Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Vagttårnet (studieudgave)  |  April 2017

En villig indstilling er til pris for Jehova

En villig indstilling er til pris for Jehova

“Fordi folket meldte sig frivilligt, velsign Jehova!” – DOM. 5:2.

SANGE: 150, 10

1, 2. (a) Hvad påstod Elifaz og Bildad med hensyn til vores tjeneste for Gud? (b) Hvordan var Jehovas holdning?

“KAN en våbenfør mand være til gavn for Gud, ja, kan en der har indsigt være til gavn for ham? Har den Almægtige behag i at du er retfærdig, eller vinding af at du gør din færd uangribelig?” (Job 22:1-3) Måske har du selv funderet over sådan nogle spørgsmål. Da temanitten Elifaz stillede Job disse spørgsmål, var Elifaz tydeligvis af den overbevisning at svaret var nej. Hans ven sjuhitten Bildad påstod ligefrem at det er umuligt for mennesker at være retfærdige i Guds øjne. – Læs Job 25:4.

2 Disse falske trøstere hævdede at Jehova overhovedet ikke kan bruge vores loyale tjeneste til noget, at vi ikke er mere værd i hans øjne end et møl, en maddike eller en orm. (Job 4:19; 25:6) Nogen vil måske argumentere for at Elifaz og Bildad blot var ydmyge. (Job 22:29) Set fra toppen af et højt bjerg eller oppe fra et fly kan mennesker bestemt virke små og ubetydelige. Men når Jehova ser ned på jorden fra sin trone i himlen, er det så sådan han betragter os og det vi gør for at tjene ham? Nej. Jehova sagde at Elifaz, Bildad og Zofar havde løjet om ham, og irettesatte dem. Derefter gav han udtryk for at han glædede sig over Job, og omtalte ham som “min  tjener”. (Job 42:7, 8) Et menneske kan altså “være til gavn for Gud”.

“HVAD KAN DU DA GIVE HAM?”

3. Hvilket spørgsmål stillede Elihu, og hvad mente han?

3 Interessant nok spurgte den unge Elihu senere Job: “Hvis du har ret, hvad kan du da give ham, eller hvad kan han modtage af din hånd?” (Job 35:7) Antydede han også at det vi gør for at tjene Jehova, er nytteløst? Nej, for Jehova korrigerede ham ikke for at stille dette spørgsmål. Det Elihu mente, var at Gud ikke er afhængig af at vi tilbeder ham. Jehova er hel og fuldstændig i sig selv. Vi kan ikke gøre ham rigere eller stærkere. De evner, talenter og styrker vi har, er tværtimod nogle vi har fået af Gud, og han lægger mærke til hvordan vi bruger dem.

4. Hvordan betragter Jehova det når vi hjælper andre?

4 Jehova betragter de ting vi gør for at vise loyal kærlighed mod vores trosfæller, som noget vi gør mod ham personligt. I Ordsprogene 19:17 står der: “Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.” Betyder det at Jehova lægger mærke til hver eneste venlige gerning vi gør for at hjælpe dem der er svage? Skal det forstås sådan at Skaberen af universet betragter sig selv som værende i gæld til små mennesker når de gør noget godt for andre? Er deres gerninger virkelig som et lån til ham som han vil betale tilbage med velsignelser? Ja, og det blev bekræftet af hans søn, Jesus. – Læs Lukas 14:13, 14.

5. Hvad vil vi nu se nærmere på?

5 Jehova gav profeten Esajas mulighed for at blive hans talsmand og viste på den måde at han gerne vil have at trofaste mennesker deltager i gennemførelsen af hans hensigt. (Es. 6:8-10) Esajas tog villigt imod opgaven. I dag er der tusinder der viser at de har den samme ‘her er jeg, send mig’-indstilling, ved at tage imod vanskelige opgaver i tjenesten for Jehova. Men man kunne måske alligevel komme til at tænke: ‘Jeg er selvfølgelig glad for muligheden for at gøre noget i tjenesten for Jehova, men hvor stor forskel gør det egentlig hvad jeg som enkeltperson udretter? Vil Jehova ikke sørge for at hans vilje bliver gennemført, uanset hvor meget eller hvor lidt jeg bidrager til det?’ Vi vil nu se på hvordan begivenhederne på Debora og Baraks tid kan være med til at besvare disse spørgsmål.

GUD FORVANDLER FRYGT TIL MOD

6. Hvorfor så det ud til at Jabins hær let kunne nedkæmpe israelitterne?

6 I 20 år var israelitterne blevet hårdt undertrykt af den kana’anæiske kong Jabin. I landsbyerne var folk ligefrem bange for at gå uden for deres dør. Fra et militært synspunkt var israelitterne meget ringe stillet; de havde hverken våben eller skjolde, hvorimod fjenden havde 900 stridsvogne med jernleer. – Dom. 4:1-3, 13; 5:6-8. *

7, 8. (a) Hvilken befaling gav Jehova Barak? (b) Hvordan vandt Israel over Jabins hær? (Se indledningsbilledet).

