Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  April 2017

Har du samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova?

Har du samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova?

“Jehovas navn vil jeg forkynde. ... En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret.” – 5 MOS. 32:3, 4.

SANGE: 110, 2

1, 2. (a) Hvilken grov uretfærdighed blev Nabot og hans sønner udsat for? (b) Hvilke to egenskaber vil vi drøfte i denne artikel?

FORESTIL dig situationen: En mand bliver anklaget for en forbrydelse han ikke har begået, og risikerer dødsstraf. Til hans familie og venners store forfærdelse bliver han dømt på baggrund af falske vidneudsagn fra mænd der er kendt for at være dybt upålidelige. Tænk på hvordan det må have føltes for alle der elskede retfærdighed, at se den uskyldige mand og hans sønner blive stenet til døde. Der er ikke tale om en opdigtet beretning. Det skete rent faktisk for en trofast tjener for Jehova ved navn Nabot, som levede da kong Akab regerede over Israel. – 1 Kong. 21:11-13; 2 Kong. 9:26.

2 I denne artikel vil vi gå i dybden med beretningen om Nabot, og vi vil også se nærmere på en situation i den kristne menighed i det første århundrede hvor en trofast ældste viste mangel på dømmekraft. De to bibelske eksempler vil lære os at ydmyghed og villighed til at tilgive er afgørende hvis vi skal afspejle Jehovas retfærdighed.

 RETFÆRDIGHEDEN TILSIDESÆTTES

3, 4. Hvordan skilte Nabot sig ud fra mange andre, og hvorfor nægtede han at sælge sin vingård til kong Akab?

3 Nabot var trofast i en tid hvor de fleste israelitter havde forladt Jehova på grund af den dårlige påvirkning fra kong Akab og hans onde kone, dronning Jesabel. Disse ba’alsdyrkere havde ingen respekt for den sande Gud og hans normer. Nabot, derimod, værdsatte sit forhold til Jehova – ja, det betød mere for ham end hans liv.

4 Læs 1 Kongebog 21:1-3. Da Akab tilbød at købe Nabots vingård eller at give ham en anden og bedre i bytte, afslog Nabot. Hvorfor? Han forklarede: “Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at give dig mine forfædres arvelod.” Nabot vidste at Jehovas lov forbød en israelit at sælge sin arvelod uigenkaldeligt. (3 Mos. 25:23; 4 Mos. 36:7) Det er tydeligt at Nabot havde samme syn på sagen som Jehova.

5. Hvad gjorde Jesabel for at hendes mand kunne få Nabots vingård?

5 Nabots faste standpunkt fik kong Akab og hans kone til at tage modbydelige metoder i brug. For at få fingre i vingården arrangerede Jesabel at der blev rejst falske anklager mod Nabot, hvilket førte til at han og hans sønner blev henrettet. Hvordan reagerede Jehova på denne grove uretfærdighed?

GUDS RETFÆRDIGE DOM

6, 7. Hvordan viste Jehova at han elsker retfærdighed, og hvorfor må det have været en trøst for Nabots familie og venner?

6 Jehova sendte med det samme profeten Elias afsted for at konfrontere kong Akab med det der var foregået. Elias fordømte med rette Akab for at have begået mord og tyveri og afsagde Jehovas dom: Akab, hans kone og hans sønner ville blive slået ihjel ligesom Nabot og hans sønner var blevet det. – 1 Kong. 21:17-25.

7 Nabots familie og venner må have været knust over den tragedie som Akab var skyld i, men det har uden tvivl været en trøst for dem at vide at Jehova var opmærksom på det der var sket, og at han havde reageret prompte. Deres ydmyghed og tillid til Jehova skulle imidlertid snart blive sat på en alvorlig prøve da sagen tog en ny drejning.

8. Hvordan reagerede Akab på Jehovas dom, og hvad førte det til?

8 Da Akab hørte Jehovas dom, “sønderrev han sine klæder og tog sækkelærred på sin krop og fastede og lagde sig til at sove i sækkelærred og vandrede tungsindig om”. Akab ydmygede sig! Hvordan reagerede Jehova? Han sagde til Elias: “Fordi han har ydmyget sig for mig, vil jeg ikke lade ulykken komme i hans dage. I hans søns dage vil jeg lade ulykken komme over hans hus.” (1 Kong. 21:27-29; 2 Kong. 10:10, 11, 17) Jehova, “den der ransager hjerter”, valgte at vise Akab barmhjertighed. – Ordsp. 17:3.

