Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  Marts 2017

Et bibelsk navn på en krukke fra oldtiden

Et bibelsk navn på en krukke fra oldtiden

Skårene af en 3.000 år gammel lerkrukke, der blev fundet i 2012, har for nylig vakt forskernes interesse. Hvad var det der var så bemærkelsesværdigt ved dette fund? Det var ikke selve skårene, men det der stod på dem.

Efter at det var lykkedes arkæologerne at sætte stykkerne sammen, kunne de tyde den kana’anæiske inskription. Der stod: “Esjba’al Ben [søn af] Beda.” Det er første gang arkæologer er stødt på navnet Esjba’al i inskriptioner fra oldtiden.

En anden Esjba’al nævnes faktisk i Bibelen; han var en af kong Sauls sønner. (1 Krøn. 8:33; 9:39) Arkæologiprofessor Yosef Garfinkel, der deltog i udgravningen, fortæller: “Det er interessant at navnet Esjba’al i Bibelen, og nu også i arkæologiske optegnelser, kun forekommer i kong Davids regeringstid.” Nogle mener at navnet kun blev brugt i denne tidsperiode. Endnu en gang er en detalje i Bibelen altså blevet bekræftet af et arkæologisk fund.

Alle andre steder i Bibelen er navnet Esjba’al skrevet om til Isjbosjet, hvor endelsen “ba’al” er erstattet med “bosjet”. (2 Sam. 2:10) Hvorfor det? “I Anden Samuelsbog var der tilsyneladende en modvilje mod at bruge navnet Esjba’al, der henleder tankerne på den kana’anæiske stormgud Ba’al,” forklarer forskerne, “men det oprindelige navn ... er bibeholdt i Krønikebogen.”