7 Ikke desto mindre gav Jehova Barak denne befaling gennem profetinden Debora: “Tag af sted og spred dig på Tabors Bjerg, og du skal tage ti tusind mand med dig af Naftalis sønner og af Zebulons sønner. Og jeg vil trække Jabins hærfører Sisera og hans stridsvogne og hans  horder hen til dig i Kisjons Regnflodsdal, og jeg vil give ham i din hånd.” – Dom. 4:4-7.

8 Det blev meddelt at der var brug for frivillige, og 10.000 mand samledes på Tabors Bjerg. Barak fulgte uden tøven Jehovas instrukser. (Læs Dommerne 4:14-16). Under slaget ved Ta’anak forvandlede et pludseligt skybrud hele området til ét stort pløre. Barak forfulgte Siseras hær til Harosjet – en strækning på omkring 25 kilometer. På et tidspunkt efterlod Sisera sin stridsvogn, der tidligere virkede skrækindjagende men nu var fuldstændigt ubrugelig, og flygtede til fods til Za’anannim. Der søgte han hen til det telt der tilhørte Jael, kenitten Hebers hustru. Jael bød Sisera indenfor, og han faldt hurtigt i søvn, udmattet efter kampen. Modigt tog Jael affære og slog ham ihjel mens han sov. (Dom. 4:17-21) Jehova havde givet israelitterne sejr over deres fjende! *

STOR FORSKEL I VILLIGHED

9. Hvilke detaljer kan vi læse i Dommerne 5:20, 21 om kampen mod Sisera?

9 Når man studerer Dommerbogen, er det en god idé at sammenholde kapitel 4 og 5, for hvert kapitel indeholder detaljer som ikke findes i det andet. For eksempel siges der i 5:20, 21: “Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera. Kisjons Regnflod skyllede dem bort.” Betyder det at englene var indblandet, eller kan der have været tale om en meteorregn? Det siger beretningen ikke noget om. Men hvad andet end Jehovas indgriben kunne være årsag til at et voldsomt skybrud på det helt rigtige tidspunkt og sted satte de 900 stridsvogne ud af spillet? I Dommerne 4:14, 15 bliver sejren tilskrevet Jehova hele tre gange. Ingen af de 10.000 mænd kunne tage æren for at have frelst Israel.

10, 11. Hvad var Meroz, og hvorfor blev den forbandet?

10 Midt inde i den sejrssang som Debora og Barak sang for at prise Jehova for den mirakuløse sejr, dukker denne udtalelse pludselig op: “‘Forband Meroz,’ sagde Jehovas engel, ‘forband uden ophør dens indbyggere, for de kom ikke Jehova til hjælp, Jehova til hjælp med de vældige krigere.’” – Dom. 5:23.

11 Forbandelsen der blev udtalt over Meroz, var tilsyneladende så omfattende at det i dag er svært at sige med sikkerhed hvad Meroz var. Måske var det en by hvis indbyggere undlod at stille sig til rådighed da der var brug for frivillige. Eftersom 10.000 israelitiske mænd havde meldt sig til kampen mod kana’anæerne, kan behovet for frivillige ikke have undgået deres opmærksomhed. Meroz kan også have været en by som Sisera flygtede igennem da han forsøgte at slippe væk fra Barak. Forestil dig at indbyggerne har set denne ondskabsfulde kriger komme løbende gennem byens gader – alene og desperat. Ville det ikke have været en oplagt mulighed for at skride til handling og på den måde samarbejde med Jehova og opleve hans velsignelse? Men på dette vigtige tidspunkt valgte de måske bare at være ligeglade. Det ville stå i skarp kontrast til Jaels modige indgriben, der beskrives i de efterfølgende vers. – Dom. 5:24-27.

12. Hvilken forskel i indstilling beskrives i Dommerne 5:9, 10, og hvordan bør det påvirke os?

12 I Dommerne 5:9, 10 kan man se at der var stor forskel på indstillingen hos  dem der drog ud for at kæmpe, og dem der ikke gjorde. Debora og Barak roste “Israels førere, som meldte sig frivilligt blandt folket”. De var virkelig en kontrast til dem der ‘red på rødgule hunæsler’, mennesker som åbenbart var for stolte til at deltage i kampen, og dem der ‘sad på dyre tæpper’, altså levede et liv i luksus. I modsætning til dem der ‘vandrede på vejen’, det vil sige valgte en komfortabel løsning, var de der tog med Barak, villige til at drage i krig på Tabors stenede skråninger og i Kisjons sumpede regnflodsdal. Alle de der valgte at nyde livet derhjemme, fik denne kraftige opfordring: “Tænk over det!” Ja, de burde tænke grundigt over at de ikke havde udnyttet muligheden for at støtte Jehovas sag. Alle der i dag holder sig tilbage fra at tjene Jehova fuldt ud, må gøre det samme.

