Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

VAGTTÅRNET (STUDIEUDGAVE) OKTOBER 2016

Styrk din tro på de ting vi håber på

Styrk din tro på de ting vi håber på

“Tro er den sikre forventning om ting der håbes på.” – HEBR. 11:1.

SANGE: 81, 134

1, 2. (a) Hvordan adskiller vores håb sig fra det som folk i verden håber på? (b) Hvilke vigtige spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

HVOR er det nogle fantastiske ting vi har håb om som kristne! Uanset om vi er salvede eller hører til de “andre får”, glæder vi os til den tid hvor Jehova vil gennemføre sin hensigt og hellige sit navn. (Joh. 10:16; Matt. 6:9, 10) Af alle de ting vi ser frem til, er det disse to ting der har størst betydning. Jehova har også givet os løfte om at vi kan blive belønnet med evigt liv, enten i himlen eller på jorden. (2 Pet. 3:13) Desuden har vi håb om at Jehova vil blive ved med at velsigne sit folk her i de sidste dage.

2 Bibelen siger at tro er “den sikre forventning” om de ting vi håber på. Det betyder at de der har tro, er fuldstændigt overbeviste om at det Jehova har lovet, vil gå i opfyldelse. (Hebr. 11:1) Som en kontrast til det håber mange mennesker i verden på ting som de ikke kan være sikre på vil blive til virkelighed. For eksempel er der nogle der håber på at vinde den store gevinst i lotteriet, men de kan langtfra være sikre på at det vil ske. I denne artikel vil vi se på hvad vi kan gøre for at styrke vores tro på Guds løfter, og hvordan det gavner os at have en stærk tro på de ting vi håber på.

3. Hvorfor er vi overbeviste om at Guds løfter vil gå i opfyldelse?

 3 Tro er ikke noget vi er født med, eller som kommer af sig selv. Den er derimod et resultat af at vi lader Guds ånd virke på vores hjerte. (Gal. 5:22) I Bibelen står der ikke noget om at Jehova har tro eller har brug for at have tro. Hans enorme visdom og magt gør at intet kan hindre ham i at gennemføre sin hensigt. Vores himmelske Far er så sikker på at han kan opfylde sine løfter, at han taler om dem som om de allerede er en realitet. Han siger: “De er blevet til virkelighed!” (Læs Åbenbaringen 21:3-6). Vores tro bygger på det faktum at Jehova er “den trofaste Gud”, der altid gør som han har lovet. – 5 Mos. 7:9.

LÆR AF FORTIDENS TROSHELTE

4. Hvilket håb havde Guds tjenere i fortiden?

4 I Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnes navnene på 16 mænd og kvinder der havde en stærk tro. Der nævnes også mange andre som “fik godt vidnesbyrd ved deres tro”. (Hebr. 11:39) De havde alle en ‘sikker forventning’ om at Gud ville sørge for at der ville komme et “afkom” som skulle knuse Satans oprør og gennemføre Jehovas oprindelige hensigt – det afkom der senere viste sig at være Jesus Kristus. (1 Mos. 3:15; Gal. 3:16) Disse trofaste tjenere havde også en stærk tro på at Jehova ville give dem livet igen. De havde ikke håb om at få liv i himlen eftersom Jesus ikke havde åbnet vejen for det endnu. I stedet så de frem til at leve for evigt i et paradis på jorden. – Sl. 37:11; Es. 26:19; Hos. 13:14.

5, 6. Hvad så Abraham og hans familie frem til, og hvordan bevarede de en stærk tro? (Se indledningsbilledet).

5 I Hebræerne 11:13 står der: “I tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen.” Ja, fortidens troshelte glædede sig til at leve i den nye verden og forestillede sig hvordan det ville blive. En af dem var Abraham. Om ham sagde Jesus: “Abraham ... glædede sig usigeligt til at se min dag, og han så den og frydede sig.” (Joh. 8:56) Sara, Isak, Jakob og mange andre så også frem til at leve under Guds rige, der i Hebræerbrevet kaldes for “byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud”. – Hebr. 11:8-11.

6 Hvordan bevarede Abraham og hans familie en stærk tro? De blev ved med at lære mere om Jehova. Ved forskellige lejligheder talte Gud til dem gennem åbenbaringer, men de har måske også lært om ham ved at tale med andre trofaste tjenere eller ved at læse i ældre, pålidelige skrifter. Abraham og hans familie glemte aldrig det de havde lært; de glædede sig over Guds løfter og normer og mediterede over dem. Deres sikre håb gjorde at de var villige til at udholde hvad som helst for at forblive loyale mod Gud.