YDMYGHED ER EN BESKYTTELSE

9. Hvordan kan ydmyghed have været en beskyttelse for Nabots familie og venner?

9 Hvordan mon det har virket på Nabots venner og familie at høre at dommen over Akab var blevet omstødt? Kan det have været en prøve på deres tro? I så fald vil ydmyghed have været en beskyttelse for dem. En ydmyg indstilling vil have hjulpet dem til at fortsætte med at tjene Jehova i fuld forvisning om at han aldrig nogensinde handler uretfærdigt. (Læs 5 Mosebog 32:3, 4). I den nye verden, når de døde får livet igen, vil  Nabot, hans sønner og deres familier til fulde opleve at Jehova har ladet retfærdigheden ske fyldest. (Job 14:14, 15; Joh. 5:28, 29) En der er ydmyg, husker at “den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond”. (Præd. 12:14) Når Jehova afsiger en dom, tager han altså faktorer i betragtning som vi ikke kender til. Det er tydeligt at ydmyghed beskytter vores forhold til Jehova.

10, 11. (a) I hvilke situationer kunne vores opfattelse af hvad der er retfærdigt, blive udfordret? (b) Hvordan kan ydmyghed være en beskyttelse for os?

10 Hvordan vil du reagere hvis de ældste i din menighed træffer en beslutning som du ikke forstår eller måske er uenig i? Hvad vil du for eksempel gøre hvis du eller en der står dig nær, mister et tjenesteprivilegium? Eller hvis din ægtefælle, din søn eller datter eller måske en god ven bliver udelukket og du ikke er enig i beslutningen? Hvad nu hvis de ældste viser barmhjertighed over for en der har syndet, og du mener at de har begået en fejl? I sådanne situationer kan vores tro på Jehova og tillid til hans organisation virkelig blive sat på prøve. Lad os se hvordan ydmyghed kan være en beskyttelse for os på to måder.

Hvordan vil du reagere hvis de ældste træffer en beslutning som du ikke er enig i? (Se paragraf 10, 11)

 11 For det første vil ydmyghed hjælpe os til at huske at vi ikke kender alle detaljer i sagen. Uanset hvor meget vi ved om en bestemt situation, er det kun Jehova der kan læse et menneskes hjerte. (1 Sam. 16:7) Når vi er opmærksomme på det, vil det få os til ydmygt at erkende vores begrænsninger og justere vores personlige opfattelse. For det andet vil ydmyghed få os til at være lydige og føjelige og tålmodigt vente på at Jehova retter op på en eventuel uretfærdighed. Bibelen siger: “Det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud ... Men det vil ikke gå godt for den ugudelige, og han vil ikke forlænge rækken af sine dage.” (Præd. 8:12, 13) Der er ingen tvivl om at det er til gavn for alle parter at vi bevarer vores ydmyghed. – Læs 1 Peter 5:5.

HYKLERI I MENIGHEDEN

12. Hvilken beretning vil vi nu se nærmere på, og hvorfor?

12 I det første århundrede stod de kristne i Antiochia i Syrien i en situation der ikke blot satte deres ydmyghed på prøve, men også deres villighed til at tilgive. Lad os se nærmere på hvad der skete. Beretningen vil hjælpe os til at tænke over vores egen indstilling til det at tilgive og til at se hvordan tilgivelse er nært forbundet med Jehovas retfærdighed.

13, 14. Hvilke privilegier havde apostlen Peter, og hvordan viste han mod?

13 Apostlen Peter tjente som ældste og var kendt af de fleste i den første kristne menighed. Han havde arbejdet nært sammen med Jesus og havde fået betroet store ansvarsopgaver. (Matt. 16:19) For eksempel var det Peter der i år 36 fik til opgave at forkynde for Kornelius og hans husstand. Det var en vigtig begivenhed fordi Kornelius var en uomskåret ikkejøde. Da den hellige ånd blev udgydt over Kornelius og hans husstand, erklærede Peter: “Kan nogen forbyde at disse bliver døbt i vand, de som jo har modtaget den hellige ånd lige så vel som vi?” – Apg. 10:47.

14 I år 49 mødtes apostlene og de ældste i Jerusalem for at drøfte om ikkejøder der konverterede til kristendommen, skulle omskæres. Ved dette møde mindede Peter brødrene om at uomskårede ikkejøder nogle år tidligere havde modtaget den hellige ånd. Hans øjenvidneberetning hjalp det styrende råd til at nå frem til en god beslutning. (Apg. 15:6-11, 13, 14, 28, 29) Både jødiske og ikkejødiske kristne må have været taknemmelige for at Peter så modigt havde fremlagt kendsgerningerne. De første kristne må have haft stor tillid til denne åndeligt modne bror. – Hebr. 13:7.

