde, irettesatte Peter ham med ordene: „Måtte dit sølv forgå sammen med dig, fordi du mente at du kunne erhverve dig Guds frie gave for penge.“ — Apostelgerninger 8:18-20.

Apostelen Paulus tjente Gud med den samme indstilling som Peter. Paulus kunne godt have tilladt sig at ligge sine kristne brødre i Korinth økonomisk til byrde, men han arbejdede med sine hænder for at forsørge sig selv. (Apostelgerninger 18:1-3) Derfor kunne han med overbevisning sige at han havde forkyndt den gode nyhed for korintherne „uden omkostninger“. — 1 Korinther 4:12; 9:18.

Men sørgeligt nok har mange der hævder at være kristne, ikke været lige så villige til at give af sig selv „for intet“. Mange religiøse ledere i kristenheden „lærer for betaling“. (Mika 3:11) Nogle af dem er endda blevet velstående af de penge de har indsamlet blandt deres tilhængere. I 1989 blev en amerikansk evangelist idømt 45 års fængsel for at have „franarret sine tilhængere millioner af dollars og brugt nogle af pengene til at købe sig huse, biler, ferierejser, ja, selv et hundehus med aircondition“. — People’s Daily Graphic, 7. oktober 1989.

Ifølge avisen Ghanaian Times for 31. marts 1990 tog en katolsk præst i Ghana de penge der var blevet indsamlet under en gudstjeneste, og kylede dem ud over menigheden. Avisen skrev at „han mente at voksne mennesker burde give større bidrag“. Når præster er så pengeglade, kan det ikke overraske at mange kirker også forsøger at appellere til hjordens griskhed ved at tilrettelægge spil og lignende for at skaffe penge.

Som en kontrast hertil bestræber Jehovas Vidner sig for at efterligne Jesus og hans disciple i det første århundrede. De har ikke et lønnet præsteskab. Alle Jehovas Vidner er ordets tjenere der har til opgave at forkynde den „gode nyhed om riget“ for andre. (Mattæus 24:14) Derfor er mere end seks millioner Jehovas Vidner verden over optaget af at bringe „livets vand“ ud til folk, og de gør det gratis. (Åbenbaringen 22:17) På den måde kan selv „de som ikke har penge“, få gavn af Bibelens budskab. (Esajas 55:1) Selv om Jehovas Vidners verdensomspændende forkyndelsesarbejde finansieres ved hjælp af frivillige bidrag, beder de aldrig om penge. Som Guds sande tjenere er de ikke „kræmmere der handler  med Guds ord“, men de forkynder „af oprigtighed, ja, som sendt af Gud“. — 2 Korinther 2:17.

Hvorfor er Jehovas Vidner villige til på egen bekostning at hjælpe andre? Hvad er det der motiverer dem? Betyder dét at de ’giver det for intet’, at de arbejder uden at få nogen som helst løn for deres indsats?

Satans påstand modbevises

Genløsningen er Guds frie gave, og den motiverer kristne til uden betaling at fortælle andre den gode nyhed

Sande kristne i dag motiveres først og fremmest af ønsket om at gøre det Jehova synes om — ikke af ønsket om at berige sig selv. Derved er de med til at modbevise en påstand som Satan Djævelen fremsatte for mange hundrede år siden. I forbindelse med den retfærdige Job stillede Satan Jehova spørgsmålet: „Er det for intet Job frygter Gud?“ Satan hævdede at Job kun tjente Gud fordi Han havde sat et beskyttende hegn rundt om ham. Desuden påstod Satan at hvis man tog alle Jobs materielle ejendele fra ham, ville han forbande Gud lige op i ansigtet! — Job 1:7-11.

For at modbevise Satans påstand lod Gud Satan sætte Job på prøve og sagde: „Alt hvad han ejer er i din hånd.“ (Job 1:12) Hvad blev resultatet? Job beviste at Satan er en løgner. Uanset hvilke ulykker der ramte Job, forblev han loyal. Han sagde: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5, 6.

I dag har Guds sande tilbedere den samme indstilling som Job. De tjener ikke Gud for at opnå materielle fordele.

Guds ufortjente godheds frie gave

En anden grund til at kristne er villige til at forkynde „for intet“, er at de selv har fået noget af Gud „for intet“. Menneskeheden er i trældom under synd og død på grund af vores forfader Adams synd. (Romerne 5:12) Jehova trådte kærligt til og lod sin søn ofre livet — noget der kostede Gud dyrt. Det var ikke noget menneskene havde krav på. Nej, det var Guds gave. — Romerne 4:4; 5:8; 6:23.