7. Hvordan hjælper Jehova os til at styrke vores tro, og hvad må vi gøre?

7 Hvordan har Jehova hjulpet os til at bevare en stærk tro? Han har kærligt sørget for at vi har fået Bibelen, der indeholder hans løfter for fremtiden og forklarer hvordan vi kan blive lykkelige. Hvis det skal gå os godt, må vi gøre hvad vi kan for at læse i Bibelen hver dag. (Sl. 1:1-3; læs Apostelgerninger 17:11). Jehova har også sørget for at vi får åndelig “mad i rette tid” gennem “den trofaste og kloge træl”. (Matt. 24:45) Ligesom Guds tjenere i fortiden må vi blive ved med at lære mere om Guds løfter og normer, meditere over dem og leve i harmoni med dem. Det vil hjælpe os til at  bevare et sikkert håb og forblive loyale mod Jehova.

8. Hvordan kan bøn styrke vores tro?

8 Noget andet der hjalp fortidens troshelte til at bevare en stærk tro, var bøn. Deres tro blev styrket når de oplevede hvordan Jehova besvarede deres bønner. (Neh. 1:4, 11; Sl. 34:4, 15, 17; Dan. 9:19-21) Når vi ser at Jehova besvarer vores bønner og giver os lige den hjælp vi har behov for, styrker det også vores tro. (Læs 1 Johannes 5:14, 15). Vi må desuden blive ved med at bede Jehova om at give os af sin hellige ånd, for tro er en del af åndens frugt. – Luk. 11:9, 13.

9. Hvad må vores bønner indbefatte?

9 Vores bønner skal dog ikke kun handle om vores behov. Eftersom der ikke er nogen ende på alle de gode ting Jehova har gjort, må vi takke og prise ham hver eneste dag. (Sl. 40:5) Vi må også have vores trosfæller rundt omkring på jorden i tanke. For eksempel må vi huske at bede for “dem der er i lænker”, og de brødre der ‘fører an iblandt os’. Når vi ser hvordan Jehova besvarer vores forenede bønner, får vi en stærkere tro og et nærmere forhold til ham. – Hebr. 13:3, 7.

DE GIK IKKE PÅ KOMPROMIS

10. Hvad hjalp Guds tjenere til at holde ud og ikke gå på kompromis?

10 I Hebræerbrevet, kapitel 11, skrev Paulus også: “Kvinder fik deres døde tilbage ved opstandelse; men andre mænd blev torteret, idet de ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.” (Hebr. 11:35) Mange af Guds tjenere udholdt svære prøver og forblev loyale fordi de havde en stærk tro på opstandelsen. De vidste at Jehova i fremtiden ville give dem livet igen så de kunne bo for evigt på jorden. Tænk for eksempel på Nabot og Zekarja, der blev stenet til døde fordi de adlød Jehova. (1 Kong. 21:3, 15; 2 Krøn. 24:20, 21) Tænk også på Daniel, der blev kastet i en løvekule, og hans venner, der blev smidt i en gloende varm ildovn. De havde mulighed for at ‘tage imod udfrielse ved en løsesum’ ved at gå på kompromis, men de ville hellere dø end svigte Jehova. Disse mænd var overbeviste om at Jehova ville give dem hellig ånd og hjælpe dem til at holde ud. – Dan. 3:16-18, 20, 28; 6:13, 16, 21-23; Hebr. 11:33, 34.

11. Hvilke prøver udholdt nogle af profeterne på grund af deres tro?

11 Mange profeter, deriblandt Mikaja og Jeremias, “fik deres prøve i form af latterliggørelse ... og fængsel”. Andre, som for eksempel Elias, “flakkede om i ørkener og bjerge og jordens huler og grotter”. Men de holdt alle ud fordi de havde tro – “den sikre forventning om ting der håbes på”. – Hebr. 11:1, 36-38; 1 Kong. 18:13; 22:24-27; Jer. 20:1, 2; 28:10, 11; 32:2.

12. Hvem udholdt den største trosprøve af alle, og hvad hjalp ham til at holde ud?

12 Jesus Kristus er den der har udholdt den største trosprøve af alle. Hvad hjalp ham til at forblive loyal? Paulus skrev at Jesus “for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone”. (Hebr. 12:2) Derefter opfordrede Paulus kristne til at tænke grundigt over Jesu eksempel. (Læs Hebræerne 12:3). Ligesom det var tilfældet med Jesus, døde mange kristne i det første århundrede fordi de nægtede at gå på kompromis. En af disse martyrer var Antipas. (Åb. 2:13)  Disse kristne havde håb om at blive oprejst til liv som åndeskabninger i himlen – noget der overgår den “bedre opstandelse” som fortidens troshelte så frem til. (Hebr. 11:35) På et tidspunkt efter at Jesus var blevet konge i 1914, blev de salvede kristne der allerede var døde, oprejst til liv i himlen, hvor de sammen med ham skal regere over menneskeheden. – Åb. 20:4.