15. Hvilken fejl begik Peter da han var i Antiochia? (Se indledningsbilledet).

15 Kort efter mødet i år 49 rejste Peter til Antiochia i Syrien, hvor han glædede sig over at være sammen med sine ikkejødiske trosfæller. Brødrene og søstrene i Antiochia havde uden tvivl stor gavn af at være sammen med en der var så godt kendt med Guds ord og havde så stor erfaring. Men forestil dig hvor rystet og skuffet de må være blevet da Peter pludselig ikke længere ville spise sammen med dem. Andre jøder i menigheden, endda Barnabas, blev smittet af det Peter gjorde. Hvad fik en moden ældste til at vise så stor mangel på dømmekraft og sætte menighedens enhed  på spil? Og hvordan kan beretningen hjælpe os hvis vi bliver såret over noget en ældste siger eller gør?

16. Hvordan blev Peter irettesat, og hvilke spørgsmål melder sig?

16 Læs Galaterne 2:11-14. Peter gav efter for menneskefrygt. (Ordsp. 29:25) Selvom han med egne øjne havde set at Jehova godkendte ikkejøderne, var han bange for hvad de jødiske kristne fra Jerusalem ville tænke om ham. Apostlen Paulus, der også havde været til stede og hørt Peters argumentation ved mødet i Jerusalem i år 49, konfronterede i al offentlighed Peter med hans hykleri. (Apg. 15:12) Hvordan ville de ikkejødiske kristne som Peter havde behandlet uretfærdigt, nu reagere? Ville de lade hans opførsel blive en snublesten for dem? Og ville Peter miste sine ansvarsopgaver på grund af sin fejl?

VÆR VILLIG TIL AT TILGIVE

17. Hvordan mærkede Peter Jehovas tilgivelse?

17 Peter tog ydmygt imod Paulus’ vejledning, og der er intet i Bibelen der tyder på at han mistede sine tjenesteprivilegier. Faktisk blev han senere brugt af Jehova til at skrive to breve der blev en del af Guds ord. Det er værd at lægge mærke til at Peter i sit andet brev kalder Paulus “vor elskede broder”. (2 Pet. 3:15) Selvom Peters manglende dømmekraft i den førnævnte situation kan have såret de ikkejødiske medlemmer af menigheden, fortsatte Jesus, menighedens hoved, med at bruge ham. (Ef. 1:22) Brødrene og søstrene fik derved mulighed for at efterligne Jesus og hans Far ved at være tilgivende. Forhåbentligt fik en fejl begået af et ufuldkomment menneske ikke nogen af dem til at snuble.

18. I hvilke situationer må vi gøre en bevidst indsats for at afspejle Jehovas retfærdighed?

18 Ligesom i den kristne menighed i det første århundrede er der ikke nogen ældste i dag der er fuldkomne, for “vi fejler alle mange gange”. (Jak. 3:2) Det er vi selvfølgelig alle sammen klar over, men det kan være svært at huske når vi personligt bliver påvirket af en brors fejl. Vil vi i sådan en situation have samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova? Hvordan vil du for eksempel reagere hvis en ældste kommer med en bemærkning der lyder lidt fordomsfuld, eller tankeløst siger noget der fornærmer eller sårer dig? Vil du med det samme konkludere at han ikke burde være ældste, eller vil du være tålmodig og overlade den slags afgørelser til menighedens hoved, Jesus Kristus? Vil du forsøge at se tingene i et bredere perspektiv, måske ved at tænke på at broren har tjent Jehova trofast i mange år? Hvis en bror der synder mod dig, fortsætter med at tjene som ældste eller ligefrem får flere tjenesteprivilegier, vil du så glæde dig på hans vegne? Når du er villig til at tilgive, kan du afspejle Jehovas retfærdighed. – Læs Mattæus 6:14, 15.

19. Hvad må vi være fast besluttede på?

19 De der elsker retfærdighed, længes efter den dag hvor Jehova vil fjerne al den uretfærdighed som Satan og hans onde verden er skyld i. (Es. 65:17) Lad os indtil da være fast besluttede på ydmygt at erkende vores begrænsninger og villigt at tilgive dem der synder mod os. På den måde viser vi at vi har samme opfattelse af hvad der er retfærdigt, som Jehova.