Som nævnt i Romerbrevet 3:23, 24 sagde Paulus til de salvede kristne: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ De der har håb om at komme til at leve evigt på jorden, modtager også „en fri gave“. Denne gave indbefatter at de kan blive erklæret retfærdige som venner af Jehova. — Jakob 2:23; Åbenbaringen 7:14.

Jesu genløsningsoffer gør det desuden muligt for alle kristne at blive Guds tjenere. Apostelen Paulus skrev: „Jeg er blevet tjener for denne [hellige hemmelighed], ifølge Guds ufortjente godheds frie gave.“ (Efeserne 3:4-7) Da Guds sande tjenere er blevet kaldet til denne tjeneste som følge af en gave de ikke har kunnet gøre sig fortjent til, forventer de heller ikke betaling for at fortælle andre om genløsningsforanstaltningen.

 Appellerer håbet om evigt liv til selviskhed?

Vil det sige at Gud forventer at kristne skal tjene ham uden at kunne gøre sig håb om nogen som helst belønning? Nej, for apostelen Paulus sagde til sine trosfæller: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10; 5 Mosebog 32:4) Jehova er bestemt ikke uretfærdig, men belønner tværtimod „dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Men appellerer løftet om evigt liv i Paradiset ikke til selviskhed? — Lukas 23:43.

Sande kristne er først og fremmest motiveret af ønsket om at gøre det Jehova synes om — ikke af ønsket om at berige sig selv

Slet ikke. Det er Gud selv der har indgivet menneskene ønsket om at leve evigt i et jordisk paradis. Det var ham der stillede det første menneskepar en sådan fremtid i udsigt. (1 Mosebog 1:28; 2:15-17) Adam og Eva forspildte denne mulighed for sig selv og deres efterkommere, men Gud har sørget for at Paradiset vil blive genoprettet. I sit ord lover Gud at „skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) Det er derfor helt på sin plads at kristne i dag ser „ufravendt frem til betalingen af lønnen“ ligesom Moses gjorde. (Hebræerne 11:26) Gud tilbyder ikke menneskene denne belønning som en slags bestikkelse. Han tilbyder den af ægte kærlighed til dem der tjener ham. (2 Thessaloniker 2:16, 17) Det er derfor sandt når der siges at „vi elsker, fordi han elskede os først“. — 1 Johannes 4:19.

Det rette motiv til at tjene Gud

Ikke desto mindre må kristne i dag hele tiden ransage deres motiv til at tjene Gud. I Johannes 6:10-13 læser vi at Jesus mirakuløst bespiste en folkeskare på over fem tusind. Derefter begyndte nogle at holde sig til Jesus af rent selviske grunde. Jesus sagde til dem: „I søger mig . . . fordi I spiste af brødene og blev mætte.“ (Johannes 6:26) Mange år senere var der nogle indviede kristne der heller ikke tjente Gud „med et rent motiv“. (Filipperne 1:17) Nogle kristne der ikke ’gik ind for Jesu Kristi sunde ord’, forsøgte endda at slå mønt af deres trosfæller. — 1 Timoteus 6:3-5.

I dag kunne en kristen der kun tjener Gud fordi han ønsker at opnå evigt liv i Paradiset, også tjene med et selvisk motiv. Men det kunne resultere i at han med tiden led åndeligt skibbrud. Han kunne „give op“ og føle at enden tøver med at komme fordi Satans tingenes ordning har bestået længere end forventet. (Galaterne 6:9) Måske bliver han oven i købet bitter over de materielle ofre han har bragt. Men Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mattæus 22:37) Den der først og fremmest tjener Gud af kærlighed, gør ikke sin tjeneste tidsbegrænset. Han er besluttet på at tjene Jehova for evigt! (Mika 4:5) Han fortryder heller ikke de ofre han har bragt i tjenesten for Gud. (Hebræerne 13:15, 16) Kærligheden til Gud tilskynder ham til at lade Gud komme først i livet. — Mattæus 6:33.

I dag er der over seks millioner der „møder villigt frem“ i tjenesten for Jehova. (Salme 110:3) Er du en af dem? Hvis ikke, så tænk over hvad det er Gud tilbyder dig: den uforfalskede kundskab om sandheden, frihed fra trældom under falske religiøse læresætninger og håbet om evigt liv. (Johannes 17:3; Johannes 8:32; Åbenbaringen 21:3, 4) Jehovas Vidner kan hjælpe dig med at lære mere om hvordan du kan modtage alt dette fra Gud — og de gør det „for intet“.