LÆR AF NUTIDENS TROSHELTE

13, 14. Hvilke prøver kom Rudolf Graichen ud for, og hvad hjalp ham til at holde ud?

13 Millioner af tjenere for Gud i nutiden efterligner Jesus ved at fokusere på håbet og ikke lade prøver svække deres tro. Som eksempel kunne nævnes Rudolf Graichen, der blev født i Tyskland i 1925. I hans barndomshjem hang der billeder med motiver fra Bibelen. Han fortæller: “Et af billederne viste ulven og lammet fredeligt sammen, foruden leoparden og kiddet og kalven og løven, og det var en lille dreng som førte dem. Disse billeder gjorde et dybt indtryk på mig.” (Es. 11:6-9) På trods af mange års brutal forfølgelse, først af nazisternes Gestapo og senere af Stasi i det kommunistiske Østtyskland, bevarede Rudolf en stærk tro  på at jorden en dag ville blive til et paradis.

14 Det var dog ikke de eneste alvorlige prøver Rudolf kom ud for. Hans mor døde af tyfus i koncentrationslejren Ravensbrück, og hans far skrev under på et dokument hvori han afsværgede sin tro som et af Jehovas Vidner. Efter at Rudolf kom ud af fængslet, fik han til opgave at tjene som kredstilsynsmand og gennemgik senere Gileadskolen. Hans nye distrikt blev Chile, hvor han igen kom til at tjene som kredstilsynsmand. Der blev han gift med Patsy, der også var missionær. Men da de havde været gift et år, mistede de tragisk nok deres lille pige. Senere døde hans elskede kone i en alder af bare 43 år. Trods alle disse prøver blev Rudolf ved med at tjene Jehova trofast. Selvom han var kommet op i årene og hans helbred ikke var det bedste, tjente han stadig som pioner og ældste da hans livsberetning blev bragt i Vagttårnet for 1. august 1997, side 20-25. [1]

15. Nævn nogle eksempler på trosfæller der tjener Jehova med glæde selvom de bliver forfulgt.

15 Vi har mange brødre og søstre der glæder sig i håbet til trods for at de oplever hård forfølgelse. Flere hundrede af vores trosfæller sidder fængslet i Eritrea, Singapore og Sydkorea, i de fleste tilfælde fordi de adlyder Jesu befaling om ikke at ‘gribe til sværd’. (Matt. 26:52) Blandt disse er Isaac, Negede og Paulos, der har siddet i en fangelejr i Eritrea i mere end 20 år! De er blevet udsat for grov mishandling og er blevet frarøvet muligheden for at hjælpe deres aldrende forældre og at gifte sig, men det har ikke fået dem til at gå på kompromis. Når man ser billedet af dem på jw.org, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den positive indstilling de udstråler. Disse brødre har bevaret en stærk tro og er forblevet loyale mod Jehova. Selv fangevogterne har fået respekt for dem.

Udnytter du mulighederne for at lære af de troshelte der er i din menighed? (Se paragraf 15, 16)

16. Hvorfor er det vigtigt at vi har en stærk tro?

16 Langt de fleste af Jehovas tjenere har ikke været udsat for direkte forfølgelse, men det betyder ikke at deres tro ikke er blevet prøvet. Mange må leve i fattigdom eller har oplevet borgerkrig eller naturkatastrofer. Andre har ligesom Moses og patriarkerne givet afkald på en høj position i verden eller et komfortabelt liv og må modstå fristelsen til at blive grebet af materialisme. Hvad har hjulpet alle disse kristne til fortsat at tjene Jehova med glæde? Deres dybe kærlighed til ham og deres stærke tro på hans løfter. De er fuldstændigt overbeviste om at Jehova vil belønne sine trofaste tjenere med evigt liv i en ny verden hvor uretfærdighed vil høre fortiden til. – Læs Salme 37:5, 7, 9, 29.

17. Hvad må du gøre for at bevare en stærk tro, og hvad vil den næste artikel komme ind på?

17 I denne artikel har vi fået understreget at tro er “den sikre forventning om ting der håbes på”. Hvis vi skal have en sådan tro, må vi blive ved med at meditere over Jehovas løfter og holde os nær til ham i bøn. Så vil vi kunne udholde en hvilken som helst prøve vi måtte komme ud for. I den næste artikel vil vi lære endnu mere om hvad det vil sige at have tro.

^ [1] (paragraf 14) Se også artiklen “Trods trængsler er mit håb stadig lyslevende”, hvori Andrej Hanák fra Slovakiet fortæller sin livsberetning. Den blev bragt i Vågn op! for 22. april 2002.