13. Hvordan adskilte stammerne Ruben, Dan og Aser sig fra Zebulon og Naftali?

13 De der meldte sig frivilligt til kampen, så med egne øjne hvordan Jehova demonstrerede sin store magt som universets Hersker. De havde noget meningsfyldt at fortælle andre om, nemlig “Jehovas retfærdsgerninger”. (Dom. 5:11) Stammerne Ruben, Dan og Aser, derimod, omtales i Dommerne 5:15-17 som nogle der gik mere op i materielle ting – for eksempel fåreflokke, skibe og havne – end i det arbejde Jehova ønskede udført. Hvilken kontrast til mændene fra Zebulons og Naftalis stammer, der var villige til at sætte deres liv på spil for at støtte Debora og Barak! (Dom. 5:18) Vi kan lære noget vigtigt af denne forskel i villighed hos israelitterne.

“VELSIGN JEHOVA!”

14. Hvordan kan vi vise at vi støtter Jehovas suverænitet?

14 I dag skal vi ikke deltage i en bogstavelig krig, men vi har mulighed for at støtte Jehovas suverænitet ved modigt og flittigt at deltage i forkyndelsesarbejdet. Behovet for frivillige i Jehovas organisation er større end nogensinde!  Millioner af brødre og søstre, deriblandt mange unge, viser deres villighed ved at tjene som pionerer, betelitter og byggefrivillige eller ved at hjælpe til som frivillige ved stævner. Tænk også på de mange ældste der udfører et stort arbejde i forbindelse med Kontaktudvalg til Hospitaler og organisering af stævner. Du kan være sikker på at Jehova sætter stor pris på din villige indstilling. Han vil ikke glemme det du har gjort for ham! – Hebr. 6:10.

Før du træffer en beslutning, må du overveje hvordan den vil påvirke din familie og din menighed (Se paragraf 15)

15. Hvordan kan vi finde ud af om vi er ved at få en ligegyldig indstilling til tjenesten for Jehova?

15 Det er vigtigt at vi hver især er opmærksomme på vores indstilling. Spørg dig selv: ‘Lader jeg andre trække det tunge læs? Lægger jeg så stor vægt på det materielle at det påvirker min villighed i tjenesten for Jehova? Efterligner jeg den tro og det mod som Barak, Debora, Jael og de 10.000 frivillige viste, ved at udnytte mine muligheder og ressourcer til at gøre Jehovas vilje? Hvis jeg tænker på at flytte til en anden by eller et andet land for at blive bedre stillet økonomisk, har jeg så under bøn overvejet hvordan det vil påvirke min familie og min menighed?’ *

16. Hvad kan vi give Jehova som han ikke allerede har?

16 Jehova viser os stor ære ved at give os mulighed for at være med til at støtte hans herredømme. Eftersom Satan Djævelen lige fra Adam og Evas tid har forsøgt at få mennesker til at følge ham i hans oprør, sender det ham et klart signal at du stiller dig på Jehovas side. Din villige indstilling, der er et udtryk for din tro og loyalitet, glæder Jehova. (Ordsp. 23:15, 16) Og han bruger din støtte som et svar mod Satans anklager. (Ordsp. 27:11) Vi kan altså give Jehova noget han betragter som meget dyrebart – vores lydighed!

17. Hvad indikerer Dommerne 5:31 at der vil ske i fremtiden?

17 Snart vil der kun være mennesker på jorden som støtter Jehovas herredømme. Hvor bliver det fantastisk! Vi har det ligesom Debora og Barak, der sang: “Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde, og måtte de der elsker dig være som solen når den står op i sin vælde.” (Dom. 5:31) Disse ord vil blive opfyldt når Jehova fjerner Satans onde verden. Når slaget ved Harmagedon begynder, vil der ikke være brug for frivillige mennesker til at nedkæmpe fjenden. Vi skal bare ‘blive stående og se at Jehova frelser os’. (2 Krøn. 20:17) Men indtil da har vi masser af muligheder for at vise at vi modigt og ivrigt støtter Jehovas sag.

18. Hvordan kan det påvirke andre at du har en villig indstilling?

18 “Fordi folket meldte sig frivilligt, velsign Jehova!” Ja, den villighed mange viste, fik Debora og Barak til at indlede deres sejrssang med at prise Gud. (Dom. 5:1, 2) På lignende måde kan vores villige indstilling give andre lyst til at ‘velsigne Jehova’.

^ par. 6 Jernleer var lange, skarpe og nogle gange let bøjede metalblade der stak ud fra stridsvognene og muligvis var fastgjort ved hjulakslerne. Det gjorde stridsvognene til frygtindgydende våben.

^ par. 8 Yderligere detaljer om denne spændende beretning findes i artiklen “Jeg fremstod som en moder i Israel” i Vagttårnet for 1. august 2015.

^ par. 15 Se artiklen “Bekymring for økonomien” i Vagttårnet for 1. juli 2015.